Man sover ikke voldsomt godt i Trittenheim, for de arbejder hele natten på store maskiner. Så vi vågnede forholdsvis tidligt, var alt andet end vel udhvilede og pakkede vores habengut. Morgenmaden måtte vente lidt, for de havde så travlt. Heldigvis kunne vi finde et bord ude på terrassen og kigge hen til italieneren fra dagen før. Vi blev meget hurtigt enige om, at vi skulle have kaffe derfra, for tyske hoteller kan simpelthen ikke lave kaffe (det er sort vand som smager forfærdeligt)!
Da bilen var pakket og kaffen drukket gik turen mod Trier. Men først skulle vi lige se nogle gamle romerske ruiner...
Efter en kort tur rundt i ruinerne kørte vi videre til vores mål på turen. Vi kom forholdsvis hurtigt ind til byen, og fik tjekket ind på hotellet. Og så kunne vores opdagelse af Trier begynde
Her bagt fetaost
Således mætte og endnu en gang propfyldte med energi, var vi klar til at shoppe lidt mere. Vi dumpede tingene på værelset, tog bøgerne med og gik ud i samfundet for at finde et sted hvor man kunne købe vin og vand til at tage med, samt finde et sted hvor vi kunne nyde solen og vores bøger. Sidstnævnte var desværre ikke nemt, da der er mennesker overalt. Men vi fik da et glas
Og så havde vi Porta Nigra i baggrunden
Så var det vist også på tide med en lur, et bad og noget rent tøj
 |
| Chinos fra Hofmann Copenhagen, Sko fra Won Hundred (på udsalg til 450 kr.) og top fra H&M |
Og så stod den på drinks inde på de gamles værelse!
Det kan godt være at vi ikke havde terrasse, men udsigten var simpelthen så flot!
Her drikker vi en af de dejlige flasker fra Weingut Molitor. Og når man har en kop, så kan man passende smide iphonen i for en (lidt) bedre lyd...
Og så afsted efter aftensmad
Vi havde bestilt bord på BECKER's, som så lovende ud på kortet, og som har en søster restaurant med 2 michelinstjerner (ikke at det er et kvalitetsstempel, men alligevel)
Da vi kom lidt for tidligt nappede vi et glas bobler i deres lounge ude i gården. Da der var gået ret lang tid (ca. 2 glas boblers tid), og vi stadig ikke havde fået vores bord, var vi begyndt at blive en smule utålmodige. De havde glemt det, og det bord vi skulle have var ikke ledigt endnu (ligesom ikke vores problem). Men vi kunne sidde ved et langbord eller et stort rundt bord - vi valgte det sidste. Således startede de bagud på point...
Men vin fik vi da bestilt (efter ret lang tid), og så var jeg god igen (for en tid)!
Det vi næsten gik mest ned over var at vi skulle spise med de der pinde som ligner noget til børn!
Da vi skulle til at spise det faldt det hele fra hinanden, på trods af at vi spiste med spasserpinde, da rullerne ikke var rullet stramt nok. Derudover var de kolde og så var risene tættere på rå end på kogte. Jeg var mildest talt ikke tilfreds!
Derudover fik vi nogle dybstegte rejer, som smagte ok.
Nå men fordi vi skulle vente så længe igen på den næste ret, og vi var så utilfredse med stedet, begyndte vi at fjolle.... Jeg lagde ud med at reklamere lidt for min læbepomade
 |
| Læbepomaden er fra Vølve og hedder Kys, 65 kr. |
Min stedfar forvandlede sig til Mr. Napkin head
Vi ved ikke om det hjalp med at få maden hurtigere (måske de gerne ville af med os så hurtigt som muligt igen), men vi fik i hvert fald maden ret hurtigt efter det stunt!
Jeg havde bestilt en bøf med bearnaise og en salat.
Lad os starte med bøffen, som ganske vist var bleu som bestilt, men den var iskold og havde ikke fået den der lækre brankede overflade som den skal have.
Så var der sovsen, som jeg nægter at kalde en bearnaise. Jeg ved ikke hvad der var i den, men estragon havde de i hvert fald ikke brugt, og så synes jeg altså ikke man kan kalde det en bearnaise! At den derudover var helt uden syre gjorde, at det bare var en vammel omgang mayonnaise.
Denne gang havde jeg ikke dårlig samvittighed da jeg fortalte tjeneren hvad jeg synes om maden... Jeg blev faktisk kun endnu mere sur, da hun for det første svarede igen, og for det andet gjorde det på tysk (jeg talte kun engelsk til hende, da jeg kun forstår tysk, men ikke taler det). Det stoppede mig nu ikke fra at fortælle hende min mening og argumentere for hvorfor det var noget værre L***! Hendes bedste argument for sovse-brøleren var, at de altså lavede deres egen udgave ("Frederik har måske sine egne regler" Citat Matador, Misse Møghe). Jeg blev simpelthen så sur over den måde hun håndterede det på! At vi så derudover synes at det var optrækkeri uden lige at det kostede 26€ for 4 skiver pata negra skinke, lidt rucola og en tomat, gjorde det ikke bedre.
Vi skulle sjovt nok ikke have dessert...
Min mors afskedsalut
Nå, men videre til bedre og gladere ting. Efter maden trængte vi virkeligt meget til en drink, så vi satte os på den noget uinspirerende bar neden for hotellet, hvor vi kunne kigge over på Porta Nigra
