Eftersom det endnu en gang blev ret sent, så kom vi igen lidt sent op. Morgenmaden blev indtaget på hjørnet af Schulterblatt og Sussanenstraße på Café Bedford - det er et hyggeligt sted, hvor der om morgenen er stille og roligt og altid proppet med (fulde?) mennesker om aftenen.
Således optankede på mad og kaffe begav vi os mod u-bahn fra Sternschanze.
Målet for dagens ekspedition var centrum og shopping. masser af shopping. Det gik ret godt.
Men uden mad og drikke, duer jeg i hvert fald slet ikke, så det blev besluttet at vi skulle spise frokost på Ständige Vertretung - jeg skulle i hvert fald have en curry wurst! Stor var vores overraskelse da vi opdagede, at det har skiftet navn! For hvad er nu det for noget? Nu hedder stedet Rheinische Republik. Større var vores lettelse, da vi fandt ud af, at det eneste der har ændret sig er navnet - stedet er lige så smagløst indrettet og maden lige dele kölsch og fantastisk.
Mor var i hvert fald pænt tilfreds efter chokket havde lagt sig.
Til forret skulle vi have flammkuchen, der er en slags tynd pizza. Der findes mange former for fyld, men den klassiske er med creme fraiche, løg, speck (røget/tørret gris) og ost. Det er virkeligt godt!
Mor kastede sig over detTil hovedret nappede jeg mig en Curry wurst mit pommes (oh hvilken overraskelse) - eller, som de kalder den, en Kansler Filet!
Den gjorde godt. Især fordi den blev skyllet ned med rigelige mængder riesling. Det eneste minus var, at pølsen godt kunne have været mere branket. Og at det ikke var fritter. Men ellers var alt godt!
På turen hjem kom vi lige forbi en march...
Vi snuppede u-bahn hjem, så vi kunne få købt lidt mere vin!
Men før der skulle købes vin, måtte vi lige have et glas at styrke os på, så vi tog forbi Frank und Frei på hjørnet af Susannenstraße og Schanzenstraße. Her har de så fin påskepynt
Og der kører næsten altid en fodboldkamp i baggrunden.
Vi er generelt ret glade for stedet; deres morgenmad er også anbefalelsesværdig, og når solen skinner kan man sidder udenfor og nyde det dejlige vejr.
Men vi var jo ude på en mission: køb af masser og masser af vin! Så vi drog ned til hvad vi konsekvent omtaler som "De grimme sko"på Sussanenstraße. Det er en vinbutik og skobutik i et, som har et stort udvalg (af vine) også prismæssigt. Så vi købte lige 12 flasker riesling á 1 liter (de vil en det godt dernede), som jeg så lige slæbte hjem.
Efter shoppingturen havde vi brug for at hvile os lidt inden aftenens tur ud. Vi havde besluttet at prøve en for os ny restaurant - East.
Vi har hørt meget om den fra venner og bekendte, og har læst om den i utallige guides til byen. Og denne gang skulle det altså afprøves. Det behøver vi ikke at gøre igen.
Forstå mig ret, indretningen var super fed, men maden for kedelig og uinspirerende (desserten var det eneste som var virkeligt) i forhold til prisen og hypen, og jeg er altså for gammel til at skulle spise i mørke og råbe for at kunne snakke med de andre. Det virkede mest af alt som et sted, hvor folk tog hen for at blive set og for at kunne sige at man har været der. Det er jeg også blevet for gammel til.
Men når man nu er der, kan man jo lige så godt få det bedste ud af situationen. Vi bestilte bobler!
Skjorten er fra Hofmann Copenhagen, som jeg har fundet til lagersalg og den er en AW12 kollektionsprøve.Til forret tog vi en omgang blandet sushi og sashimi, der var okay, men ikke fantastisk. Man kan i hvert fald få det meget bedre mange andre steder - og til en lavere pris. Men flot så det ud!
Jeg valgte en Wienerschnitzel som hovedret.
Og den kom med pommes og agurkesalat
Det var en glimrende udgave, men igen så har jeg smagt dem bedre andre steder.
Jeg trængte til en dessert (hvorfor vides ikke når jeg nu blev skuffet over de andre retter), og valget faldt på en mascarponecreme med jordbær. Det var virkeligt godt, og der var ikke så meget som en krumme tilbage bagefter!
De gamle valgte ost!
Aftenen sluttede ved at vi tog hjem til hotellet, hvor vi bestilte nogle meget store Campari-Sodas. Det gjorde mig glad...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar