Jeg synes altid det er så vemodigt når man rammer den sidste dag på ferien - der var så mange ting man skulle have set, oplevet og alt det der. Men nu skal man snart hjem, og så kan man ikke nå så meget som man burde. Og der skal pakkes.
Men først tog vi lige en sidste morgenmad ude i gården
Da alt var pakket (eller i hvert fald stort set det hele), kastede vi os op på bycyklerne og kørte mod dagens destination:
Boillon Chartier. Problemet er bare, at det er pokkers svært at finde en ledig cykelparkering til véliben i det område. Men det lykkedes!
Man kan ikke bestille bord, så normalt er der faktisk en mindre kø når man kommer. Men det plejer heldigvis at gå meget hurtigt at få et bord.
Vi blev sat nede i den anden ende - så kunne vi følge med i alt
Jeg elsker det her sted - især for dens krukkede enkelhed. Ordrerne nedskrives på dugen, og skal man have en kvittering med, så får du bare det stykke af dugen med...
Vi tog nogle af de mest klassiske forretter.
Oeuf dur Mayonnaise
Céleri rémulade
Poireaux vinaigrette
Til hovedret nuppede jeg mig en tartar frites, hvor man selv propper alle de gode ting i
Min stedfar nuppede en Dorade
Og mener, at min mor tog kalv med svampesovs og spaghetti
Maden er helt enkel og ganske glimrende - der er ikke pyntet unødigt, der er ikke leget med maden og du får det serveret på en lidt for lille tallerken.
Selvom jeg egentligt var nogenlunde mæt, så kunne jeg godt klemme lidt frugt ned - desværre var min ananas ikke særligt god
Jeg skulle have gjort som de gamle og have valgt ost
Så regnes der på vores regning
Chartier er en institution, og der er ganske vist mange turister, men jeg vil alligevel anbefale det. Om ikke andet, så bare for det fantastisk slotte rum! Men man sidder klemt, ved lave og små borde og det forventes at man skrider lige så snart man har spist (og det må man i øvrigt gerne gøre hurtigt). Til gengæld er maden billig, man kan altid få bord - nogle gange skal man bare vente lidt på det - og man får en oplevelse ud af det!
Jeg ville helt vildt gerne have været oppe i triumfbuen, og jeg ville også gerne gå derhen, så vi begyndte at gå derhen af. Først forbi operaen
Den er så fin!
Da vi næsten var nået derhen, så opdagede vi, at den var pakket helt ind, så vi droppede at komme derop. Nu bliver jeg jo nød til at komme tilbage til byen - øv øv...
I stedet hoppede vi på nogle cykler og cyklede hjem langs seinen
Hjemme i vores eget kvarter købte vi lige det sidste (havde et godt øje til flere ting i monoprix), og så pakkede vi de sidste ting.
Det var det for denne omgang - jeg glæder mig allerede til at komme tilbage til Paris, og vi skal helt sikkert bo i den samme lejlighed igen, hvis vi altså kan få lov.
Læst :)
SvarSlet