Søndag er markedsdag i Paris - eller der er nærmest et marked hver dag, men vi tager altid på markedet om søndagen. Og vi tager altid til markedet ved Bastille på Boulevard Richard Lenoir (det er der primært om morgenen/formiddagen). Og da vi ankom var de ved at rulle overdækningen væk efter det hæftige regnskyl
Vi har efterhånden fået vores faste steder at handle. Da vi jo skal have det med hjem, så det er ret vigtigt at det kan holde sig. Derfor plejer vi at fokusere på gris i tynde skiver, oste - og så saltmanden og fois gras-damen!Vi fandt saltmanden først
Han har den lækreste guerande salt og andre lækre salt- og urtespecialiteter. Og denne gang havde han den BEDSTE saltkaramel, som du bare må prøve hvis du finder ham! Det er så absurd godt, at jeg straks begyndte at fantasere om hvad den kan bruges til (og kom hurtigt på mange ideer)
Den fine salt her er virkeligt skøn, og jeg bruger den primært til bordsalt
Og den grove er meget grov, men jeg bruger den primært under madlavningen
Bagefter gik jagten ind på fois gras-damen. Det tog lidt tid at lokalisere hende, men det lykkedes!
Hun har nærmest alt hvad man kunne ønske sig af fransk dåsemad i kød-form
Jeg er især fascineret af deres andeskinds-svær, men dem fik jeg desværre ikke købt (denne gang)
Og således glade og tilfredse gik vi videre rundt i Marais - her ved place des Vosges og en ufattelig dejlig blå himmel
Derfra gik turen mod Marché Les Enfants Rouges (de røde børns marked), der ligger godt skjult inde bag en port på Rue Charlot og Rue de Bretagne - så kig efter åbne porte, og ligner det noget der godt kunne være et marked, så er I nok det rigtige sted!
Det er også et madmarked, men det er ikke særligt stort
Markeder i Paris er en fantastisk oplevelse, og jeg bliver hver gang ret trist over, at jeg ikke bare kan købe amok og lave mad med alle de lækre råvarer. Er du også til markeder, så kan jeg også anbefale Marché d'Aligre på Place d'Aligre - og så kan du jo passende smutte forbi Baron Rouge og få et glas vin og en assiettes des charcuterie/fromages....