Rennes, Normandiet

Sørme så, så er jeg på farten igen!

Jeg er smuttet til Normandiet for at fejre en ven af familien  - og så også lige for at spise og drikke mig igennem dette utroligt smukke gourmetområde.

Efter en meget lang dag på farten (vi var rundt regnet 12 timer undervejs) ankom vi til Rennes og vores fine lille hotel med de smukkeste vinduer

Efter en hurtig udpakning og omklædning til sommertøj (vi havde ikke lige regnet med sol og varme) smuttede vi ud i samfundet for at opleve byen

Vi fandt en lille (og ret turistet cafe på pladsen ved katedralen), og tog plads i solen. Det var et skrækkeligt faktum, at vi ikke havde fået noget ordentligt at spise eller drikke hele dagen, så vi var efterhånden godt trængende.

 Cidre er en klassisk nordfransk drik, så det skulle vi selvfølgeligt have!

Crepes og Galettes er også lokale bretonske specialiteter, og hvor de gamle kastede sig ud i den salte udgave, Galettes, så hoppede jeg på en Crepe med æble og caramel au beure salé

Det smagte så uforskammet godt, at jeg straks gik i gang med at tænke opskrifter, mens jeg hapsede den ene bid efter den anden i mig....

Jeg kan ikke huske hvad stedet hed, men maden de serverede var ganske fin. Er sikker på, at de fleste af fortovscafeerne er glimrende - omend alle ret turistede og præget af at det er en universitetsby

Efter vi havde kastet maden i os, skulle vi videre ud på opdagelse.

Pladsen ved katedralen er omgivet af de fineste huse

Markedspladsen ved Pl. de Lices er også fantastisk smuk

Og rundt omrking finder man små skønheder (mere eller mindre opulente)

Efter vores (korte) sightseeing var det tid til et hvil tilbage på værelset

Og så skulle vi ud!

T-shirten fik jeg med det franske Vouges septemberudgave, og jeg må indrømme, at jeg er vild med den - normalt smider jeg altså bare den slags møg ud.

Rennes gjorde sig også til i aftenlyset

Vi havde fundet en lille restaurant i vores lille grønne guide, som lå på en af de mange små gader. Og ja, vi valgte den udelukkende på grund af navnet, Le Baron Rouge - fuldstændigt som vores vinbar i Paris.

Da vi omsider fik et bord - og så endda udenfor - fik vi den triste information at de var udgået for østers. "ØV!", tænkte vi, men vi var jo egentligt ikke så sultne, så vi droppede da bare forretten og gik direkte på hovedret. Men vi var godt nok ærgerlige. Ud af det blå kommer vores tjener med et fad med 8 østers som køkkenet lige havde til overs, som vi da skulle have - på huset regning.

De smagte helt vidunderligt! Bare et lille skvæt citron, og så var de good to go

I samme omgang opdagede vi denne fantastiske opfindelse - citronpresseren, som holde dine hænder rene

Da vi havde slubret dem i os - og ja, der var kamp om dem - var det tid til hovedretten.
De gamle skulle have and

Og jeg skulle have onglet rullet i fuglefrø (sesam- og hørfrø) med gnocci til

Det smagte simpelthen så forrygende! Selv mine gnocci, som jeg aldrig har kunne se fidusen i, smagte fantastisk! Men de der frø virkede mest af alt som en gimmick, så dem skubbede jeg kærligt til side, så jeg kunne få mit KØD!

Selvom vi egentligt var mætte, så var vi nødt til lige at få en bette tallerken med ost

Når man er på de her breddegrader gælder det om at drikke så meget calvados (eller calv-på-dåse som vi kalder det) som muligt! Jeg er i calvados-land og det har jeg tænkt mig at udnytte!

Og den smagte SÅ godt!
Bagefter trillede vi alle trætte og glade i seng på Hotel de Neumours