Vi vågnede nogenlunde friske næste morgen, og begyndte sørgmodigt at pakke vores ting sammen - vi skulle nemlig allerede hjem.
Morgenmaden blev indtaget indendørs i røde stue, og mens vi spiste klarede det op og himlen blev en anelse mere blå.
For at sige ordentligt farvel til stedet trissede vi lidt rundt om den smukke bygning og nød de sidste øjeblikke der...Ind- og udtjekning foregår ved en lille skranke omgivet af nøgler, gamle ure og dueslag
Det var en anelse vemodigt at sige farvel - jeg kunne sagtens have taget et par dage mere med total afslapning, god mad og vidunderlig natur! Men vi skulle tilbage til den virkelige verden med stress og jag (og god internetforbindelse).
Turen gennem Jylland er gudskelov smuk og til vores store glæde fyldt med byer med mærkelige navne - vores favorit var Skarp Salling, men det var nok mest af alt fordi nogle af vores gode venner hedder Salling
Vi tog atter båden tilbage til go'e gamle Sjælland. Denne gang kunne vi af gode grunde ikke tømme Torvehallerne til en gang picnic på båden, men heldigvis havde Svinkløv en picnic-pakke, som vi havde bestilt
Jeg er vild med tasken!
Og i den taske var der ent absurd opbud af lækker mad - hvor den ene lækre ting efter den anden åbenbarede sig for os mens vi pakke (den i øvrigt utroligt velpakkede) taske ud
Der var også lige nogle muffins og bananer, som man ikke lige kan se på billedet her
Der var virkeligt alt hvad hjertet kunne begære!
Mens afstanden til Jylland blev større og større, blev vejret bedre og bedre!
Vi rundede turen af med et kort ophold i Lummerkrogen, hvor græsset skulle slås, solstolen indvies og vejret trækkes ekstra dybt inden vi kom retur til hverdagen...
Som I måske kan regne ud, så er jeg vild med Svinkløv (vi har da også allerede booket til næste år), og jeg kan kun anbefale at tage en tur derop! Hvis du vil vide mere om stedet, så tjek deres hjemmeside ud her! Du kan i øvrigt kun reservere per telefon, og det er muligt at have hunde med mod en lille ekstra ydelse, ligesom jeg fik en opredning på værelset.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar