Så er jeg på farten igen! Denne gang er turen gået til Mosel - missionen er naturligvis at drikke al deres riesling (og skulle der være noget tilbage efter det, så købe de sølle rester og tage dem med hjem)! Vi starter i Koblenz (hvor Mosel møder Rhienen) og tøffer lige så stille mod Trier.
Billedet er fra Wikipedia - link her |
Når man er i lufthavnen er det obligatorisk at tage billede af kaffen fra starbucks - gerne et hvor navnet er forkert!
Havde naturligvis også sørget for rigeligt med læsestof til flyturen! Læser stort set kun magasiner på selve flyturen, og bøger resten af tiden. Lidt mærkeligt når man tænker over det!
Nå, men vi fløj til Frankfurt, fik lynhurtigt vores bagage og bil, og satte kursen mod Koblenz. Her bor vi på Diehls Hotel, der er virkeligt grimt, men som har en fantastisk udsigt!
Udover at være virkeligt grimt, så er hotellet så pensionistindrettet, at bl.a. toilettet er et handikaptoilet og der er en stol til badet (det kan jo være svært at holde balancen)...
Det havde jo været en lang dag, så vi kastede os straks ned i restauranten, hvor udsigten var lige så god og vi kunne sidde i solen...
Der blev naturligvis straks bestilt Campari Soda
Mor var glad....
Det var jeg sådan set også...Ned skulle det jo...
Mad fik vi også - her lidt brød og friskost (det er de meget glade for hernede!)
En lille hilsen fra køkkenet; kedeligt/koldt andebryst med noget mærkeligt til...
Hovedretten var lækre hvide asparges (troede egentligt at de for længst var ude af sæson, men der var åbenbart lidt tilbage) og wienerschnitzel med hollandaise og kartofler. Det er godt!
Jeg faldt for fristelsen og nappede en asparges panna cotta - det skulle jeg ikke have gjort... Pænt trist!
Da vi er så heldige at have en kæmpe terrasse, så vi besluttede lynhurtigt, at vi da skulle sidde og drikke drinks på den!
Min mor havde naturligvis medbragt nødration, så vi lige kunne klare os! Her ses håndtaskegin, Fentimanns Ronic (den bedste tonic der findes!) og feltkrus!
Vi endte med at hygge på terrassen lidt for længe, for det var så dejligt med GTs og så varmt vejr, at man uden problemer kunne nyde udsigten og hinandens selskab til de sene nattetimer...
Hvis internetforbindelsen vil mig det godt, så burde der snart komme flere indlæg fra turen!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar