En af de ting jeg havde været mest spændt på i Milano var vores middag på Contraste. En veninde havde insisteret på, at vi skulle bestille bord for "det var bare helt fantastisk". Problemet med andres anbefalinger er, at smag er individuel og jeg hader (som i bliver rasende), hvis jeg spilder et måltid på en ferie på at spise noget kedeligt/dårligt. Det prøver jeg at undgå ved at planlægge mine måltider så grundigt, at en romersk general på felttog ville ligne en amatør... Det største problem ved Contraste var sådan set bare, at jeg ikke rigtigt kunne finde nogen anmeldelser. Og så at deres koncept er, at menuen skal afspejle gæsten - for hvordan gør man lige det!? Inden vi ankom tænkte jeg, at enten bliver det her fuldstændigt til grin eller så bliver det en fantastisk madoplevelse. Heldigvis var det det sidste!
Contraste ligger i Navigli-området og er lidt gemt væk i en hyggelig gård (eller den så hyggelig ud i mørket), hvor man ringer på ved porten og bliver buzzet ind. Her bliver man så mødt af en mindre hær af tjenere, der hilser en velkommen og følger en til bords. Bag Contraste er Matias Perdome, Thomas Piras og Simon Press, der alle har flere år på Michelin- og gourmetrestauranter bag sig. De har forenet sig i ønsket om at give gæsterne en oplevelse, hvor grænsen og afstanden mellem køkken og spisestue minimeres - eller måske ligefrem smelter sammen.
Vi ankom spændte som små børn til restauranten og blev ført ind til et helt tomt lokale (vi var de første der ankom). Her blev vi mødt af denne lidt bizarre (men yderst IG venlige) opsats
Indretningen er ret enkel i forhold til at vi er i Italien - der er få store runde borde, en åben pejs og nogle store røde lysekroner... Bordene står i god afstand til hinanden, så man sidder absolut ikke på nakken af hinanden, og man bibeholder følelsen af intimitet
Jeg indrømmer blankt, at vi til at starte med var noget nervøse over at være de eneste i restauranten - altså udover de mange tjenere. Ville der mon komme andre?
Vi benyttede os dog af muligheden for at få nogle billeder af stedet...
Min smukke mor og vidunderlige partner in crime og rejsefælle ^
Jeg er pænt heldig at have en mor, der nyder at rejse lige så meget som mig - og som er lige så stor en planlægningsfascist! Og så er hun (næsten) lige så sulten som mig, hvilket også er pænt lækkert!
Når du åbner menuen bliver du mødt af et spejl. Spejlet er deres "Il Riflesso" - denne menu skal være en spejling af gæstens smag fortolket af køkkenet (det lyder SÅ mærkeligt). Dette gør de ved at tale med gæsten om hvad man godt kan lide. Her er det også vigtigt at sige, hvad man absolut ikke er til på madfronten, allergier eller noget helt tredje, så køkkenet får så mange oplysninger som muligt.
Derudover er der en Tasting Menu
Og À La Carte (og de billigste alternativer til de lidt pebrede menuer ovenfor)
Da vi gerne lever efter parolen "You only live once" - og fordi vi da i hvert fald ikke skal gå glip af noget som helst - bestilte vi naturligvis den store menu! Vi havde en lille samtale med tjeneren om diverse ting, hvor vi blandt andet frabad os lever og nyrer (nogle af de få ting jeg bare ikke kan lide uanset hvor meget jeg prøver), men sagde pænt ja tak til brisler med mere. Det er faktisk lidt grænseoverskridende at skulle fortælle hvad man kan lide og ikke lide ned i detaljer uden at man begrænser sig selv, for der skal jo også være plads til at blive overrasket...
Kort efter begyndte de små Amuse Bouche at komme på bordet. Vi fik så mange retter i løbet af aftenen (og ingen papirer på det), så jeg kan simpelthen ikke huske hvad det hele var. Undskyld...
Jeg kan dog huske, at der i den lille skål var en Campari med en skal lavet af kakao...
Rejechips med kødsashimi og bearnaiseemulsion - sjovt nok var det en af mine favoritter...
Vi fandt i samme omgang ud af hvad de der mærkelige skyer skulle bruges til! De havde nogle små opsatser, som skulle bruges til nogle af vores snacks
I skålen er der en fois gras og figen crème brûlée, og den tomatlignede sag var tartar.
Fois gras'en var den eneste jeg ikke var helt tosset med, men jeg er ikke så god til varm fois gras.
Jeg kastede mig ufortrødent over det!
Det røde var bare en spiselig skal af tomat, der gemte på en dejlig grov tartar
Således godt på vej kunne vi begynde vores "spejlmenu"
Vi startede med torsk, guacamole, grapefrugt og sprød majs
Det er uden tvivl den bedste guacamole jeg nogensinde har smagt! Selve retten var perfekt afstemt mellem det sure, søde og bitre og sprøde.
Rokkevinge med blomkålspuré, parmesancreme og olivenoliepulver
Muslinger med mandarin, græskar og noget med hav (kan simpelthen ikke huske hvad de sagde)
Fyldte pasta lavet på Risotto Milanese, som de havde siet og taget væsken fra, som de så havde brugt som fyld. Hertil en fantastisk sauce med marv
Mums filibaba! Det var på en gang noget af det mærkeligste jeg har spist til dato og noget af det bedste (og det siger altså ikke så lidt!). Det smagte jo for pokker som risotto uden at indeholde et eneste riskorn! Meget mærkeligt! Men så fuld af smag, at jeg bare blev blæst bagover...
Den kunne jeg sådan set godt klemme ned igen lige nu, nu hvor jeg tænker over det...
Jeg fotograferede naturligvis ivrigt alle retter!
Fois gras med bønner og pasta
Det var den ret jeg mindst brød mig om. Som sagt er jeg ikke så meget til varm fois gras, men det havde jeg jo ikke lige fået fortalt tjeneren (ville jo ikke fremstå som kræsen, så havde bare holdt mig til de få ting jeg bare ikke kan klemme ned), så det viste virkeligt vigtigheden i at være klar i spyttet når de spørger! Når det så er sagt, så smagte det ganske udemærket - der var bare alt for meget af det...
Nu fik vi jo ikke kun det ene glas bobler! Vores fantastiske sommelier, Tomas, havde hjulpet os med at finde en flaske vin til maden. Vinkortet er på størrelse med et fuldvoksent IKEA-katalog, så der var simpelthen alt for meget at vælge i mellem - heldigvis kan man jo få hjælp af en voksen! Han spurgte (også) ind til hvad vi godt kunne lide og fik os til at uddybe, hvad det var vi godt kunne lide ved de forskellige vine. Resultatet var en af de bedste vine jeg nogensinde har smagt!
Brødterning med tomat og kødbouillon
Den havde en enormt intens smag af umami - også en af de bedste retter den aften!
Min mor er i hvert fald glad!
Brissel med artiskoksauce
Det skal så også lige siges, at jeg elsker brisler! Det gør stort set hele familien - faktisk elsker vi det så meget, at vi har brisselpligt, der betyder at man skal (intet valg her) bestille brisler, hvis det er på menuen.
Aftenens sjoveste gimmick var kødmønterne lavet af gris serveret med grisesauce
Da saucen blev hældt udover mønterne forvandlede det sig til en suppe af guldglimmer. Man skal aldrig gå ned på glimmer...
Smagen var intens og delikat. Bestemt en skøn ret!
Grisenakke med burrata
Fantastisk smag! Det eneste minus var, at portionen næsten var alt for stor i forhold til at der stadig var en del retter tilbage...
Pattegris og kål
De har vist lavet en lille bitte, men ikke desto mindre hylende morsom sproglig fejl. Pattegris hedder suckling pig, men desværre var l'et forsvundet, så den var kommet til at hedde "sucking pig" - både på menuen og da de præsenterede det... Gæt lige hvem der tøsefnisede en pæn del (og sådan set stadig gør det)!?
Nu var vi sådan set færdige med menuen, og selvom vi var mætte, så kunne vi godt klemme lidt ost og dessert ned.
Som ost fik vi løg med frisk gedeost og quinoa
Løget var lavet af sukker og det der quinoa-fnuller smagte lidt af digestive. Altså på en god måde... Derudover var osten super lækker, cremet og frisk! Helt perfekt efter den fede omgang med grisen!
Tro det eller ej, så klemte vi kun en enkelt flaske vino ned, men den smagte bare af så meget at det var rigeligt. Desværre havde vi tømt den på det her tidspunkt, og vi ville ikke hjem endnu. Så tjeneren forslog at vi nappede os en cocktail - mener det var en margarita af en art...
Og den var skøn!
Mandarinsortbet og chokolade til mig
En dejlig frisk og lækker dessert! Inde i mandarinkuglen var der mandarinsnask og ved siden af var der en lækker mandarinsorbet og chokoladekrummer!
"Pulp Fiction" til min mor
Vi sluttede seancen af med en lækker kop espresso - en perfekt opkvikker!
Hold da op for en oplevelse! Betjeningen var så utroligt professionel, opmærksom og god. Maden var bare endnu bedre! Og så var der lige det med vinen - den var jo FAN-FUCKING-TASTISK! Jeg er fan!
Contraste er en halvdyr omgang, men det er ikke urimelige priser. Vores vin, som jeg jo er pænt stor fan af, viste sig at koste 58€. Tomas (sommelieren) havde på meget delikat vis spurgt, hvor meget vi ville betale for vin, altså sådan cirka, og det levede han til fulde op til!
Skal du til Milano i den nærmeste fremtid, så book bord på Contraste og giv den hele armen med en spejlmenu og nyd strømmen af lækre retter, perfekt service og vidunderlig stemning! Og så tag for pokker da et billede af indgangen, hvilket jeg glemte og bittert fortryder lige nu!
Book bord på info@contrastemilano.it eller ring på +390249536597
Ingen kommentarer:
Send en kommentar