Amo har med egne ord lanceret en smutvej til surdejsbrødet. Med den nye melblanding er det nu muligt for alle at lave et surdejsbrød uden besværet.
Jer der normalt læser min blog ved, at jeg elsker besværet. Jeg kan godt lide at lave tingene fra bunden - især fordi jeg så ved lige præcis hvad der er i min mad. Og derudover ved I nok også godt, at jeg aldrig bager brød. Mest af alt fordi jeg ikke spiser det så tit. Det gør jo nok, at jeg ikke er eller bliver Amos mest trofaste kunde.
Men tilbage til det indlægget skal handle om - brødet...
Med pakken fulgte der flere forslag til, hvordan man kan gøre brødet mere personligt. Men hvorfor så ikke lave det selv og fra bunden!?
Da præmissen for melblandinger må være at gøre det så nemt for sig selv som muligt, har jeg valgt at følge opskriften til punkt og prikke. Jeg skulle blot tilsætte 50 g gær, 2 spsk olie og 6,5 dl koldt/lunkent vand. Det er ret nemt.
Og så skal det hele blandes sammen og æltes godt og grundigt i 8-9 minutter
Dejen skal hvile tildækket i 30 min. Gerne et lunt sted - og da jeg har hørt noget om, at det er en god idé at gøre viskestykket fugtigt gjorde jeg det.Bagefter skal dejen deles i 2 og formes til kugler. De skal hvile i 5 minutter og derefter formes til brød.
Sæt brødene på bageplade med bagepapir, og lad dem hæve tildækket i ca. 45 minutter.
Ovnen skal varmes op til 250 grader.
Samtidigt gik jeg i gang med at forberede "pynten" - et brød fik lækkert atlanterhavssalt (købt hos saltpusheren i Paris) og timian. Og så et ordentligt skud rapsolie!
Det andet brød fik oliven, salt og ramsløg. Og rapsolie, naturligvis...
På pakken stod der, at man skulle snitte brødene. Det glemte jeg. Ups.
Brødene sættes i den forvarmede ovn på 250 grader. Varmen sænkes til 220 og bages i ca. 30 minutter.
Så skærer man bare brødet og smører det med tandsmør!
Nå, men var det så godt eller hvad!?
- Det var ganske udemærket! Jeg fik i hvert fald spist et halvt brød på 5 minutter...
Jeg var især begejstret for udgaven med ramsløg og oliven - og den gjorde sig virkeligt til, da jeg smed noget ost på den. Num!
Ville jeg købe det selv?
- Nok ikke. Men jeg vil ikke afvise, at hvis jeg skulle bage et brød sådan lige pludseligt, ville jeg nok være fristet til at tage den hurtige løsning. Også selvom jeg normalt hellere vil lave tingene fra bunden end at snuppe smutvejen.
Amo Surdejsbrød kan købes i dagligvarebutikker til vejl. pris 23,50 kr.
Læs mere om Amo og deres nyeste produkter, opskrifter og meget mere på deres hjemmeside her
-------------------------- Dette indlæg er sponsoreret --------------------------
Ingen kommentarer:
Send en kommentar