lørdag den 27. september 2014

Granville, Normandiet

Efter en (meget smuk) formiddag ude ved Mont St. Michel var det tid til at komme videre - vi skulle nemlig til Granville, der vist var en gammel badeby. Desværre er det vist omdannet mere til pensionist- og/eller turistparadis. Heldigvis fandt vi noget god mad...

Vi ankom til vores hotel, kastede vores bagage på sengen og skyndte os ud efter noget mad (jeg var SÅ sulten). Heldigvis faldt vi over en lille "vinbar" på den anden side af parkeringspladsen, som så anstændig ud - de havde østers, og jeg elsker jo østers...
Vejret var simpelthen så skønt, at vi besluttede os for at nyde det mest muligt, så vi flottede os og købte en hel flaske virkelig god vin (en Bourgogne Aligoté, som jeg ikke aner noget om, udover at den smager hamrende godt på en solskinsdag!).

Desværre meddelte tjeneren os, at de var udgået for østers (piv), men i stedet anbefalede hun os moules med creme og bacon - se det er en kombi jeg ikke kunne modstå! Prøv lige at se hvor lækkert det ser ud
I får lige et closeup
Kæft det var godt! Jeg slikkede samtlige skaller for at få al cremen og baconen med - suppen i bunden var ret uinteressant, lige bortset fra at man kunne smage, at der var brugt mere end en anstændig mængde vino til den (det gjorde godt).

Til denne herlighed måtte vi naturligvis have fritter, som var ok - altså for en fransk frites var de ok (belgiske fritter er de bedste - og sådan er det bare!)
Selvom vi var proppet(!) efter den omgang så vi vores snit til at få lidt frugt - en æble-hindbærtærte
Den var så lækker! Da den var ret stor delte vi den, men der var heller ikke en eneste krumme tilbage da vi forlod stedet
Jeg tror det vidunderlige sted hed Le Rocher, men det ligger i hvert fald overfor kasinoet og Hotel des Bains (der er en lille vej, der fører rundt om hotellet, og det er ved parkeringspladsen tættest på kasinoet).
Vores hôtel ^ Hotel des Bains

Efter vi havde fået mad, kunne vi omsider smutte ud og opleve byen - havnen var lidt affolket og det ser altså ret bizart ud, når der er lavvande
Turen rundt i byen var ret hurtigt overstået (måske især fordi vi havde kørt rundt i evigheder for at finde vores hotel), og næsten alt havde lukket - fik dog præsteret at få en kjole af min mor i en af de eneste åbne butikker, som endda havde nogle ret fine ting (nede på Rue Paul Poirier).

Da vi ankom til byen undrede vi os over betegnelsen badeby, men da det var blevet meget lavvande, dukkede der en strand op lige foran hotellet
Jeg havde egentligt taget en bikini med, men jeg magtede altså ikke at skulle gå flere km for at komme i vandet (så doven er jeg altså)
Tilbage på værelset kunne vi så nyde at vi havde udsigt udover vandet
Efter vores gåture var vi ikke super optimistiske omkring spisesituationen i Granville - de fleste af de steder vi havde gået forbi på vores tur lugtede lidt af syg fisk... Men da alle guider anbefalede Restaurant La Citadelle besluttede vi os for at prøve det.

Jeg bestilte naturligvis østers
Mens vi sad og nød forretten som samgte dejligt, begyndte det langsomt at blive mørkt, så vi måtte benytte os af lamperne på bordene for at se hvad vi spiste
Jeg havde bestilt rokkevinge med kapers
Og min tog en sole meuniere (kan simpelthen ikke huske hvilken fisk det er, men den smager f****** godt!)
Vi havde ikke rigtigt kunne beslutte os for hvad vi skulle vælge, så vi tog dem begge og delte (nærmest) lige over. Begge smagte forrygende, men sole'en var bare lige det bedre!

Vi fik naturligvis også oste, men der var det blevet alt for mørkt til at tage billeder - og den calvados vi fik der var noget af det bedste jeg nogensinde havde smagt!

Glade og mætte (let berusede) gik vi hjem til hotellet for at få noget søvn inden vi skulle op tidligt næste morgen.

Og da vi stod op blev vi belønnet af den smukke morgenhimmel
Og således sluttede vores besøg i Granville!

Den eneste grund til at tage til byen er for at spise på de to steder vi var på - ellers var byen noget intetsigende... Måske det var fordi vi var der uden for sæsonen og alt var lukket, men tvivler på, at der er så meget mere gang i den under højsæsonen!

torsdag den 25. september 2014

Magiske Mont St. Michel, Normandiet

Mandag morgen stod vi alt for tidligt op, da min stedfar skulle med toget tilbage til Paris. Min mor og jeg så det som en glimrende mulighed for at nå frem til dagens destination før alle turisterne - vi skulle nemlig til Mont St. Michel!

Mont St. Michel ligger ude på en ø, der tidligere kun var tilgængelig når der er lavvande - i dag er der bygget en dæmning derud, så horderne af turister kan komme derud (de er så ved at ændre det til en bro). Øen blev allerede befæstet så tidligt som i det 6. og 7. århundrede, men i det 8. århundrede blev der bygget en kirke på øen. Siden da er pilgrimme valfartet dertil - og nu er turen så kommet til turisternes valfart!

Som sagt, kørte vi meget tidligt fra Avranches for at nå derud til når de åbnede. Mens vi kørte stod solen op, og vi blev mødt af dette utrolige syn i det fjerne
Vi parkerede bilen på parkeringspladsen der ligger ca. 3 km fra øen
Man kan tage en shuttle eller gå derud - vi tog den lette udgave (det var stadigvæk lidt koldt) og hoppede på en shuttle. Da vi steg af, blev vi mødt af dette imponerende syn!
Og selvom det var utroligt smukt, kunne fastlandet også nogle tricks
Vi kom faktisk så tidligt, at hovedindgangen ikke var åbnet endnu, så vi måtte snige os ind ad en bagdør! Nåede lige at få dette billede af det imponerende bygningsværk udefra inden vi gik ind
Gaderne lå øde hen - min mor fortalte lystigt, at man normalt går i gåsegang her (eller i det hele taget overalt på øen)
Og imens hotellerne (der er heftigt overpriced) tørrede søvnen ud af øjenene, gik vi rundt og så hvordan himlen blev mere og mere blå, og hvordan solens spæde stråler ramte bygningerne og gav det smukkeste lys
Vi trissede op mod kirken for at se om den nu var åben - det var den ikke
Da vi jo havde været oppe tidligt begyndte vi at blive kaffetrængende igen (det er faktisk lidt en konstant følelse), så vi gik tilbage

Vi gik hen til et af de åbne hoteller, hvor vi kunne sidde i deres "restaurant" og se udover vandet - udsigten var fantastisk, men kaffen var horribel - til gengæld var den dyr. Har lidt på fornemmelsen at det er sådan det bare er derude...
Heldigvis begyndte det at blive tid til at kirken åbnede, så vi trissede lige så stille op igen
Vi ventede lidt i solen, og der begyndte at strømme folk til - jeg kan levende foretille mig, hvor hæsligt proppet der er senere på dagen. Vi måtte faktisk stå i kø for at komme ind, men det handlede mere om, at mange af de andre turister ikke rigtigt kunne tage sig sammen til at komme videre i dagens tekst... Men ind kom vi - og vi overhalede alle de andre (det er nu skønt at have lange stænger)
Foran kirken er der en stor platform, hvor man kan nyde udsigten. Og det er hvad alle gør - det var her vi slog til og skyndte os ind i kirken, så vi kunne få den nogenlunde for os selv. Det var fantastisk!
Det var simpelthen så smukt! Og jeg er så glad for at vi tog derud - og jeg er endnu mere glad for, at vi tog derud så tidligt! Det at kunne gå rundt og nyde det imponerende bygningsværk i stilhed, uden tusinder af andre turister, var en fantastisk oplevelse!

Langsomt begav vi os tilbage mod parkeringspladsen. Denne gang gik vi på den nye bro, og med jævne mellemrum vendte vi os om for at nyde dette helt vidunderlige sted så meget som muligt
Jeg må indrømme, at det er noget af det smukkeste steder jeg længe har oplevet
Da vi nåede tilbage til parkeringspladsen var den proppet, så vi hoppede glade ind i bilen og begav os videre på vores rejse.

Lige et par råd med på vejen til et besøg på Mont St. Michel: For det første skal du sørge for at komme tidligt - meget tidligt! Derudover skal du huske at være dækket til hvis du skal ind i kirken - ikke noget med at flashe barm, skuldre og lår! Og så lad være med at købe noget derude - alt er heftigt overpriced...

Da vi var kommet hjem sendte min mor mig billedet her med teksten "Første gang, du var på Mont St. Michel"