mandag den 28. oktober 2013

En klassiker i Paris

Efter en  stille dag, hvor vi var fyldt godt op af oplevelser og mad, tog vi forbi restauranten Le Relais de Venise. Man kan ikke reservere bord, så alle må stille sig i køen udenfor. For der er kø - og den er lang!

Der er få ting jeg gider at stå i kø for - det er ikke for museer, butikker eller alkohol. Næ, det er skam for mad (sikke en overraskelse), at jeg er villig til at pine mig selv! For jeg hader at stå i kø! Det er spild af tid, andre mennesker er virkeligt anstrengende, og så er jeg nok heller ikke det mest tålmodige menneske. Kort sagt, så er det at stå i kø en form for tortur! Men når det så er sagt, så præseterede jeg alligevel at stå i kø i 55 minutter (!) for at komme ind på en restaurant! Og det næsten uden at brokke mig.

Le Relais de Venise har de et genialt koncept - de har nemlig kun én menu, take it or leave it! Du får en lille salat til forret, og derefter får du bøf og fritter i den smækreste sovs! Men mere om det længere nede. Hverken koncept eller indretning har ændret sig i de 30 år min familie er kommet der; tjenerne har sorte kjoler med hvid forklæde på, de små lampetter har gondoler på og du spiser og skrider hurtigt!

Efter den lange ventetid fik vi omsider et bord ovenpå (i "det røde kabinet" - rummet er helt rødt).
Tjeneren spurgte hvordan jeg ville have min bøf, og så kom maden ellers hurtigt. Her er min salat (uden valnødder) med den bedste dressing - enkelt og godt!
Og så kom bøffen! Man får først den ene halvdel af bøffen med masser af fritter og sovs. Og når du så er færdig med det, får du den anden halvdel med friske fritter og mere sovs
Jeg har på fornemmelsen, at en af grundene til at de deler det op er, at der simpelthen ikke plads til det hele på tallerkenen, der er ret lille.

Min tallerken var slikket ren, for det smager simpelthen så fantastisk!
Vi var nu 30 minutter inde i måltidet, så for at være sikre på, at vi sad længere tid på restauranten end vi ventede udenfor, nappede vi lige en lille dessert med. I modsætning til den første del af målridet kan man selv vælge dessert og ost - og der er mange desserter at vælge i mellem
Mor fik en hindbær med butterdejsplader, flødeskum og coulis
Og jeg kunne ikke stå for muligheden for at prøve deres is med alkohol (flødeskummet blev pillet af)
Jeg må indrømme, at selvom jeg er en stor fan af konceptet is med alkohol (sikke en overraskelse), så var isen ikke så spændende da alkoholen slap op...

For at trække tiden mest muligt, havde vi bestilt kaffen til bagefter - det var jo en principsag! Og efter 1 time og 15 minutter trillede vi (selv)tilfredse ud.

En tur på Le Realais de Veinse er en oplevelse, og jeg elsker at tage derhen. Men man må være forberedt på kø, og det er absolut ikke meningen, at du skal sidde og hygge i timevis. Sidder du for længe, får du demonstrativt smidt regningen på bordet. Portionerne er ikke voldsomt store, og det er da lykkedes nogle venner, at få 2 omgange menu (man skal åbenbart starte forfra) -men jeg tror nu ikke, at personalet synes det er et hit, at man gør det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar