Stonehenge og mad i kapellet, UK

En af de første ting vi blev enige om, da vi skulle planlægge rejsen, var, vi skulle se Stonehenge! Så generalen (altså mig), havde besluttet/dikteret, at vi skulle afsted tidligt, og være nogle af de første på stedet - så slipper man for de andre turister og har det nærmest for sig selv. Som sagt så gjort!

Vi stod som de første i den kø, hvor man får sine forudbestilte(!) billetter udleveret! 

Jeg beklager det utroligt billedtunge indlæg, men det der med at begrænse sig, synes jeg er vildt overvurderet!

Eller vi satte en mand på køen, mens jeg og min mor desperat ledte efter kaffe, hvilket lykkedes nogenlunde samtidig med, at min stedfar fik billetterne. Vi skyndte os hen til en bud, hvor der utroligt nok (hvordan vides ikke helt) sad to andre - og så kørte bussen!

Vi fem (og de mange vagter) var de eneste til at nyde synet af morgensolen over fortidsmindet

For at beskytte stenene mod idiotiske og destruktive turister, har de lavet en sti rundt om stenene - nogle steder kommer man forholdsvis tæt på, andre steder er man noget længere fra dem

Det blæste i øvrigt pænt meget oppe på bakketoppen

En af de virkeligt smarte ting ved at der var vagter over det hele var, at de så kunne agere fotografer for os turister - så for en gang skyld fik vi et familiebillede!

Lige så imponerende stenene er tæt på, er de altså også meget flotte på afstand

Mens vi trissede rundt og beundrede de utroligt smukke sten, begyndte horderne langsomt at ankomme med busserne

Heldigvis var vi langt foran dem, så de ødelagde kun lidt udsigten - og de fleste var gemt bag stenene...

Uanset hvor man stod på turen var det et imponerende syn! Tænk at den første del af monumentet blev konstrueret så langt tilbage som 3500 f.kr.!
Nogle af stenene kommer fra et forholdsvis nærliggende område, ca. 30 km fra Stonehenge, mens andre af stenene er hentet i Wales, der ligger over 200 km derfra. Den klarede de dog først lidt senere - man mener meget af det arbejde foregik fra 2500 f.kr. til rundt regnet 2280 f.kr, hvilket jeg synes er pænt vildt! Og det er altså ikke nogle små sten vi taler om... De har endda præsteret at arrangere stenene i perfekte cirkler!
Siden har de rykket rundt på dem, hvilket vel også har været lidt besværligt.

Noget af det vildeste ved Stonehenge er nok, at vi stadig ikke helt ved hvordan i alverden de har lavet det, hvorfor og hvem der gjorde det... Dejligt at der stadig er lidt mystik tilbage!

Vi endte faktisk med at tage en runde mere på trods af at vi havde brugt vores halve time derude (nej, jeg skammer helt og aldeles ikke - hvem ved hvornår man ser det igen!?). Desværre var lidt af magien forsvundet sammen med massernes ankomst deroppe, der også resulterede i gåsegang (jeg HADER at gå langsomt!)...

Det var en af de vildeste oplevelser jeg har haft at stå der og nyde skønheden, naturen og magien på en sensommermorgen!

Du kan booke billetter her - og bestil til den tidligst mulige tid, og ankom lidt før, så du kan komme derop før de utroligt mange andre turister... Der er også et museum, som vi desværre overså, så det fik vi ikke set...

Efter sådan en oplevelser bliver man jo sulten, så vi satte kursen mod Bruton, hvor vi havde hørt, man kunne få sig et godt måltid mad!
Hvad vi ikke anede var at det er en utroligt charmerende by. Vi fandt en parkeringsplads, hvilket var nemmere end vi havde regnet med...

Som enhver anden by med respekt for sig selv, havde de en landsbykirke

Den var så fin! Kommer du forbi Bruton, så besøg den!

Der løber også en lille flod gennem byen

Efter gåturen var det omsider ved at være tid til frokosten. Vi havde bestilt bord på At the Chapel, der er en restaurant, en vinbutik, et hotel og et bageri i et (et forvokset kinderæg om man vil), og - som navnet antyder - så ligger herligheden i et gammelt kapel...

Det er en utroligt smuk bygning, der er blevet totalt istandsat med - ud fra det jeg så - enorm respekt for historien...

Inde i selve kapellet er restauranten

Lyset derinde faldet på en utroligt smuk måde på grund af de store smukke vinduer og det lyse indre, der er (forholdsvis) minimalistisk indrettet

Jeg er især vild med deres beslutning om at have baren ved alteret plads! ^

Maden på At the Chapel er middelhavsinspireret tilgang til engelsk mad, og det er produceret på lokale ingredienser - der er et resultatet kan I se længere nede... 

Menuen består af et forholdsvis stort a la carte kort, hvor der udover de klassiske forretter og hovedretter, er pizzaer tilberedt i en brændefyret ovn (hedder det egentligt det?) - og så desserter...

I den anden ende af lokalet har de køkkenet, hvor de også tilbereder deres pizza

Trappen fører ned til en bar, hvor der tilsyneladende var samlet en hel del sportsfans til rugbykamp

Vi havde valgt at tage tre forretter, som vi kunne dele

Mozzarella fra Laverstoke Farm, heirloom (hvad er det?) tomatoes og basilikum (plus lidt ærteskud) ^

For at sige det mildt, så var det f****** godt! De tomater smagte bare af sol og sommer!

Homewood Ewes ost, ærte, hestebønner og ristet surdejsbrød (plus lidt ærteskud - igen) ^
En meget lækker mad med delikate og milde smage, der smukt komplimenterede hinanden!

Svineskank terrine med æbler og ristet surdejsbrød ((plus lidt ærteskud - igen igen) ^
Jeg er ikke så meget til terrine, så jeg tog kun en enkelt bid, men den smagte faktisk ganske dejligt!

De gamle var også glade og tilfredse

Selvom pizzaerne fristede gik vi den mere traditionelle vej på hovedrreten

Min mor fik grillet kylling fra Castlemead Farm med citron, timian og ailoi

Kyllingen var tilberedt helt perfekt, og var utroligt smagfuld og saftig!

Stokes Marsh Fram Sirloin steak med peber sauce ^
Bøffen var perfekt stegt og saucen smagte sådan set fint nok, men jeg bliver nok bare aldrig en fan af pebersauce (det faktum havde jeg desværre glemt da jeg bestilte, så jeg var faktisk en anelse misundelig på de gamle)

Min mor og jeg bestilte også nogle sides til maden

Skinny fries ^, der smagte fint, men de kunne nu godt have brugt noget mere tid i tøsen (hvilket nok havde ødelagt skinny delen, men så havde de været bedre)

Courgette fritti med citron aioli ^

Min stedfar tog derimod en brøndkarserisotto med Dorset Blue Vinney (en blåskimmelost) ^
Den smagte simpelthen som englene sang! Den smukke farve hjalp naturligvis også, men den havde en helt vidunderlig let syrlig smag, der smukt blev komplimenteret af osten (selv jeg kunne - næsten - lide osten på trods af, at jeg nok aldrig bliver vild med eller gammel nok til blåskimmelost)!

Selvom vi var pænt mætte, så kunne inden af os bære at måltidet skulle stoppe, så vi hoppede på en delt ostetallerken!

Det er Westcombe Chedder, Dorset Blue Vinney og Alex James' Goddess - især gudinden var helt vidunderlig!

Da jeg jo er allergisk overfor nødder, fik vi lidt mere af det ristede surdejsbrød og på den måde slap de gamle for nøddebrød, som de virkeligt ikke bryder sig om (hvorfor serverer alle restauranter i øvrigt lige pludseligt det stads?)

Selvom vi ikke var meget for det, var det desværre tid til at rejse os fra bordet, men inden da skulle vi lige nyde det sidste af det fantastiske sted

Vinbutikken, der også fungrede som reception for hotellet^

Mere engelsk kan det vist ikke blive ^

Da jeg så defenderen blev jeg helt blød i knæene - jeg savner sådan vores gamle defender!

Er du i området (eller inden for en rimelig radius), kan jeg kun anbefale - måske ligefrem befale - dig at tage forbi At the Chapel! Deres værelser ser helt fantastiske ud, og vi ærgrede os gule og grønne over, at vi ikke kunne få værelser der. Du kan se alt om det helt vidunderlige sted lige her.
Det skal også lige siges, at det er muligt at få maden som take away...

Da vi omsider fik løsrevet os fra det helt vidunderlige sted, som Bruton viste sig at være satte vi kursen mod Brixham, der vist er lidt af en ferie-/havneby. Vi tjekkede lynhurtigt ind på vores værelser med en skøn udsigt udover havnen (heldgivis kunne man ikke lugte den ramme lugt af klam (og sikkert også gammel) friture og dårlig mad

Da bagagen var dumpet (og ovenstående billeder taget) skyndte vi os ud i samfundet for at rekognoscere til aftenens måltid - better be safe than sorry!

Vi så en af de lokale - de er noget larmende ^

Den kendte opdagelsesrejsende - og pirat - Drake, drog åbenbart på eventyr og togter fra Brixham (tror jeg), så der var en tro kopi af hans skib, der var noget mindre end jeg havde regnet med...

Vi skyndte os ret modløse tilbage til hotellet - det var ikke fordi der var mange spisesteder at vælge imellem, og der var endnu færre jeg overhovedet ville overveje at spise på (der var faktisk kun to stykker, som så tilforladelige ud)

På trods af en vanskelig situationen på madfronten var udsigten ganske vidunderlig, og den blev ikke dårligere, da solen begyndte sin nedgang...

Heldigvis ventede der mere glade dage forude....