torsdag den 21. maj 2015

Raika, Istanbul

Efter en dag med regn - både den voldsomme og mere stilfærdige slags - var vi lykkelige over, at det hen på eftermiddag var stilnet af. 

Vi kastede os ud i samfundet og gik rundt på må og få for at finde en restaurant, da vi for en gang skyld ikke havde booket bord på forhånd (jeg troede vi sagtens kunne få bord på den gode lokale jeg kendte - det kunne vi så ikke). 

Efter en længere gåtur og et hurtigt tjek i vores lille bibel, aka Istanbul Eats, afslørede en rooftop restaurant lige rundt om hjørnet, Raika på toppen af MarMara hotellet på Taksim.

En hurtig lille tur med elevatoren helt op på toppen, blev vi mødt af denne udsigt over Istanbul by night (de havde vist ikke lige fået vasket deres vinduer efter regnvejret)
Raika severer traditionel mad fra Anatolien med specialiteter fra de forskellige regioner og etniciteter. Maden er ikke synderligt innovativ, men velsmagen er i fokus. På mange af de andre rooftop restauranter i byen, har jeg bemærket et stort antal turister og/eller expats og meget få lokale. Her var det lige modsat - det var et sted for lokale...

 Vi blev hurtigt bænket ved et vindue, så vi kunne nyde udsigten
Min smukke mor
Der blev hurtigt bestilt noget mezze til deling
Grillet auberginemos med pinjekerner og granatæbler
 Humus
Både auberginesnasken og humusen smagte forrygende, omend den grillede smag godt måtte have været mere fremtrædende i førstnævnte...

Og en armensk specialitet - 'Topic'
Det er en blanding af kikærter, kartofler, tahin, løg, ribs, pinjekerner og kanel. Det var, øhhhmmm, mere interessant end decideret godt....
Da vi havde spist så meget vi kunne af forretterne, begyndte hovedretterne at komme på bordet
Jeg havde valgt lamsebame - måske bedre kendt som lammekoteletter med bredbladet persille og en tomat- og/eller peberfrugtssnask til!
Lammet var perfekt stegt og tilbehøret var så enkelt og lækkert - det gik virkelig op i en højere enhed! Der var heller ikke meget tilbage på tallerknen, da jeg var færdig! Jeg kom måske også til at spise med fingrene for at få det hele med, men alle ved jo at lam kan flyve!

Min mor valgte bøf, der blev sereveret helt enkelt med rødkål og frisk rucula
Igen var kødet stegt helt perfekt, og det enkle tilbehør løftede det op på et højere niveau.
Der er altså ingen grund til at gøre livet vanskeligere end højst nødvendigt! Nogle gange (eller ofte) er det enkle det bedste...

Min stedfar havde valgt risotto - jeg kan desværre ikke huske hvad der var i den, men han var stærkt tilfreds!
Alt i alt kan jeg kun anbefale Raika! Det er måske ikke så fancy som så mange andre steder i byen, og maden er ikke specielt eksperimenterende. Til gengæld er maden bare virkelig god og udsigten er skøn, og det skal man altså ikke kimse af!

Mætte og tilfredse smuttede vi tilbage til hotellet, hvor der var vildt gang i den i baren. Min stedfar er ikke noget nattemeneske - det er jeg og min mor til gengæld, og det opvejer ligesom det andet. Så vi nappede altså lige en drink dernede!
Jeg fik en rasberry margarita og min mor fik negroni - jeg bliver aldrig træt af hverken margaritas eller drinks med gin... Tror egentligt bare at jeg aldrig bliver træt af drinks... Og Mama laver virkeligt gode drinks!

I får altså lige fraklips med denne gang, for det er altså ikke lige til at tage et "godt" billede med en drink til hver hånd! Så ved i det ;)

Jeg ved ikke helt om det er noget I er interesseret i, men jeg er ret tosset med min nye kjole fra Popupshop - desværre er det en sample, men man kan jo håbe, at de sætter den i produktion, for den er godt nok både pæn og behagelig!
Btw så er Popupshop et fantastisk lækkert børnemærke, men de er heldigvis begyndt at lave tøj til kvinder også! Du kan tjekke deres SS15 kollektion ud her
Støvlerne er fra Notabene, og de er hjernedødt behagelige at gå i på trods af hælens højde! Rodet bagved har jeg selv kreeret...Sådan er jeg så talentfuld!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar