Efter en dag i solen med fantastisk mad og shopping, så skulle man måske tro, at så var den dag lis'som klaret. Men næ nej, vi toppede den da af med at spise middag med vores vidunderlige franske veninde Natalie og hendes kæreste Olivier.
Vi havde inviteret dem til snacks hos os, så vi kunne prale lidt af vores lejlighed
Mens vi ventede på dem var der lige tid til at tage outfitbillederOg drikke vin...
Bukser/leggins fra Cos / Silketop fra Comptoir des Cotonniers / Halskæde fra Zara
Vores venner dukkede (vanen tro) op 5 minutter før vi skulle gå, så det endte med at vi spiste det meste selv - fik dog lidt hjælp af naboen, der lige ville tjekke om alt var vel.
Vi trillede ned til Paul Bert, der ligger lige rundt om hjørnet. Sidst jeg var her, var også med Natalie og hendes drenge til min fødselsdag (indlæg her).
Jeg ville egentligt vildt gerne have haft deres jomfruhummer med smør, men den var udsolgt, så jeg nappede en omgang snegle i flødesovs
Den smagte helt forrygende!
Da vi så, at de havde brisler på kortet var beslutningen om hovedretten givet på forhånd - kæmpestore brisler med kantareller og fløde!
De var faktisk for store efter min mening - jeg måtte opgive lidt over halvvejs og fokusere på kantarellerne. Men de smagte helt forrygende!
De gamle valgte ost, og her får man hele ostebrættet ned og så kan man bare tage indtil man skammer sig (og det gør jeg jo aldrig når det komme til mad)
Vi andre valgte jordbær med fromage blanc-is
Jeg ved ikke hvad der sker for de franske bær, men de smager jo sindssygt godt!
Vi fik også den her lækre vin!
Og en lille kalv-på-dåse (det andre mennesker kalder calvados) skulle der da også til nu hvor vi havde stolte folk fra Normandiet med os (skal i øvrigt til Normandiet senere på året - det glæder jeg mig til, og tips modtages med kyshånd)
Det her er en vinder kombination!
Efter middagen tog vi hjem til gården, men efter der var blevet bedt om stilhed (naboerne havde også fest), smuttede vi indenfor
Paul Bert laver virkelig god mad, men da vi var der, var vi de eneste gæster der talte fransk - alle andre var turister (for vi er jo naturligvis ikke turister - eller noget). Betjeningen virkede også udmattet, og det var ret synd for køkkenet, som leverede toppræstationer. Jeg håber, at det er fordi det var ferie, og alle parisere derfor har forladt byen - og ikke fordi turisthorderne har overtaget...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar