tirsdag den 26. maj 2015

Morgenmad på VAN, Istanbul

Efter en regnen kom solen, og det var tid til at tøffe ned til mit yndlings morgenmadssted - VAN! Det ligger forholdsvis lige rundt om hjørnet fra vores hotel, så vi kunne godt nå derned inden vi var ved at slå folk ihjel (vi lider alle af hangry-fænomenet)!
Sidst jeg var i Istanbul opdagede jeg hvor fantastisk tyrkisk morgenmad er - jeg kunne sagtens køre hobbit-stilen og tage mindst 2 gang morgenmad om dagen (uden at skulle skære ned på antallet af de efterfølgende måltider forstås)!

Så jeg havde virkeligt glædet mig til at vise mine forældre dette vidunder af et spisested. Van ligger i den øverste del af Beyoglu, der hvor den møder Cihangir (dvs. forholdsvis tæt på Taksim-pladsen), der er et enormt hyggeligt område med en lidt flippet hobo vibe.

Jeg kastede mig frådende over menukortet og bestilte så meget som muligt - vi skulle i hvert fald ikke gå glip af noget!

Tallerken med forskellige tyrkiske oste
Tomater, der smagte af sol og sommer, gemt under frisk rucola, der var dejligt pebrede i smagen, med en side af citron - frisk og lækkert!
En omgang kaymak
Kaymak er en slags clotted cream, og det betyder at den en så syndigt fuldfed at jeg ikke kan andet end at elske den! I særdeles hed når den hygger sig sammen med lækker honning
Bestille man det sammen - og det bør (læs: skal) du - hedder det Bal Kaymak. Sørg for at prøve kombinationen bare én gang! Og jeg er altså ikke (så meget) til sukkersøde ting, men det her er himmelsk!

Menemen med sucuk - en ret der absolut ikke kommer til at vinde nogen skønhedskonkurrencer!
Menemen er en slags røræg med tomater, løg og lækre krydderier, som gerne er tilsat tyrkisk charcuteri fx pastrami eller som her sucuk, der er en tyrkisk pølse.

Næste æggeret er spejlæg med sucuk
Og en med Pastrami
Hvad tyrkisk morgenmadsretter måske mangler i ynde har de i (vel-)smag!
Så vi kastede os over det
Deres friske appelsinjuice gjorde også virkeligt godt, men desværre er deres kaffe ikke værd at drikke, så den stod på te - også selvom det for min mor og jeg kun er noget vi drikker hvis vi er virkeligt syge...

Derfor stod den også på kaffejagt efter endt måltid! Heldigvis lå Kronotop, en hipster kaffebar, lige rundt om hjørnet
Flot er den, men den tog dem syv lange og syv brede at lave! Hold nu op, hvor var de langsomme, og vi var måske ikke i vores mest tålmodige hjørne (hangry-tilstanden kan også opstå ved akut kaffetrang)...
Men den gjorde godt!
Da vi havde fået stillet den værste kaffetrang kunne vi omsider overskue, at planlægge resten af dagen - men inden da skulle min stedfar altså lige se en lille smule af området inden vi tog videre derfra


Hvis du tror at det bare er mig, der er tosset med Van, så læs bare med her (det er naturligvis en anmeldelse på Istanbul Eats - hvor ellers!?). 

Desværre har stort set alle andre guider vist også opdaget denne lille perle, så der er virkeligt mange turister. Derfor skal man også komme tidligt, hvis man vil være sikker på at få bord...

Velbekomme!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar