De skønne mennesker bag MULD oppe i Vipperød, Ane og Jens, er begyndt at holde middage. I foråret har temaerne bl.a. været lam og vegetar, og man betaler en fast pris for middagen, hvor man sidder ved langborde, og så betaler man seperat for det man drikker.
For lidt tid siden var jeg så til en af deres middage - temaet var musik, og de havde fået Maria Kynne Trio til at komme og optræde for os.
På trods af ihærdige forsøg på at opdrive aftenens menu vidste vi ikke helt hvad vi var gået ind til. Jeg var spændt til bristepunktet - og godt sulten da vi ankom til gården en lun sommeraften i midten af august
Der var lidt tid til at snuse rundt på gården og nyde den blide aftenluft. De gamle var lige så spændt som jegDer var dækket smukt op til langbordsmiddage inde i festsalen
Her kunne jeg omsider få stillet min nysgerrighed og læse aftenens menu
I et af hjørnerne var der allerede stillet op til koncerten
Jens stod som altid i køkkenet og forberedte aftenens mange retter
Der var ingen faste pladser, men vi fik at vide hvilke borde vi skulle sidde ved. Langsomt tog alle plads og ventede spændte mens nogle af de første snacks kom på bordet
Konceptet er at maden kommer ind på fade som bordet så skal dele mellem sig.
Vi valgte at sætte os for enden af et langbord - så tæt på sprutten som muligt! Og så havde vi også god mulighed for at tage billeder af de andre undervejs
Aftenens drikke-udvalg på alkoholfronten
Da alle var bænket tog Ane ordet og bød os velkommen
Udsmykningen i festsalen er på sin vis meget enkel - der er nogle kunstfærdige lamper langt oppe i loftet, og så hang der en masse krydderurter til tørre ned fra bjælkerne
Da Ane havde budt os velkommen var det tid til den indledende manøvre - sang!
Da vi havde sunget var det tid til snacks, og den opmærksomme læser har måske allerede opdaget ud fra billedet af menuen, at der ventede noget af en omgang snaks forude!
Rugknæk
Saltede mirabeller og fenikkel
Vi var snedige og kastede os lynhurtigt over sprutten INDEN maden, mens de andre ventede og måtte stå i kø... Det kan betale sig at være grådig en gang i mellem! Vi fik en udemærket hvidvin fra La Ferme St. Pierre.
Agurk - aner ikke om det er den salte eller bitre (jævnfør menuen)
Tørret pølse
Mayo og kvan (den hørte til portulakken)
Hestebønner
Lige så langsomt blev tallerknen fyldt med lækkerier
Flæskegnasken nåede jeg ikke at få et billede af seperat inden de andre havde tømt skålen (de havde kun efterladt nogle sølle rester til os)
Efter lidt tid kom den sidste omgang agurk
Igen er jeg ikke helt sikker på om det var den salte eller bitre udgave...?
Og dermed var alle de mange snacks kommet på bordet
Og det var tid til at kaste sig over maden, og det smagte simpelthen så fantastisk!Snakken gik også livligt ved bordet, hvor folk lige så langsomt begyndte at tale med hinanden
Da vi havde tømt tallerknerne (nogen kom måske - måske ikke - til nærmest at slikke den ren), var det tid til vi skulle have 1. ret
Rødbede med skyr og peberrod (og noget grønt der ligner bregner)
Lam i pres
De sørgelige rester af tomat-rabarber relish med perilla
Hvisroe med hybenrose, smør og anisisop
Blandet bladsalat
Også denne gang smagte de forskellige komponenter fantastisk - både hver for sig og sammen. Og igen var der ikke så meget som en krumme tilbage på min tallerken da jeg var færdig
På det her tidspunkt var vi gået over til en lækker og læskende rosé - igen fra La Ferme St. Pierre
Ret hurtigt efter vi havde spist første ret kom 2. ret på bordet
Gulerod med stikkelsbær og koriander
Svineryg med løg og salvie
Her var der kartoffel elfe med sky, bladbede og støvbold
Hele herligheden samlet på en tallerken
Det hele var helt perfekt tilberedt! Det er det nu altid når det er Jens, der står i køkkenet, men jeg har sjældent set så saftigt svinekød som her! Og nu vi er ved svinekød, så er det nok den af retterne som jeg mindst kunne lide, men det har mere med min personlige smag at gøre end den, da jeg har aldrig været kæmpe fan af svinekød - altså lige bortset fra flæskesteg, ribs og den slags...
Udenfor var mørket lige så stille begyndt at falde på
Da vi havde fået lov til at slå mave lidt, var det tid til desserten
Solbærkage
Flødeskum
Så enkelt og så smukt!
Det smagte så godt! Jeg kunne faktisk godt bruge et stykke lige nu...
Jeg udnyttede pausen til at smutte udenfor - der var efterhånden en solid temperatur derinde!
Folk sad og snakkede lidt før de gav sig til at rykke rundt - vi skulle jo ikke nå noget!
De andre som ikke var så heldige at sidde på første parket slog sig ned rundt omkring
Ane præsenterede Maria Kynne Trio
Og så gik de ellers bare i gang
Da koncerten var slut trillede vi mætte og glade af al den gode mad, vin og musik hjem til Nessie, som havde vogtet over Krogen i vores fravær. Det var en aldeles mindeværdig og helt igennem vidunderlig aften!!
Vi fik både middag og musik til 400 kr. per person, hvilket jeg synes er meget rimeligt når man tænker på al maden vi fik og den skønne oplevelse det var at få en koncert med oven i hatten! Alle vinene er i øvrigt naturvine - det er normalt ikke et kvalitetstegn i min verden, men de vine vi fik denne aften var ganske udemærket!
Jeg har jo skrevet et par indlæg om de skønne folk bag MULD indtil flere gange, men skulle du have misset dem, så kig fx her og her! Jeg kan kun anbefale, at man følger dem på diverse sociale medier (facebook og Instagram) og får deres nyhedsbrev - så ved man nemlig hvornår der er åben gård (og hvad der serveres!), middage og hvad de nu ellers finder på de kære mennesker
Ingen kommentarer:
Send en kommentar