Fødselsdag i Paris

I går vågnede jeg op til en fantastisk og smuk dag - og så var det endda også min fødselsdag! Normalt regner det hæmningsløst på min fødselsdag, men i går var en undtagelse! Jeg kan godt leve med lidt skyer, når bare det ikke regner... 

Her er udsigten fra vores tagterrasse

Vi startede dagen med at låne et par by-cykler og trampe derudad!

Det er enormt smart, og hvis man kun har dem i 30 minutter ad gangen er det rent faktisk gratis - perfekt måde at komme rundt i byen på!

Første stop på turen var kaffedamen ved Bastille! Så vi dumpede cyklerne, og smuttede ind til hende for at smide en bestilling på nogle kilo kaffe. 

Den gamle Madame er mellem 80 og skindød - eller det har hun været i de sidste 10 år - og vi frygter altid, at hun lukker butikken. Hun rister al kaffen selv, og det er den bedste kaffe man kan opdrive. Til gengæld er det ikke særligt dyrt! Adressen er: Brûlerie Daval 12 rue Daval 75011. Butikken ligger i den her smukke brostensbelagte gade/gyde med masser grønne blade på bygningerne

Da det vigtige var overstået, og vi havde lovet Madame, at vi kom tilbage inden lukketid efter kaffen, kunne vi omsider kigge os om efter noget morgenmad. Og når man er i Paris, så skal man da have en croissant (de feder ikke i Frankrig!) - og helst en pain au chocolat! Bageren på hjørnet af Rue Daval og Rue Saint-Sabin er helt fantastisk!

Croissanterne blev spist på farten, og en kop kaffe fra Starbucks (ved godt at vi burde skamme os) blev det da også til.

Da morgenmaden var kastet i kraniet (vi var ikke særligt elegante) og krummerne børstet af tøjet, tog vi en ny cykel og kørte mod Place du Marché Saint-Honoré, hvor vi skulle mødes med Valerie til frokost. Cyklerne dumpede vi på den nærmeste station. Det kan være en god idé at aflevere dem på stationer med ledige pladser, som måske ikke er de tætteste, for især i dette område er der ikke mange ledige pladser ved stationerne - og så kan man godt gå lidt i panik når man skal have afleveret cyklen!

Vi kom lige forbi Colette på vejen - butikken er nærmest en kunstudstilling med tøj, og det kan altid være meget inspirerende at kigge ind.

Frokosten skulle spises på Nomad's. Her var maden ganske glimrende og jeg fik en rigtig god Escalope de Veau - kalvekød med lækre grønsager, tomatsovs og parmesan. 

Efter frokosten tøffede vi rundt i området omkring Opéra. Da vi ville hen til Repetto og besluttede at cykle, løb vi ind i problemet med by-cyklerne: Vi kunne ikke aflevere dem nogen steder! På trods af at vi kørte i ring, måtte vi opgive vores ævred. Vi fandt en station længere henne, afleverede cyklerne og tog nogle nye - næste stop Les Marais! Desværrre er der en del ensrettede gader og gågader mellem os og vores destination, så cyklerne måtte afleveres et stykke fra Marais, og resten af turen klares til fods...

Da vi endeligt kom til Les Marais skinnede solen fra en skyfri himmel, og der var ledige pladser på en fortorvs café - der måtte vi da sidde!

Og når solen skinner og man er i Paris, så må man faktisk godt nappe et glas vin! Faktisk så skal man!

Heldigvis er der også en Repetto i Marais på hjørnet af Rue des Frances Bourgeois og Rue Veille du Temple (som i øvrigt er en fantastisk lille gade med de skønneste butikker!)

Og vi fik hver et par til vores efterhånden store samling!

Så skulle kaffen hentes! 

Turen hjem foregik også på cykel, men det var en anelse vanskeligt at have 5 kg kaffe, 2 par sko plus en del tøj med på cyklerne - men hvor der er vilje, er der vej! Og hjem kom vi!
Vi nåede heldigvis lige at nyde aftensolens sidste stråler over Paris fra vores tagterasse

Om aftenen skulle vi spise middag med Natalie og hendes to "drenge" på Paul Bert, men først skulle vi mødes på en vinbar i nærheden. Desværre havde vi nogle tekniske problemer med bycyklerne, så vi blev ret så forsinkede - men så er det jo godt, at man er vant til at trampe i pedalerne, for vi kom da frem på 10 min... 

Natalie kommer heldigvis også altid for sent, så hun var lige ankommet til Le Baron Rouge (Rue Théophile Roussel, lige ved Place d'Aligre) da vi ankom småløbende. Heldigvis var det så varmt, at alle stod udenfor, så vi kunne sagtens få en plads i nærheden af baren - og drengene var heldigvis også meget forsinkede, så vi grinte ad det hele...

Le Baron Rouge er et helt fantastisk sted, og man bør altid bruge mindst en aften derinde med vin og lækre assiettes med kød, ost eller begge! Hvis du skal ud og spise bagefter, ville jeg nok ikke tage en for det smager så godt, at man (jeg gør i hvert fald) nemt kommer til at spise sig mæt der.

Henover døren er der et skilt hvor der står "Nødindgang"

De nye sko

Som sædvanligt kom vi lidt for sent ud af døren fra vinbaren pga. vores livlige snakken og råben, så vi tog benene på nakken og tog hen til Paul Bert. Det er en restaurant jeg har drømt om at prøve i årevis, men de sidste 2 gange jeg har været i byen, har vi måtte aflyse vores bord af forskellige årsager. Så da jeg skulle bestemme hvor vi skulle spise, så SKULLE det død og pine være der! De har i øvrigt ingen hjemmeside, men deres adresse er 18, rue Paul-Bert. Bordbestilling i god tid er i øvrigt også et must, da der altid er proppet (tlf. nr. er +33 1 43 72 24 01)!

På restauranten fik jeg gaver (det var jo alt for galt) af Natalie og drengene (Sébastien og Matthieu)

Og mor bestilte nogle virkeligt gode vine, som jeg ikke var meget for at skulle dele med de andre!

Til forret havde jeg bestilt Coquilles St Jaques (kammuslinger) med karry-smør - behøver jeg at sige, at det var bedre end godt!?

Sébastien og jeg sad og lavede sære lyde af ren glæde, og al smørret blev suget op med brød, for intet måtte gå til spilde! Det var faktisk en af de bedste retter jeg nogensinde har fået!

Mor valgte den knap så kønne, men, efter sigende, yderst velsmagende ret - æg med svampe og skinke

Til hovedret valgte jeg en entrecôte med fritter og bearnaise (som jeg måtte dele med Sébastien, der fik tartar)

Bøffen var stegt til perfektion, men jeg var nærmest allerede mæt pga. al brødet. Jeg er så flov over det, men jeg måtte desværre levne - til stor underholdning for de andre, der morede sig bekosteligt på mine vejne...
Matthieu og Sébastien

Og Natalie

Til dessert valgte Sébastien en macaron med kastanjecreme

Jeg fik heldigvis lov til at smage, da han kunne ikke tro, at jeg ikke var en fan af kanstanjer. Det må skyldes, at jeg aldrig før har smagt noget så godt som denne udgave!
Natalie og Matthieu valgte Paris Brest - aner ikke hvad det er, men glade var de for det!

Mor og jeg valgte det sikre kort - oste! Vi fik dette dejlige fad ned, og så kunne vi ellers bare tage for os!

Da vi omsider gik fra restauranten var klokken langt over min fødselsdag, men timerne var fløjet forbi i det skønne selskab!

Det var den mest perfekte fødselsdag jeg kunne have ønsket mig, og det var lige hvad jeg havde lyst til og brug for! Hvor er jeg dog heldig, at have sådanne venner og mulighed for at rejse så meget som jeg gør!