Dansende Daniel (Craig look a like), Paris

Lørdag var dagen hvor Latinerkvarteret skulle tjekkes ud - egentligt ville vi gerne på Musée D'Orsay og sée Rodin, men vi kom (igen) alt for sent op, og som jeg skrev i sidste indlæg, så er jeg altså ikke god til det der kø. 

Vi havde allerede besluttet, at vi skulle spise på Le Comptoir (du Relais - 9 Carrefour de l'Odéon

75006 Paris, France) lige ved Odéon og spise frokost. Setdet er blevet anbefalet af min mors nu afdøde veninde for mange år siden, men vi har ikke fået prøvet det før nu. Konceptet er ligesom på Le Relais de Venise - ingen booking og masser af kø, og så er bordene latterligt små!

Vi nåede frem lige efter de åbnede omkring kl. 12, og vi fik et af de sidste ledige borde - så kom i god tid!

Der blev forholdsvis hurtigt bestilt vin og vand

Og så måtte vi ellers vente i et stykke tid

Men så kom maden! Her lune sardiner i smør

Gris i tynde skiver - eller pata negra/Jamón ibérico som nogle (mærkelige mennesker) kalder det

Og så et skud fois gras

Bordet var så småt, at vi måtte stable maden

Og alt imens vi spiste voksede køen bag os. Og den insisterende unge mand på billeder, blev ved med at stirre på os  - weirdo!

Efter maden kastede vi os efter at finde en ny kuffert til min mor, og heldigvis havde de udsalg i BHV/Le Marais, så der blev shoppet lidt ;)

Om aftenen spiste vi på "Des Gars dans la Cuisine" (Fyrene i køkkenet) nede i Marais. Kan lige så godt indrømme, at min mor overbeviste mig ved at sige at den ene tjener ligner Daniel Craig, og den anden er "pæne unge mand" - what's not to like????
Så spændt op til lir, eller i hvert fald klar på en sjov aften, drog vi afsted (på cyklene, naturligvis)

Og da vi kom ind, kunne jeg straks se, hvad min mor mente med tjenerne - den ene lignede virkeligt Daniel Craig (dog i en lidt ældre version og med begyndende vom), og den anden var en nydelig mand (dog ikke heeeelt ung længere, men meget bevidst om sit gode udseende!). Desværre "glemte" jeg at tage et billede af dem, så du må selv ind og tjekke!

Til forret kastede jeg mig over dybstegt svampe-ravioli med salat. Det var desværre lidt trist, men ok

Mor fik nogle super lækre sardiner, men dem glemte jeg at tage et billede af.
Til hovedret fik vi begge kalve t-bone med svampe og kartoffelmos

Den smagte virkeligt godt, og kødet var stegt til perfektion! Men kartoffelmosen gad jeg ikke engang at spise, for portionen var simpelthen så stor, at jeg valgte at fokusere på kød og svampe!

Og så skete det. Lyset blev dæmpet og titelsangen fra Austin Powers blev sat på. Og lige pludseligt begyndte "Daniel" at danse! Med lysfontæne. Det var smukt! Og til stor begejstring for gæsterne.

På trods af at vi egentligt var mætte, valgte vi at nappe en dessert med. Valget faldt på deres Pavlova med en slags flødeskumscreme, mango og hindbærcoulis

Sikke en sukkerbombe! Men den smagte syndigt godt!

Og så tog Daniel lige en svingom mere! Og gæsterne var lige så begejstret som første gang!
Faktisk fik min mor også lige en dans med ham, da hun stod i toiletkøen...

Des Gars dans la Cuisine er en oplevelse, som man bør unde sig selv! Maden er virkeligt god, og på trods af deres tydelige selvtilstrækkelighed, så er servicen helt fantastisk derinde! Det strømmede ind med gæster hele aftenen, så sørg for at bestille bord, så du ikke går forgæves!
Stedet bærer tydeligt præg af, at det er et sted for stamgæster og næsten alle der var der den aften, lod til at være venner af huset. Det giver en fantastisk stemning, og der var gang i den hele aftenen.