torsdag den 9. februar 2012

London - go east!

Jeg er netop hjemvendt fra 3 fantastiske dage i London. Her er et par billeder fra turen, hvor byens østlige del blev udforsket grundigt...

Vi boede på det lækre og fancy The Hoxton - et hotel der varmt kan anbefales!
Baren er i øvrigt proppet med unge hipstere fredag og lørdag nat - det må da være et godt tegn...?


Som morgenmad får man disse lækre poser - meget bedre end de klassiske hotel-morgenmadbuffetter


Redchurch Street er en fantastisk gade med masser af skæve cafeer og butikker
Genbrugsbutik: her kan man finde gamle møbler, smykker, kjoler og meget andet. Jeg blev bl.a. forelsket i en helt enkel sort kjole og en råhvid paillet/perletop som begge ville være perfekte til sæsonens 20'er stil....

Galleri + biograf + tøjbutik. De har bl.a. de lækreste basis t-shirts, trøjer og cardigans. Det blev til en lækker oversize strik - så kan jeg holde varmen nu hvor vinteren (desværre) er kommet...

Food Hall på Old Street er en fantastisk lille butik-café

Borough Market
Frankfurter + sauerkraut = lykkelig mor




Solen skinnede de fleste dage



 Men det sneede også lidt...
Fik også lige en lækker guld hue fra Zadig et Voltaire.
Jeg elsker deres klassiske franske rock-chick stil
Restauranter:
The Wapping Project: Restaurant + galleri + shop = fantastisk sted som skal opleves!
Maden er engelsk og meget enkel - nærmest italiensk i sit udtryk, hvor der ikke er mere end 3-5 ting på tallerknen som komplimenterer hinanden på smukkeste vis!
The Wapping Project
The Princess of Shoreditch: En fantastisk hyggelig gastropub!
Vi spiste i pubben, men der er også en restaurant på 1. salen som ser enormt hyggelig ud!
(Har den nye strik fra Aubin & Wills på)
Columbia Road Flower Market:
Der er godt nok ikke billeder af selve blomsterboderne, men der er en masse små hyggelige og mange mærkelige butikker





Derudover kan jeg varmt anbefale:
1. Området omkring Spitalfield Market. Her er der også masser små hyggelige butikker og caféer.
2. Brick Lane
3. Marylebone High Street. Det ligger kun et stenkast fra Bond Street, men her er nærmest ingen turister (alt er relativt). Her er masser af butikker - især kan jeg anbefale La Fromagerie på Moxton Street, hvor de har et fantastisk udvalg af oste, grønsager og andre delikatesser. Det er i øvrigt muligt at spise der... Området er relativt fransk i sit udtryk, da der efter sigende er flere franske virksomheder i området - lidt ligesom at gå ned af Værnedamsvej...

For mere inspiration til London-turen: Time Out - Area Guide

Ingen kommentarer:

Send en kommentar