Middag hos Jones

Søndag aften kan være lidt tricky i Paris, for mange af de gode steder er lukket. Heldigvis er der nogle få af de gode, som holder åbent. Vi havde egentligt planlagt at spise på Clamato, men de var desværre løbet tør for mad. De var dog så venlige at pege os i retningen af en anden restaurant i området - og tak for det! 

Jones ligger på Rue Godefroy Cavaignac og hyggen emmer ud gennem de store vinduer. Der var helt proppet, men den utroligt venlige tjener fik skubbet nogle andre ved et højbord lidt sammen, så vi også kunne klemme os ind.

Kort efter havde vi et menukort i hænderne og vin på bordet - jeg var allerede fan af stedet! Konceptet er, at man bestiller nogle små og lidt større retter, der kommer ind på bordet i den fart som det bliver færdigt, og som man så deler. Vi spurgte vores venlige naboer, der viste sig at være stamgæster, om de kunne anbefale noget, men de syntes at alt var godt. Heldigvis kunne tjeneren give en hjælpende hånd og ved hjælp af hende og udelukkelsesmetoden, da mange retter var udsolgt, fik vi taget den vigtige beslutning

Vi startede med lækker burrata 

Burrata er det bedste! Jeg elsker det og dens lækre cremede konsistens, og denne var helt bestemt en af de virkeligt gode

Svampe, æggeblomme og kartoffelmos (så vidt jeg husker)

Det her var nok min favorit ^ Det var især æggeblommens cremede konsistens, der samlede retten til en sublim smagsoplevelse.

Næste ret var i den større afdeling - gris, kål og kartoffelmos

Kødet var perfekt! Helt mørt og saftigt, og lige til at skære (læs: gnave) af benet! Men det var især kartoffelmosen, der stjal min opmærksomhed! Det endte vistnok med at jeg slikkede skålen for de sidste rester...

Jones er tydeligvis et sted for de lokale, og er et sted, hvor folk mødes over en god bid mad og et godt glas vin. Der var en fantastisk stemning derinde den aften!

Alle borde (og vindueskarme) var som sagt fyldt helt op, og selv baren var fyldt - altså lige med undtagelse af når folk skulle ud og ryge...

Den sidste ret var kalve- eller oksekød (jeg kan simpelthen ikke huske det), der lige havde fået en ordentlig tur over varmen og skåret i supertynde skiver. Hertil var der rå champignon, syltede løg og pinjekerner

Det var en intens smag af kød og perfekt afbalanceret!

Efter de (forholdsvis) få retter var vi mætte til bristepunktet! Så for en gang skyld droppede vi alle tanker om at kunne klemme lidt dessert og/eller ost ned og kastede servietten på bordet.

Jones var ikke et planlagt bekendskab, men det var et vidunderligt et af slagsen! Og det var den bedste måde at slutte en dejlig ferie i byernes by af på!