I starten af september smuttede jeg sørme ud og rejse igen. Denne gang var destinationen England - eller nærmere bestemt skulle vi på Tour de Sydengland! Forbered dig på nogle billedtunge indlæg det næste stykke tid, for vi havde travlt med at opleve og spise så meget som muligt...
Vi hoppede på et fly til London og videre på et tog til Victoria Station, der i øvrigt har et ualmindeligt charmerende loft
Fra Victoria hoppede vi på et tog til Brighton, der har ry for at være en festlig badeby. For at varme op til det, rippede vi lynhurtigt Marks & Spencer for mini bobler til togturen
Til vores store glæde var vejret perfekt da vi ankom
Vi tjekkede lynhurtigt ind på vores værelse på hotellet - A room with a view - hvor udsigten var pænt god ^
Da vi havde kastet kufferter og andet overflødigt fra os, var vi nede på stranden på ingen tid.
Gæt en glad tosse...
Vi skulle naturligvis undersøge den kendte Brighton Pier nærmere
Udsigten over stranden var også pænt god
Brighton er som sagt kendt for at være festlig på en lidt kitsch måde - og det er med spillemaskiner og hele svineriet! Det er ikke en smagfuld by som sådan, men jeg synes, den er ganske pæn - især den ikoniske pier gør sig godt på en solskinsdag
Desværre er Brighton Pier også en anelse turistet på den billige måde, forstået på den måde, at der lugter af dårlig mad og der er en masse spillehaller...
Da vi havde hele turen var det tid til frokost, og da ingen af os havde fået et ordentligt måltid siden aftenen før, så der var en overhængende fare for, at vi ville blive hangry... Vi havde på forhånd fået nogle tips, og vores guidebøger var også optimistiske omkring madsituationen i byen. Det største problem var sådan set at blive enige, for hvad havde vi lyst til!? Italiensk mad og pizza fra Jamie's Italian, traditionel pub mad eller noget helt tredje?
Da vi havde gået rundt i et stykke tid, og hangry-nivueaet var ved at blive faretruende højt, og vi ikke kunne blive enige om noget, så foreslog jeg et sted jeg havde læst om, som skulle være et sted for foodies - det måtte da være lige noget for os! Heldigvis lå 64 degrees lige ved siden af der hvor vi var!
64 degrees er et forholdvist nyt sted, hvor det er meningen, at man deler de småretter man bestiller, og som kommer ned på bordet lige så snart de er færdige. Heldigvis havde de plads - desværre ikke ved baren, der efter sigende skulle være de bedste pladser, da man her kan følge med i køkkenet
Indretningen er rå og industriel i stilen
Jeg var ret vild med deres lamper...
Vi skyndte os at bestille en masse, men desværre glemte klogesen her at tage et billede af menuen, så jeg kan ikke huske hvad vi fik - I må nøjes med billederne!
Den første ret kom hurtigt på bordet
Da jeg jo ikke kan tåle nødder, var de så søde at lave en seperat skål med dukka, som de gamle så kunne få lov til at nyde til tomaterne, der i øvrigt var helt fantastiske!!!
Det tredje ret var nok min favorit (selvom det er svært at vælge en favorit blandt de helt fantastiske retter)
Meningen var, at man skulle tage et kålblad ^ og fylde det med kød, sovs, stegte forårsløg og de smækre konfiterede hvidløg
For satan det smagte godt! Kunne godt bruge en lige nu...
Gæsterne ved bordet ved siden af os fik lige pludseligt en ret, der fik os til at savle - hummer croquetas med en wasabistøv og mayonnaise til, så den skyndte vi os naturligvis også at bestille
Det var så godt på en lidt beskidt måde!
Smagen var intens og æggeblommen gav en retten en blødhed, der sammen med det lidt salte fra osten fik englene til at synge!
Principielt var vi mætte, men vi måtte bare have mere - desværre havde de ikke ost, hvilket er den eneste dårlige ting jeg kan sige om det sted, så vi måtte tage desserter i stedet
For pokker den var god! Og det er altså sjældent, at jeg får en eller anden form for chokoladekage, der er bedre end mine egne fondanter, men her blev jeg slået!
Det var nok den ret vi mindst kunne lide. Smagen var sådan set fin nok, men den var bare alt for sød til os, der er mere til de syrlige og bitre desserter...
Alt i alt er 64 degrees virkeligt et besøg værd - det er lige før, jeg vil sige, at jeg vil rejse til Brighton bare for at spise der igen! Det er et af de bedste og mest interessante måltider jeg har fået i meget lang tid, og betjeningen var lige så god som maden! Du kan følge dem på facebook her
Mætte og lykkelige var vi klar til at udforske lidt mere af byens små snoede gader
Brightons storhedstid som badeby begyndte da den senere Georges 4., byggede the Royal Pavilion, der er mere et slot eller palads end en pavilion, hvis du spørger mig!
Paladset var lige så kitch som resten af byen, men desværre så det også ud til at være en anelse nedslidt
Jeg var på det her tidspunkt ved at gå helt kold, da jeg var en smule træt (jeg havde været til 30 års fødselsdag aftenen før, og vi fløj klokken alt for tidligt), så vi vendte snuden hjemad til vores dejlige værelse med den lækreste udsigt
Efter en lille lur var vi klar til endnu en runde i byen
Af vores søde frisør, Nick, havde vi fået anbefalet fiske- og skalddyrsrestauranten Riddle and Finns, der også ligger i the lanes (der er de hyggelige små skæve gader)
Vi var stadig helt høje på frokosten et par timer før, så vi besluttede, at vi bare skulle nøjes med nogle forretter til deling - hvilket var fornuftigt for deres hovedretter er enorme!
Vi bestilte naturligvis østers
Masser af østers
Man kan få au naturel eller med en masse forskellige sovser - både varme og kolde - for en tillægspris. Vi valgte at tage seks stk med 'bloody mary' og seks med syltet ingefær, wasabi, forårsløg og soyasovs.
De smagte helt forrygende!
Håndskåret laks med boghvede blinis og tilbehør (condiments lyder bare så meget bedre...)
Den smagte udemærket, men var ikke synderligt ophidsende. Min kusine laver bedre blinis...
Et udvalg af sashimi
Det var super lækkert, og fisken var dejligt fed i det!Dejligt salt i smagen, men blæksprutten kunne godt have haft en lille smule mere bid...
Gambas med hvidløg, chili, citron og smør
Vi havde ikke lyst til dessert, men jeg kunne ikke modstå fristelsen og kastede mig over en calvados - der så var blevet udstyret med et aggregat, der gjorde det noget vanskeligt at nyde indholdet af glasset...
Var lidt forvirret over hvad den skulle gøre godt for!
Udover min calva, bestilte vi også en omgang oste! Vi havde allerede lært, at der kun skal bestilles en ost til deling, da portionerne (som oftest) er gigantiske
Det var nogle virkeligt dejlige engelske oste!
Riddle and Finns er et glimrende bekendskab. Maden er klassisk og veltilberedt, stemningen er i top og betjeningen venlig. Desværre gik der lige lovligt længe før vi fik maden, men har man god tid (og det havde vi jo), så går det jo nok...
Du kan tjekke deres hjemmeside og menu ud her
Tilbage på værelset hoppede min mor og jeg straks ud på vores altan og nød aftenlyset over stranden og den smagfulde oplysning af forlystelserne dernede
Ingen kommentarer:
Send en kommentar