Lørdag morgen vågnede vi tidligt - eller vækkeuret ringede, for vi skulle have mest muligt ud af dagen! Og vi ville gerne nå at tage med båden fra Bastille op langs Canal st Martin.
Min morgenfriske stedfar kastede sig ud i samfundet efter morgenbrød - det skal man nemlig købe friskt (det bliver noget tørt hø efter et par timer) hos den lokale bager, der i øvrigt er byens bedste (Le Pain Au Naturel)...
Min mor og jeg havde lige tømt Monoprix for oste og gris i tynde skiver (dvs. skinke og den slags). Og så skulle jeg naturligvis have Fromage Blanc, der er smagen af barndomsferier i Frankrig
Og så skulle vi afsted
Top fra Zara / Nederdel fra Selected Femme / Cardigan fra Månestråle / Sko fra Repetto / Solbriller fra Marc by Marc Jacobs
Solen skinnede fra en skyfrihimmel og den gyldne basseenegel skinnede så fint i solen
Desværre var vi ikke de eneste der havde fået den gode idé med sejlturen, så vi droppede ideen da vi så den proppede båd.
Men så kunne vi bruge dagen på en af mine favoritfornøjelser - SHOPPING!!!!Først skulle vi lige have kaffe i solen, så butikkerne kunne nå at åbne
Hovedindgangen til Place des Vosges er så fin!
Det er parken nu også
Mens vi shoppede os igennem Marais gik vi også på opdagelse i de små baggårde.
Ups I did it again... Shopaholic on the loose...
Når nu vejret var så godt besluttede vi, at frokosten skulle indtages udenfor - og igen slog min stedfar til med et fantastisk forslag! Vi skulle på Georges, der ligger på toppen af Centre Pompidou (aka noget af det grimmeste byggeri jeg længe har set)
Heroppe er der udsigt over hele byen. Og man kan kigge på den catwalk der nærmest er med de fashionable kvindelige tjenere, der nok nærmere er udvalgt efter udseende end evner
Fik lov til at bytte siddeplads med min mor, da jeg bare sad og stirrede ind i en grå væg. Men så fik jeg øje på min mad - det bringer altid et smil frem på læben
Prøv lige at se den skønhed!
Le Tigre Qui Pleure - eller den flæbende tiger, som den nu hedder i min bog - smager så godt!
Jeg smed sovsen/dressingen på og kastede mig over kødet, der i øvrigt var mørt og stegt til perfektion (dvs. så lidt som muligt). Af uforklarlige årsager serverer de også ris til, men dem fik de altså urørte tilbage...
Min mor bestilte en lækker spicy hummer spaghetti
Og min stedfar tog en lækker fiskeret
Vi sad alle 3 i nærmest stilhed mens vi kastede maden ned - naturligvis på meget elegant vis - hvilket ikke sker ofte!
Med så glædelig en madoverraskelse ville jeg have mere, for det der med at stoppe mens legen er god, er så bestemt ikke noget jeg bruger! Efter megen overvejelse kastede jeg mig over en god gammel klassilker: Fraise et Framboise. Og serveringen er lige så enkel som navnet! Friske hindbær og jordbær med flødeskum
De var så fantastisk lækre de bær! Jeg delte lystigt ud af dem til de andre, for de SKULLE smage dem! Hvilket jeg har dem mistænkt for at være ganske tilfredse med...
De tog ost, som også var vildt god, og som jeg også fik fornøjelsen af at spise en stor del af
Alt i alt var det en kæmpe oplevelse at spise på Georges! Dog har jeg en lille anke, og det er deres kaffe - den smager af brunt vand, hvilket den da også ligner... Maden er ikke billig, men den er virkelig god og betjeningen er meget kompetent. Og heller ikke værst at kigge på...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar