Dagens første stop var ved verdens ende - eller i hvert fald Englands... Der på den yderste spids (nederst til venstre på et landkort) ligger Lands' end!
Bilen blev parkeret (på den meget dyre p-plads), og vi trippede ud til kanten!
Naturen er enormt rå og vindblæst herude
Speederen kom i bund og vi ankom forholdsvis kort tid efter i St. Ives! Her skinnede solen fra en skyfri himmel, folk var i badehumør og vi var klar parat til at gå på opdagelse!
St. Ives ligger på vestkysten, og er lidt af en boheme luksus badeby. Der surfes meget, der er kunst (de har deres eget Tate museum, som vi desværre ikke nåede at se) og der er gode restauranter. Alt sammen i en by, hvor solen skinner og strandene er lækre!
Jeg lod (desværre) min mor lede an i jagten på frokostrestauranten - det gode var, at vi fik set en del af St. Ives vi ellers ikke ville have set eftersom hun ledte os i den helt forkerte retning...
Tihi fnis... ^
Heldigvis overtog jeg bykortet ret hurtigt og fik os ned til havnen og byens midterste strand!
Dernede ^ på stranden gemmer sig en perle af en restaurant - The Portminster Café. Den ligger (utroligt nok) på Portminster stranden!
Vi havde reserveret bord, og desværre havde vi ikke fået sagt at vi gerne ville sidde ved vinduet eller på den overdækkede terrasse - det havde ellers været prikken over i'et!
Nå, men vi fik et udemærket bord midt i lokalet
Vinen blev lynhurtigt bestilt
Jeg er ret vild med plastikspanden! ^
Vi hapsede lidt oliven til vinoen - de skulle jo ikke tro, at vi var alkoholikere!
Vi fik også noget lidt mere måltidsagtigt end bare en skål oliven. Min stedfar hapsede det der ligner en dorade
Jeg skulle naturligvis have muslinger! Jeg ELSKER muslinger!Prøv lige at se dem! Og suppen smagte helt fantastisk. Så I får lige et billede mere...
Og så var der pommes til!
De var faktisk ganske glimrende!
Min mor fik vel også noget, men jeg kan overhovedet ikke huske hvad hun fik - og når jeg så tilmed ikke har et billede, så må gisne lidt... Men hun fik sikkert noget fisk!
Man kan ikke lige se det på billedet, men stedet var helt proppet - så sørg for at booke bord!
Efter fisken fik vi også en ostetallerken med de lækreste engelske oste
Som altid var jeg vanskelig - eller deres brød havde vist birkes på sig, så jeg kunne ikke spise det - men heldigvis var tjeneren så sød at give mig et æble i stedet
The Porthminster Café er et rigtigt dejligt sted at spise, og man føler virkeligt, at man sidder med fødderne i sandet mens man spise et dejligt måltid mad! Servicen er i orden, udsigten bedre og maden velsmagende - så kan man da ikke bede om mere!?
Jeg vil som sagt anbefale, at man booker et bord på forhånd (og gerne ved et vindue eller på terrassen hvis vejret er til det!) - og husk badetøjet til et dyp i det lækre vand! Du finder hjemmesiden her
Efter maden trissede vi ned på stranden for at nyde den lækre udsigt
Og så sad vi der og samlede mod til at hoppe i vandet.
På trods af utroligt mange timer i solen henover sommeren, så bliver mine ben bare aldrig brune - det er en af livets store uretfærdigheder!
De så dog lidt bedre ud, da jeg havde været i vandet
Det var faktisk dejligt at få en dukkert, og vandet var super lækkert! Det hjalp også på det, at der ventede et glas kold vino på mig!
Jeg var faktisk ganske tilfreds med livet lige der!
Da vinen var drukket var det ved at være lidt koldt, og vi begyndte langsomt at gå mod hotellet
Da vi havde fået vasket sandet af os, taget pænt tøj på og dullet os op, var det ved at være tid til at spise aftensmad.
Desværre havde vi været så fokuseret på frokosten at vi havde glemt at undersøge mulighederne for aftensmad. Heldigvis fandt vi en masse forslag i diverse guide, sammenlignede lynhurtigt noter og spænede ud i samfundet!
Første stop var lukket (den havde jeg ellers virkeligt håbet på), men andet gang var lykkens gang - vi fik et bord på Alba
Og der blev bestilt drinks i løbet af nul komma fem!
Min mor og jeg er tydeligvis meget glade for Negroni! ^
Det var sådan set ikke fordi vi var voldsomt sultne, så vi droppede forretterne og gik direkte til hovedretterne
Maden var ganske glimrende - fiskeretten, som jeg ikke kan huske hvad var, var noget forvirret smagsmæssigt og fisken var efter sigende overstegt. De to andre retter smagte fortrinligt!
For en gang skyld huskede jeg at tage et billede af vinen vi fik - det var heldigt for den smagte rigtigt godt!
Jeg valgte at få mig en dessert - mest af alt fordi der var jordbær på menuen!
De gamle gik ostevejen med et bræt med lækre engelske oste
Til kaffen fik vi lidt snaks - trøfler og fudge til mig
Og de gamle fik også en slags biscotti
Maden på Alba var ganske udemærket uden at være prangende. Deres Negroni var til gengæld ret god!Vi skyndte os at komme i tøjet og ned til havnen for at nyde byen i al sin skønhed (og stilhed)
Tilbage på hotellet kunne vi indtage en klassisk engelsk morgenmad - bliver nok aldrig en fan af den...
Efter maden blev der pakket lynhurtigt, fundet en lokal kaffepusher og taget et sidste billede af udsigten inden vi var på vejen igen!
Vi boede på Queens Hotel, der ligger ovenpå deres pub. Værelserne er rigtigt fine og charmerende - bare sørg for at bede om værelser med udsigt over vandet - fx på øverste etage! Placeringen er også super, og der er meget kort til stranden, gågaderne og restauranterne!
Du kan tjekke deres hjemmeside her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar