tirsdag den 30. juli 2013

Mosel - day 8, ankomsten til Trier

Man sover ikke voldsomt godt i Trittenheim, for de arbejder hele natten på store maskiner. Så vi vågnede forholdsvis tidligt, var alt andet end vel udhvilede og pakkede vores habengut. Morgenmaden måtte vente lidt, for de havde så travlt. Heldigvis kunne vi finde et bord ude på terrassen og kigge hen til italieneren fra dagen før. Vi blev meget hurtigt enige om, at vi skulle have kaffe derfra, for tyske hoteller kan simpelthen ikke lave kaffe (det er sort vand som smager forfærdeligt)!
Da bilen var pakket og kaffen drukket gik turen mod Trier. Men først skulle vi lige se nogle gamle romerske ruiner...
Efter en kort tur rundt i ruinerne kørte vi videre til vores mål på turen. Vi kom forholdsvis hurtigt ind til byen, og fik tjekket ind på hotellet. Og så kunne vores opdagelse af Trier begynde
Byen er på størrelse med Koblenz, og er også ret turistet. Men i modsætning til Koblenz er den proppet med gamle bygninger som er helt fantastiske! Så vi fik set domkirken (ovenfor) og den tilstødende kirke, gamle gader og stræder og masser af butikker. Desværre var det ret svært at finde et godt sted at spise frokost, for alle stederne så voldsomt turistede ud. Efter en lang gåtur, hvor vi alle var på dødens rand af sult, faldt vi over en lille restaurant tæt på udgangspunktet (SÅ dumt at gå så langt). Her kunne vi få tapas, hvilket passede perfekt til det varme vejr!
Her bagt fetaost
Patatas Bravas
Pimientos Fritos
Gambas Al Ajillo
Seraneskinke og Manchegoost
Frikadeller med tzaziki
Grillede sardiner
Synes du også at det så lækkert ud, så tjek Krokodils hjemmeside her (de har vist også gæsteværelser)!
Således mætte og endnu en gang propfyldte med energi, var vi klar til at shoppe lidt mere. Vi dumpede tingene på værelset, tog bøgerne med og gik ud i samfundet for at finde et sted hvor man kunne købe vin og vand til at tage med, samt finde et sted hvor vi kunne nyde solen og vores bøger. Sidstnævnte var desværre ikke nemt, da der er mennesker overalt. Men vi fik da et glas
Og så havde vi Porta Nigra i baggrunden
Så var det vist også på tide med en lur, et bad og noget rent tøj
Chinos fra Hofmann Copenhagen, Sko fra Won Hundred (på udsalg til 450 kr.) og top fra H&M
Og så stod den på drinks inde på de gamles værelse! 
Det kan godt være at vi ikke havde terrasse, men udsigten var simpelthen så flot!
Her drikker vi en af de dejlige flasker fra Weingut Molitor. Og når man har en kop, så kan man passende smide iphonen i for en (lidt) bedre lyd...
Og så afsted efter aftensmad
Vi havde bestilt bord på BECKER's, som så lovende ud på kortet, og som har en søster restaurant med 2 michelinstjerner (ikke at det er et kvalitetsstempel, men alligevel)
Da vi kom lidt for tidligt nappede vi et glas bobler i deres lounge ude i gården. Da der var gået ret lang tid (ca. 2 glas boblers tid), og vi stadig ikke havde fået vores bord, var vi begyndt at blive en smule utålmodige. De havde glemt det, og det bord vi skulle have var ikke ledigt endnu (ligesom ikke vores problem). Men vi kunne sidde ved et langbord eller et stort rundt bord - vi valgte det sidste. Således startede de bagud på point...
Men vin fik vi da bestilt (efter ret lang tid), og så var jeg god igen (for en tid)!
Min mor og jeg havde besluttet at vi ville dele noget sushi og lignende. Det skulle vi ikke have gjort. At de derudover var alt for længe om at komme med maden (vi var meget sulte på det her tidspunkt) hjalp ikke.
Det vi næsten gik mest ned over var at vi skulle spise med de der pinde som ligner noget til børn!
Da vi skulle til at spise det faldt det hele fra hinanden, på trods af at vi spiste med spasserpinde, da rullerne ikke var rullet stramt nok. Derudover var de kolde og så var risene tættere på rå end på kogte. Jeg var mildest talt ikke tilfreds!
Derudover fik vi nogle dybstegte rejer, som smagte ok.
Da betjeningen spurgte hvordan maden havde været gjorde jeg noget jeg normalt aldrig gør. Jeg brokkede mig over maden, og jeg holdt mig ikke tilbage. Fik bagefter lidt dårlig samvittighed, for det var jo ikke den søde tjener, som i øvrigt var den eneste der klarede sit job ordentligt derinde efter vores mening, skyld.

Nå men fordi vi skulle vente så længe igen på den næste ret, og vi var så utilfredse med stedet, begyndte vi at fjolle.... Jeg lagde ud med at reklamere lidt for min læbepomade
Læbepomaden er fra Vølve og hedder Kys, 65 kr.
Min stedfar forvandlede sig til Mr. Napkin head
Vi ved ikke om det hjalp med at få maden hurtigere (måske de gerne ville af med os så hurtigt som muligt igen), men vi fik i hvert fald maden ret hurtigt efter det stunt!
Jeg havde bestilt en bøf med bearnaise og en salat. 
Og her gik det helt galt for dem.
Lad os starte med bøffen, som ganske vist var bleu som bestilt, men den var iskold og havde ikke fået den der lækre brankede overflade som den skal have.
Så var der sovsen, som jeg nægter at kalde en bearnaise. Jeg ved ikke hvad der var i den, men estragon havde de i hvert fald ikke brugt, og så synes jeg altså ikke man kan kalde det en bearnaise! At den derudover var helt uden syre gjorde, at det bare var en vammel omgang mayonnaise.

Denne gang havde jeg ikke dårlig samvittighed da jeg fortalte tjeneren hvad jeg synes om maden... Jeg blev faktisk kun endnu mere sur, da hun for det første svarede igen, og for det andet gjorde det på tysk (jeg talte kun engelsk til hende, da jeg kun forstår tysk, men ikke taler det). Det stoppede mig nu ikke fra at fortælle hende min mening og argumentere for hvorfor det var noget værre L***! Hendes bedste argument for sovse-brøleren var, at de altså lavede deres egen udgave ("Frederik har måske sine egne regler" Citat Matador, Misse Møghe). Jeg blev simpelthen så sur over den måde hun håndterede det på! At vi så derudover synes at det var optrækkeri uden lige at det kostede 26€ for 4 skiver pata negra skinke, lidt rucola og en tomat, gjorde det ikke bedre.
Vi skulle sjovt nok ikke have dessert...

Min mors afskedsalut
Som du kære læser nok har forstået, så var vi ikke begejstrede for dette sted. Og det er mildt sagt, for jeg kan stadig blive helt hidsig over vores oplevelse der (og ja, jeg ved godt, at det er spild af krudt). Jeg vil på det varmeste anbefale at du gør alt andet end at spise der, for det er dyrt men til gengæld er maden og betjeningen horribel!

Nå, men videre til bedre og gladere ting. Efter maden trængte vi virkeligt meget til en drink, så vi satte os på den noget uinspirerende bar neden for hotellet, hvor vi kunne kigge over på Porta Nigra
Grine over aftenens oplevelser
Og drikke campari/soda
Så på den måde sluttede aftenen godt alligevel...

søndag den 28. juli 2013

Mosel - day 7, mødet med en vingud og gastronomiske overraskelser i Trittenheim

Vi var nu nået til turens 7. dag, og det betød at vi snart ville være i mål. Men inden da skulle vi forbi Trittenheim - en by vi ikke umiddelbart havde de store forventninger til. Men inden da skulle vi altså lige forbi endnu en borg, og nok vigtigst af alt (og nok den mest tungtvejende grund til at tage til Mosel), så skulle vi også finde Markus Molitors vingård!

First things first
Desværre havde borgen lukket om torsdagen (lukkedagene i Tyskland skifter meget alt efter hvor du er), så vi kunne kun se den ude fra
Efter en hurtig runde omkring hoppede vi ind i bilen og kastede os mod Haus Klosterberg og den skønne vin! For første gang så vi en decideret vingård - tidligere har det været små grimme huse inde i byerne, men det kan man vist ikke sige om Haus Klosterberg
Vi fik at vide at der var åbent, og blev lukket ind i et totalt nyrenoveret smukt hus. 
Her skulle vi så smage på nogle af vinene
Jeg må sige, at jeg er en meget stor tilhænger af vinsmagninger fra morgenstunden! Især når det er så gode vine!
Markus Molitor fås hos Suenson, og de kan varmt anbefales! Vi var store fans inden turen, og denne følelse er bestemt ikke blevet formindsket siden ;)

Efter vinsmagningen smuttede vi ned til Machern klosteret, hvor de havde det smukkeste lille kapel
Efter forgæves at have kigget os omkring efter et sted at få god kaffe, måtte vi opgivende køre videre til Trittenheim. Byen er ikke kendt for din skønhed, men for at stort set alle indbyggere arbejder med vin på den ene eller anden måde.
Byen er præget af en yngre generation som har overtaget vinmdriften, og som går efter at gode vine - de konkurrerer nærmest om, hvem der kan lave de bedste...

Vores hotel hed Gallerie Riesling (fedt navn ikke sandt!?), og skulle være smagfuldt indrettet. Det var de ikke, men det var et glimrende hotel - især fordi de gamle havde en kæmpe terrasse som vi kunne hygge på...
Efter vi havde pakket ud, så drog vi ud i byen for at finde noget frokost. Valget faldt på Restaurant Krone Riesling, da det lå ud til vandet. Maden var ikke så interessant og kokken havde en forkærlighed for peberfrugter - her ses min schnitzel med en svampe-flødesovs...
Ikke voldsomt imponerende!
Efter maden stod den på sightseeing i byen, hvilket var overstået på kort tid, og en kop kaffe hos den lokale italiener (fantastisk kaffe!)...
Bagefter kunne vi med god samvittighed nyde solen på terrassen
Efter den obligatoriske eftermiddagsvin på terrassen, gik turen ned til restauranten Wein und Taffelhaus Oos, hvor vi havde bestilt bord. Her kunne vi sidde med den dejlige udsigt til vinmarkerne
Først en snack fra køkkenet (mums!)
Og så lidt smørrelse til brødet - især pebersmørret vakte glæde hos mig (det er den lille rulle)!
Og lige endnu en snack fra køkkenet
Og een til
Maden var en blanding af fransk cuisine med præg af thai køkkenet - og så lidt tyske indspark en gang i mellem. Meget vellykket!
Vinen var også virkelig god!
Til forret havde jeg valgt en tomat og aubergine-terrine og kalvefilet. Min tallerken var blvet proppet lidt for meget...
Især kødet var ret trist og nærmest køleskabskoldt, men grønsagerne var ret lækre...
Og imens kunne jeg sende sultne øjne mod mine medspiseres forret; ravioli med spinat og tomater - de påstod at det smagte helt forrygende!
Til hovedret havde jeg valgt en hvid fisk (kan simpelthen ikke huske hvilken type det var, men tror at det var en steinbutt) med lækre kantareller samt en kantarelrisotto til
Det var simpelthen så lækkert, at jeg var fuldstændigt ligeglad med hvad de andre fik!
Selvom jeg var mæt, så var jeg meget fristet af desserterne. Valget faldt på en kirsebær/chokolade-ting
Det smagte så englene sang, og jeg ville ønske, at jeg ikke skulle helt til Trittenheim for at sætte tænderne i dette vidunder af en dessert!

Og til kaffen fik vi nogle små søde ting, som jeg bagefter fortrød at jeg havde spist, for det var en meget markant nøddesmag, som fik mig til at gå i panik. Heldigvis skete der ikke noget, men det er desværre en streg i regningen.
Men udover den lille (men potentielt alvorlige) brøler, så var det et helt sublimt måltid med fantastisk service. Måske det var stedets placering som havde givet os lave forventninger, men nøj hvor blev vi positivt overrasket! Og så var det også ret hyggeligt at sidde og se de unge vinbønder knokle løs på markerne....