torsdag den 26. juni 2014

Pavlova med brændte figner og karamelsauce

Som I nok har opdaget, så er jeg fan af konceptet pavlova! En af de fedeste ting ved at lave den er, at den kan varieres i uendeligt mange variationer. I vinter fandt jeg denne lidt frække udgave med brændte figner og karamelsauce i Alt for damerne (opskrift her), som min mor og jeg så arbejde lidt videre på. Min opskrift er naturligvis inspireret af den i magasinet, men jeg har brugt lidt andre ingredienser. 

Og selvom den måske lyder lidt vammel, så er den stjerne god!!! 


- 1 pavlovabund og creme - se opskrift her
- 7-8 friske (modne!) figner
- Sukker
- Flydende saltkaramel

Du starter naturligvis med at lave din marengsbund dagen før! Og så laver du cremen i samme runde. De har nemlig bedst af at stå en dags tid og samle sig.

Tænd ovnen og sæt den på grill. Skær et tværsnit i toppen af fignerne - du skal ikke skære helt igennem - og giv dem et kærligt klem på vommen, så de åbner sig. Drys sukker over
Sæt dem i ovnen i ca. 5 min eller indtil sukkeret er karameliseret. Lad dem køle af, så de ikke smelter cremen (det lærte jeg så på den hårde måde - lidt dumt gjort af mig).

Så går samle arbejdet i gang! Kom cremen på marengsbunden (husk at der skal mest på midten) og dekorer den med cremen
Som I nok kan spotte, så var vores bund gået helt i smadder MEN det er der (næsten) ikke nogen der ser når man smider creme ovenpå!
Nu kommer den vigtigste del - saltkaramelsovsen!!! Jeg har købt min på markedet i Paris hos min saltmand, men i opskriften fra Alt står der også hvordan man selv fikser sådan en fætter.
På med den - og der skal ikke spares!
Server for de ventende medspisere (eller nyd den hele selv)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar