Who am I..?
Life is just too short not to enjoy it to the fullest!
- og dermed også for kort til dårlig mad, grimme sko og middelmådighed!
Jeg er en livsnyder, og min største passion er formidling af livsstil - eller nok mest mad. Så meget, at jeg nok bedst kan beskrives som en "foodie". For hvad er livet uden en god bid mad?
En af mine største fornøjelser er (udover mad, naturligvis) at rejse. Og jeg er så heldig, at jeg har været i stort set hele verden - eller i hvert fald på alle kontinenter. Næsten. Mangler stadig Antarktis. Men selvom jeg er lidt af et luksusdyr, har jeg også en lille opdagelsesrejsende gemt inde i maven. Derfor rejser jeg også gerne til eksotiske destinationer som Tibet og Nordengland for at vandre.
Bloggen handler også om min by, København. Her er jeg vokset op, og det er her jeg har hjemme. Dermed ikke sagt, at jeg ikke drømmer om at komme ud og bo i den store verden - Paris ville fx ikke være et dårligt sted. Men der er bare noget over København, som jeg ikke har oplevet i andre byer. Og så drømmer jeg om at bo i en lejlighed med 4 meter til loftet ligesom jeg gjorde i mit barndomshjem. Får lidt klaustrofobi af lave lofter. Det hænger jo nok også sammen med, at jeg er lidt højere end snittet...
Der er også en del indlæg om livet i overhalingsbanen som selvstændig (fritid og løn er overvurderet), røvforkælet enebarn og mit refuguim, Lummerkrogen. Da jeg arbejder med mode kan jeg nok heller ikke se mig helt fri for at skrive om det i ny og næ. Bloggen er nok generelt lige så rodet som mit hoved (og soveværelse) kan have det med at være...
Lige for tiden er jeg 29 år (det skifter jo desværre på et tidspunkt) og bor på Østerbro. Jeg har startet mit eget firma (Meurs-Gerken), hvor jeg arbejder freelance med PR og sociale medier for bl.a. et PR bureau. Derudover er jeg også partner i spamærket Vølve, der laver spaprodukter.
Har du lyst til at kontakte mig, skal du være velkommen til at skrive på:
contactlifeisjusttooshort@gmail.com
P.S.
Billederne er mine, hvis ikke der er noteret andet, så spørg inden du bruger dem!
Abonner på:
Opslag (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar