onsdag den 22. august 2012

Polterabend - How to be a good housewife!

Min svigerinde (det kan man vel godt kalde hende, selvom de ikke er gift endnu!?), Sabrinas polterabend løb af stablen her i lørdags. Temaet var 50'erne, og hun skulle derfor bevise at hun ville blive en god house wife. Især fordi både jeg og min søster var der - vi skal jo sikre, at vores bror får det godt i ægteskabet ;)

Vi hentede hende til Pride Paraden ved Frederiksberg Have. Og grundet temaet var det meningen, at vi andre skulle være klædt i 50'er tøj. Det var vi så kun nogle få, der havde forsøgt at gøre. Alle fik forklæder i holdfarver, men Sabrina fik selvfølgeligt sit eget. Derudover blev hun pyntet med papilotter og rød læbestift.

Første opgave bestod i hvor godt hun kendte sin kommende mand.
Udover quiz, skulle vi også lige lære hinanden at kende, hygge og drikke nogle bobler og øl.
Den anden opgave den kommende brud fik var, at hun skulle kunne passe barn OG rydde op samtidigt. Det fik hun så 1 minut til at klare...
Da alle rigtige kvinder i 50'erne pulsede løs på deres cigaretter (se bare Betty Draper i Mad Men), var det en glimrende undskyldning for os til bare at pulse løs. Sabrina gør det naturligvis med stil...
Vi skulle også lægge make up på hinanden. Altså med bind for øjnene... Det var ikke så nemt, men jeg fandt ud af, at man bare skal smøre det på med fingrene, ikke med pensel og lign. De andre sagde, at det var snyd, men jeg er overbevist om, at det kun er fordi de er misundelige over, at de ikke var lige så kvikke!

Personligt synes jeg, at jeg fik den "smukkeste" make up af alle (og ja, det er læbestift på hagen!)
Min søster Maia
Her ses Sabrina med babyen Tobber
Stillet-stafet! Det er ikke så nemt som det lyder, men heldigvis er jeg vant til stiletter! Og i kostskoletiden lærte jeg at løbe i dem på et meget værre underlag end let ujævn asfalt; kan man løbe over isglatte brosten i en brandert, så kan man også her! De andre snød, da de havde meget lave hæle på. På den anden side, så kan jeg ikke engang gå i så lave hæle. Der skal nogle cm på før det giver mening!
Det er mig i midten!

Igen gør Sabrina det meget stilfuldt!
En af opgaverne var også, at hun skulle passe mand. Vi døbte ham Chiano...
Maia kunne ikke modstå at tage ham ud og danse lidt

1 kommentar:

  1. Det ser ud til at have været en sjov polterabend. Sikken en dukke at have med, den må have vækket opsigt :-)

    Mvh Claus
    polterabend

    SvarSlet