tirsdag den 31. maj 2016

Fyldt pasta med hvide asparges

Nu hvor det er sæson for hvide asparges, prøver jeg at få spist så mange af dem som muligt, for efter sankt hans er det slut (ØV!). For ikke at spise dem på samme måde hver gang prøver jeg at finde på nye ting, og forleden fandt jeg på denne nemme lille friske sag af en pastaret ud fra de rester jeg lige havde i køleskabet i bedste "stop spild af mad"-stil: fyldte pasta med hvide asparges i en citron-smørsovs.


Nu laver jeg jo for det meste bare mad til mig selv, og når jeg kommer sent hjem, skal aftensmaden ikke tage en evighed at lave (så ender det jo med at jeg bliver hangry, og det kan vi jo ikke have!), men dermed ikke sagt, at maden skal være kedelig. Jeg må tilstå, at jeg aldrig griber til en - for mig at se - kedelig rugbrødsmad med noget pålæg. Det gider jeg simpelthen ikke. Det er lidt forkælet, og nogle gange en virkeligt irriterende, holdning, især når jeg er virkeligt sulten. Heldigvis har jeg efterhånden fundet på et par retter, som er lækre at spise og hurtige at tilberede...

Den tager ikke meget end 15 minutter at tilberede, og du kan sagtens bruge andre typer pasta - herunder tørret pasta. Jeg har lavet opskriften til 2 pers.

Ingredienser:
- 8 store flotte hvide asparges
- 4 (store) fed hvidløg
- 2 - 3 spsk. smør (jeg er en smørgris, så jeg smider gerne en ekstra skefuld i)
- Saften af 1/2 citron
- 1 pk. pasta (jeg brugte Tortelloni fra Irma med spinat og ricotta)
- 1 spsk. god olivenolie
- 1 skvæt hvidvin (kan undlades - jeg havde bare lige en lille rest, som skulle bruges)
- 1 stor håndfuld revet parmesan
- Frisk basilikum
- Salt & peber 

Star med at varme en pande med olivenolien op på middelvarme. Bruger du tørret pasta - eller har du bare ikke induktion/gas, så starter du med at sætte vandet over.

Skræl aspargesene og skær dem i mundrette bidder - smid dem på den varme pande, men tag hovedet fra, da de ikke skal have lige så meget som resten. Efter et par minutter smider du hovederne i og lader det hele tage lidt farve.

Skru ned på mellem-lav varme

Snit hvidløgsfedene lidt groft og smid dem på panden. Sørg for at aspargesene ikke får for meget - fx ved at stikke lidt til dem - da de smager bedst møre med et lille bid i. Du kan sagtens tage panden af varmen mens pastaen koger, hvis det er ved at være lige oppe over med tilberedningen...

Sæt vandet over.

Nu kan du bruge ventetiden på at presse citronsaften, rive parmesanen og hakke et par blade frisk basilikum. Hæld evt. kogende vand i skåle/tallerkener for at varme dem op, så maden ikke bliver kold for hurtigt.

Når pastavandet koger smider du pastaen i - husk at det skal ikke have særligt længe når det er frisk pasta. Hæld vandet fra, men gem lige en lille bitte slat.

Smid smør, vino og citronsaft ned til aspargesene og skru godt op, så sovsen bliver lidt tyk i det. Kom pastaen i og bland det hele godt sammen. Kom en knivspids salt og godt med friskkværnet peber over.

Slut af med at komme den hakkede basilikum og lidt af parmesanen i og bland forsigtigt det hele.

Så er maden klar!

Server det i dybe tallerkener eller i skåle med resten af den revede parmesan og et par basilikumblade til pynt. Husk nu at få al sovsen fra panden med - det smager himmelsk!





søndag den 22. maj 2016

Eldorado i København

I sidste uge var der sommerstemning i København og vi fik - forhåbentligt - en lille forsmag på det bedste ved den danske sommer: drinks udenfor, varme temperaturer og skyfri himmel.

Vi skulle ud og spise på Christianshavn, så vi besluttede os for at mødes lidt inden for at nyde vejret så meget som muligt 


Kayak Bar ved havneløbet er der eftermiddagssol og sydlandsk stemning. Jeg er fan!
Man kan sidde oppe på fast grund eller hoppe ned på det de selv kalder for en flydende strand under palmerne.

Vi tog naturligvis stranden - det skal jo ikke hedde sig!


Der blev lynhurtigt bestilt drinks - og surprice! Jeg hapsede en aperol spritz




Blege stænger er mine egne...

Desværre kunne vi ikke blive siddende der for vi skulle videre og både Emilia og jeg var sultne...

Hvis vi nu ikke lige skulle videre, så kunne jeg snildt have siddet der i eftermiddagssolen i et par timer og drukket (for mange) drinks! Det må jeg jo så bare gøre en anden dag...


Afsted mod Christianshavn og Eldorado!

Eldorado er en del af Kadeau's evigt voksende imperium, men i modsætning til både Kadeau'erne og Pony'erne, så er råvarerne ikke nødvendigvis fra Bornholm - rygtet siger, at Theis, køkkenchefen, var lidt træt af at skulle holde sig til de samme råvarer og lade sig begrænse, så nu har han fået frie tøjler, og Eldorado har vel en slags verdenskøkken - lidt fra østen, lidt fra sydamerika osv.


Der er plads til 80 derinde - enten ved bordene eller i baren

Vi bestilte med det samme en af hver snack (nogle af fik vi to af, så alle kunne smage - aner dog ikke hvilke af dem det var for det styrede køkkenet), som vi kunne dele.

Det er en strategi der kun kan anbefales!

Kimchi


Trøffelpølse


Den forsvandt pænt hurtigt - prøvede forgæves at overbevise de andre om at det slet ikke var noget for dem...

Okseinderlår og gærcreme


Naan og dhal


Skal du kun vælge en snack, så sørg for at vælge den!

Bok choy & nam jim


Omelet, salat og peanuts (jeg fik ordre på at holde mig fra dyppelsen)


Padrone chili & bonito (der groft sagt er en slags tun-fisk)


Det er nok den sjoveste af dem, da bonitoen "bevæger" sig - og så smager den også dejligt...

Chicharrón - eller fancy pancy flæskesvær, som jeg straks omdøbte dem til!


De var ret lækre! Desværre havde de en dårlig vane med at sætte sig i tænderne...

Da vi havde fået mad-puslespillet til at gå op og havde fordelt alle snacks rundt omkring, kastede vi os ufortrødent over det








Jeg overdriver ikke, når jeg siger, at vores arme gik som møllevinger - og jeg satte igen igen meget stor pris på at have lange arme, så de andre kunne ikke stille tingene så langt væk, at jeg ikke kunne nå #win!

Da alle tallerkener og fade var slikket rene kom brødet og smørret på bordet




Smørret er rørt med peber og olie - mums!

Vi kunne heller ikke vælge hvilke små retter (der er nogenlunde på størrelse med forretter), så vi tog to af hver til deling

Thai sweetpork


Den var helt perfekt tilberedt og sovsen lækker klistret og sødlig. Skal der være en anke, så kunne de sagtens skrue op for chilien...

Kammuling, kål & østers



Det var nok den kedeligste af retterne. Ikke at den var dårlig, men den var bare heller ikke noget særligt...

Koreansk bibimpap


Jeg har aldrig prøvet bibimpap før, men det er ikke sidste gang jeg kaster mig over det - men det er ikke for dens gode udseende når den bliver blandet sammen


Normalt er jeg ikke til ris-retter, men det smager altså forrygende! Igen ville det ikke skade med et skud chili...

Igen gik vores arme som møllevinger, og vi kæmpede hver især for at få mest muligt af den lækre lækre mad



Da vi var nået til hovedretten besluttede vi, at det nok var på tide at vælge nogeet selv - og selvom det næsten var en umenneskelig opgave at vælge mellem retterne, lykkedes det dog til sidst. Med løfter fra alle om, at de andre naturligvis måtte smage...

Jeg tog Lam, asparges og garam masala


Hvilket jeg var meget begejstret for - og havde umådeligt svært ved at skjule...



Min mor og stedfar kastede sig over Slethvar, tomat og citron



Den smagte dejligt! Og det var kun lige med nød og næppe at jeg fik reddet mig en smagsprøve...

Emila tog til gengæld Kylling, asparges &soya/ingefær



Emilia var meget glad for sit valg, og erklærede med det samme, at det var den bedste kylling hun nogensinde havde fået! Jeg fik desværre ikke smagt den, men de andre var også meget begejstrede!


Nu havde vi fået smagt samtlige varme retter, og nået til den søde del. De gamle er ikke dessert-mennesker, så de valgte at tage en af hver salgs ost for at dele dem. Og så kunne vi andre jo passende smage deres - de sørgede heldigvis for at få osten uden valnødder

Grúyere med olivenolie og lidt friskkværnet peber


Foume d'ambert med honning (så vidt jeg husker)


Jeg er bestemt ikke fan af blåskimmeloste, men den her smagte faktisk ganske udmærket. Ikke at jeg er helt overbevist, men jeg kunne da klemme den ned...

Emilia valgte rabarbertærte & vaniljeis




Jeg valgte de Grønne jordbær, brændt chokolade & creme fraiche



En skøn symbiose med den fede smag fra creme fraichen, den syrlige smag fra de grønne jordbær og sødmen fra den brændte chokolade. Ville ønske at jeg havde været mere sulten, så jeg kunne have spist en omgang mere!

Desværre var vi igennem hele menuen, og dermed var vi løbet tør for undskyldinger for at blive. Det var ikke første gang jeg var på Eldorado, og det er bestemt ikke den sidste gang! Vi var der denne gang en hverdag, og der var der ikke helt proppet, men bestil hellere bord for at være på den sikre side. Og så kan jeg også anbefale deres drinks!

Det er en fast tradition når vi spiser på Christianshavn at slutte af på Eiffelbar lige rundt om hjørnet. Det skønne sommervejr gjorde, at turen derhen var fantastisk smuk


Og på Eiffelbar skal man have Eiffelpils!



En perfekt afslutning på en fantastisk aften!