Kender I det, når man er i en by ofte, så spiser man næsten altid de samme 3-5 steder? Sådan er det i hvert fald for os - og vi har været lidt på udkig efter et nyt sted eller to i Paris længe. Nu har vi fundet et! L'Ebauchoir på Rue de Citeaux fandt vi i 'Voilà Paris' af Jens og Ane (dem med MULD), der er en skøn guide til Paris.
Vi fik i sidste øjeblik booket bord, og blev sat udenfor - fik desværre kun lige skimtet indretningen, men den så ret fed ud! Og det bedste var næsten at den ligger lige rundt om hjørnet fra lejligheden.
Til forret valgte min mor et blødkogt æg med asparges, squash og parmesancremeDet så så lækkert ud, at jeg straks byttede med min fois gras med hindbær og hibiscus - er nemlig for stor en tøs til at spise stegt fois gras
For en stegt fois bras, smagte den faktisk glimrende, men det der æg var helt vildt lækkert!
Min stedfar kastede sig over en terrin, om efter sigende smagte ganske glimrende!
Og så til hovedretten!Jeg kunne ikke modstå bøffen med grønsagerne
Bøffen og sovsen var skøn, men grønsagerne meget triste!
Min mor fik lamsebamse - den var heller ikke død forgæves!
Jeg er en anelse glad for kager - især med frugt (chokolade er også et hit) - så måtte altså prøve deres rabarbertærte med jordbær og hvid chokolade is. Fy da føj den var lækker!!!!
Perfekt sprød og tynd skorpe. Syrlig sød rababerkompot og vidunderlige friske jordbær med den lækre og friske(?) is. Jeg var i himlen! Egentligt havde de også pavlova, men fik jo en dagen før, så tænkte jeg hellere måtte prøve noget andet for en gang skyld...
De gamle tog ost, der også smagte virkeligt skønt!
Resten af aftenen brugte vi såmænd på vores terrasse med en lille GT - vi havde jo naturligvis sørget for at tage håndtaske-ginen og et par Fentimanns tonics med...
Har jeg fået sagt, at jeg er pænt meget fan af at være i Paris?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar