Istanbul er som sagt proppet med restauranter og cafeer, men det kan være en smule vanskeligt at navigere mellem de gode og de knap så gode. En god tommelfingerregel er, at jo bedre det er indrettet, des dårligere er maden... Men vi var overbevist om, at det altså måtte kunne lade sig gøre at finde et lækkert sted med god mad - og helst med en god udsigt. Flere steder anbefaler Mikla, så vi bookede et bord, dullede os op og kastede os ud i det!
Når man kommer ind har man en vidunderlig udsigt ud over byen - der skulle efter sigende være en lækker tagterrasse, som jeg sagtens kan se mig sidde på en lun sommeraften. Vi blev vist hen til vores bord og fik hurtigt lagt vores bestilling på tasting menuen. Der kom hurtigt en lille perlerække af amuse bouche fra køkkenet...
Først en gang sprøde flager med en ostecreme
Min smukke mor nyder lige udsigten over byen
Jeg tror den næste var en slags bønnemos (eller noget i den dur) med friske mandler og persille
Og tyrkiske oste med brød, olie og salt
Enkelt og lækkert!
Så var vi ligesom varmet op til tasting menuen
Første ret var grønsager marineret i olivenolie samt yoghurt og gulerodspuréDet var en lidt kold ret, og den ville ikke have taget skade af at have været væk fra køleskabet i lidt længere tid...
Fiskebrødet her var min absolutte favorit!
Prøv lige at se hvor lækkert det ser ud!
Og så lige ned i den der citroncreme
Mums, det smagte så lækkert!
Blev faktisk lige lidt sulten igen...
Tørret mørbrad
Der er egentligt valnødder på denne ret, men de havde lige glemt kortvarigt at jeg er allergisk, så mens mine forældre spiste deres, ventede jeg på min.
Men pæn var den da den omsider kom - I får lige et closeup
Retten smagte fint, men var igen lidt til den kolde side (det var en kold ret). Den kunne have været mere spændende, hvis bare maden havde haft lidt mere stuetemperatur
Første varme ret var en fiskeret - jeg tror måske at det var makrel...?
Fisken blev efterfulgt af lammet
Det smagte så lækkert, og meget intenst!
Herefter kom der en osteanretning - tyrkiske oste med honning
Perfekt enkelt og god balance mellem de meget salte oste og den søde honning! Jeg begynder virkeligt at overveje at servere honning til de skrappere oste - jeg synes, det giver dem en mere velafrundet smag...
De gamle fik noget ostesnak med nødder, som jeg slap forDesserten var risbudding med sorbet
Nu er det jo ikke restaurantens skyld, men jeg er bare ikke til risengrød eller risalamande, hvilket det her mindede utroligt meget om - jeg var ikke en fan... Men sorbeten smagte helt vidunderligt!!!
Og hermed sluttede middagen (vi var vist også godt mætte på det tidspunkt)!
Maden på Mikla er udemærket, men jeg var lidt skuffet over det svingende niveau - enkelte retter var virkeligt lækre og fantasifulde, men der var desværre også en del retter, hvor smagsoplevelsen udeblev.
Vi havde et halvsent bord, men det er der ikke noget mærkeligt i i Istanbul, hvor man generelt spiser senere. Desværre gik tjenerne sukkerkolde midtvejs i middagen, hvilket også lagde lidt en dæmper på oplevelsen (der blev gabt og tjekket telefoner af flere medarbejdere)...
Jeg ved ærligt talt ikke om jeg vil anbefale Mikla, men jeg kunne virkeligt godt tænke mig at prøve deres tagterrasse - måske man alligevel skulle prøve en frokost der næste gang...?
Hjemme på hotellet var der til gengæld vildt gang i den! Vi kastede os gennem dansegulvet og hen til baren, hvor vi fluks fik fat i en vin og en vinkøler - og så afsted mod værelserne!
Til de der skulle være interesseret, så er her lige et lidt bedre billede af outfittet
Nå, men tilbage til det vigtige - sprutten!
Ude på terrassen fik vi lige klaret verdenssituationen (og lidt til)