fredag den 12. juni 2015

Distortion, I love you!

En gang om året omdannes de københavnske gader sig til et virvar og en stor fest - Distortion rammer brokvartererne med sine gadefester (og større fester for sags skyld). Jeg elsker det! Som jeg har beskrevet tidligere på bloggen, så er det med traditionerne og ansvarsfordelingen i orden og masser af hygge!

Onsdag mødtes jeg med Nille og hendes veninde i yderkanten af Nørrebro (vi skulle lige stille cyklerne, så de var til at finde igen). Med os havde vi mad, kold rosévin, bobler og godt humør! Nilles venindes lillebror har startet konceptet mobilbar op, og de havde været så venlige at bygge nogle siddepladser i solen, hvor vi 3 så heldigt fandt plads. Vinen blev åbnet - Distortion var officielt i gang!
Vi sad ret tæt på Sankt Hans Torv og nød de sidste solstråler på en ellers kold og blæsende dag
Livet i solen med kold rosé i plastikkrus gør én (læs: mig) tosset
Nu havde vi jo kun en enkelt flaske rosé med - vi skulle alle på arbejde dagen efter - og vi sad lige ved siden af cocktailbar, så hvad var mere naturligt end at kaste sig over en lille drink!?
Aner ikke hvad jeg fik, men den smagte fantastisk og friskt
Den (med rette) stolte storesøster...
Jeg vil helt sikkert overveje at booke de friske drenge til min næste kæmpe fest - gode cocktails kan man ikke få for mange af! Hvis du vil vide mere - og evt. booke dem (og det bør du!), så tjek deres hjemmeside ud her: Mobilbar.nu
I løbet af aftenen kom Erika også forbi
Og så blev boblerne fundet frem!
Det er altså en smule dekadent at sidde og sippe bobler af plastikkrus til en gadefest som Distortion - and I love it!

I løbet af aftenen blev det en anelse køligt, og lige i det vi sad og pakkede os mere og mere ind, kom en ung fyr forbi og spurgte om vi ikke lige skulle have en irish coffee - det kunne vi godt overtales til!
I løbet af ingen tid stod vi med en (ret lille) alkoholiseret kaffe i hånden
Man bliver aldrig for gammel til at lave mælkeskæg!
Da kaffen var drukket og varmen forsvundet fra kroppen var det på tide at tage hjem (til varme og rene toiletter!). Heldigvis var det til at komme igennem menneskemængden og hjem :-)

Heldigvis var der endnu en dag - og dermed også plads til forbedringer! Torsdag var festen rykket til Vesterbro, og her havde vi sørget for at medbringe tæppe (og underlag til tæppet), varme trøjer, mere mad og meget mere sprut!
Nille stod for maden, der var salater fra WeDoFood - det er så smart at man kan bestille det på en app, hvor man bare bestiller hvad man vil have og hvor og hvornår det skal hentes. Så smart!
Og så stod jeg som altid for vinen!
Og så sad vi der på Sønder Boulevard og nød livet og musikken
Der blev hentet drinks igen
Denne gang også med et shot to go
Vi blev ved hele aftenen, og flere stødte til selskabet. Til sidst var det ved at være sent og koldt og med det sluttede vores Distortion for denne gang!

Jeg glæder mig allerede til næste år!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar