Dag 3 skulle vi videre på turen, og første stop var Winningen. Det er en af de mest charmerende byer jeg længe har set; bygningerne var gamle og charmerende og overalt hang der vinranker op, ned og mellem husene. Det giver byen en helt særlig stemning - også selvom det var søndag og alt var lukket!
Goethe har åbenbart også været forbi og lavet lidt graffiti på en af husmurerne... Er ikke helt sikker på hvad der står, men det er sikkert rigtigt og klogt!
Byen er kendt for sin vinheks, og en gang om året flyder brønden med riesling. Det var desværre ikke mens vi var der :(
Efter Winningen skulle vi videre til Kobern-Gondorf (fedt navn i øvrigt, ikke!). Til vores held var der byfest, og i tyskland indebærer det naturligvis et hornorkester! Og fede dragter, der nok en gang havde passet, men det var vist længe siden....
Selve byen var ret trist, så vi besluttede at tage turen tilbage til Winningen (det var 10 km væk). Her havde vi haft et godt øje til en lille restaurant. Jeg kan desværre ikke huske navnet, men det var lige ved vinheksen!
Der blev lynhurtigt bestilt et glas riesling fra en af de lokale vingårde, Weingut Richard Richter.
Og så kunne vi begynde at diskutere og klare verdenssituationen...
Det er åbenbart kantarelsæson i Tyskland, så vi valgte noget fra kantarelkortet - jeg fik kantareller med cherrytomater og pasta.
Vinen fra Richard Richter var pænt god, så vi tænkte at vi da lige skulle hilse på, men desværre var han lukket. Hvis du er i området bør du helt bestemt kigge forbi!
Efter frokosten ville vi køre forbi vores hotel og tjekke ind. Min mor havde booket værelser på dette charmerende lille hotel, Alte Mühle Thomas Höreth - tjek deres hjemmeside
her.
Desværre var det ikke muligt at tjekke ind før efter kl. 15, så vi parkerede bilen og gik en tur op til Matthiaskapelle. Udsigten på turen var skøn!
Og selve kapellet var endnu smukkere!
Og ved siden af lå den hyggeligste lille restaurant
Da vi jo nærmest lige havde spist frokost, kunne vi ikke tage en mere (tyske portioner er på størrelse med dem i USA, dvs. pænt/alt store). Men man kan altid få plads til en flammkuchen!
Og da tiden efterhånden var blevet så meget, at vi kunne tjekke ind, gik turen tilbage. Hotellet så lige så skønt og eventyrligt ud denne vej fra...
Og værelserne var helt fantastiske
Der var en lille gård til hotellet, så vi hoppede straks derned og fik (endnu) et glas vin
Og så skulle vi spise. Der hører en restaurant til hotellet, og den hedder (sjovt nok) også Alte Mühle (samme link som til hotellet). Restauranten ligger et lille stykke fra hotellet, i en skøn gammel bygning der i 1100-tallet har tjent som mølle.
Skjorten er fra H&M, buskerne er fra Hofmann Copenhagen, skoene fra
repetto og tasken fra Rick Owens. Solbrillerne er fra Message og kostede vist 50 kr., og øreringene købte jeg på SMK for nylig og kostede 150 kr...
Når man kommer ind på restauranten bliver man mødt af værtinden og fulgt til bordet.
Stedets særlige retter var skrevet på tallerken, og ligesom til frokost fik vi også her et kantarelkort
Til forret valgte vi alle 3 en forretstallerken
Det enste der smagte fantastisk på denne lidt 80'er-agtige tallerken var tomatsuppen - men det var altså også virkelig god!
Til hovedret havde jeg igen valgt fra kantarelkortet. Denne gang var det en stor rød bøf og pasta (den kunne man jo bare lade være med at spise). Og de er altså ikke nærige med deres kantareller, for tallerknen var proppet til randen med de små vidundere!
Efter hovedretten var der plads til lidt mere, så vi kastede os over dessertkortet. Jeg gik efter jordbær med peber (!) og vanilleis. Og den smagte helt fantastisk - helt sikkert noget jeg skal prøve at lave selv på et tidspunkt!
Til deling fik vi alle 3 deres ostetallerken med deres hjemmelavede friskoste. De smagte guddommeligt!!!
Og da vi bestilte kaffe fik vi denne fine lille anretning
Når man betaler regningen får man (eller vi gjorde i hvert fald) gavebeviser som man kan bruge i deres butik. Vi troede faktisk bare at de var for sjov, men de virker altså!
Servicen på restauranten var i øvrigt suveræn hele vejen igennem, og man kunne mærke at alle de ansatte følte at de var fælles om deres projekt. Maden var desværre ret trist, men vinen skøn!
Og da vi gik fik vi også lidt til gåturen hjem...
Den smagte godt!
Det var en fantastisk aften!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar