KUL!

I min familie har vi i juletiden nogle meget fasttømredede traditioner, og det at gå ud og spise d. 22.12 er en af dem. I de sidste 2 år har vi været på Restaurant Kul nede i kødbyen. Her tilhører maden ikke én nation, men er en smuk blanding af et morderne fusionskøkken, hvor man henter inspiration her, der og alle vegne. Og det er nu lidt befriende i denne nynordiske tid. 

Det er bare min mor, min stedfar og jeg, der nyder denne tradition sammen - måske fordi vi har det meste af vores omgangskreds forbi dagen efter. Og så skal min mor også have en tiltrængt pause fra kødgryderne.

Inde på Kul fik vi denne gang bord (vi har nemlig allerede været der et par gange) midt i lokalet, ved køkkenet - lyst, rart og larmende!

Til at starte med fik vi lidt brød og løgkompot at snacke på, men det forsvandt lynhurtigt, da vi alle var ved at dø af sult...

På Kul er der mange små retter, og så er der de store deleretter. Klog af skade valgte vi at dele en masse af de små retter.

I første runde fik vi en stor portion østers - og på tjenerens opfordring (befaling?) valgte vi 2 gange af deres østers med sake, yuzu og bonito-smør samt en gang af deres østers med bloody mary

Hvor østersen med sake var mere ren og mild i samgen, var den med bloody mary et sandt bombardement, og det var derfor helt rigtigt set af tjeneren, at man sluttede af med en enkelt af dem, fremfor to, som vi oprindeligt ønskede.
Vi blev da også hurtigt færdige med dem

 Næste runde bestod af skaldyr - vilde rejer med spicy avokado og koriander

Samt iberico-skinke med tempurastegte blæksprutte og sort aioli

Vi havde knap nået at tage noget på tallerknen før tjeneren i hast vendte tilbage og fortalte, at de i køkkenet havde glemt alt om min nøddeallergi, og at jeg derfor ville få en ny portion af rejerne samt min egen personlige aioli. Meget hurtigt kom der en hel(!) ny portion bare til mig med de lækreste rejer. Det er jo ikke første gang det er sket, at køkkenet glemmer den slags, men det er en af de få gange, hvor jeg har oplevet så stor professionalisme og undskyldning når det er - no harm, no faul...
Og godt smagte det! De gamle var hellerikke helt utilfredse, da jeg grundet den enorme smag ikke kunne spise min egen portion op...

Begge retter var fantastisk lækre. Og begge enormt mættende!
Kombinationen af rejer, avokado og koriander var proteinrig og frisk på samme tid, og de tempurastegte stegte blæksprutter sammen med den lækre (virkeligt lækre!) skinke og aioli var lige så proteinrig som den anden ret, men samtidig fedmefuld og elegant.

Tredje runde var kødrunden

Andehjerter med teriyaki, radicchio og shitake-svampe

 En udsøgt kombination, og så er jeg jo en sucker for andehjerter!

 Brisler med græskar, parmesan og vadouvan bouillon (aner ikke hvad det sidste er, men himmelsk var det)

Ummenummenum! Jeg elsker (også) brisler! Den der bouillon var helt eminent! Og så smagfuld! Helt sikkert en af de bedste retter denne aften!

Og så til den sidste - spareribs med hoisin sauce, mango og syltede grønsager

Det var lige så fedtet som det var lækkert!

Sikke et fantastisk måltid! Jeg ville så gerne have haft en smule dessert og ost, men jeg måtte med sorg i sindet kaste håndklædet i ringen. Jeg var mæt med mæt på! Og efter et par dejlige flasker vin - især deres Sancerre (Blanc, Lucien Chrochet) var skøn - så var det på tide at trille hjem til den lille hund!

Jeg håber i øvrigt, at I nyder alle de mange juledage!!!!

Festdag på MULD

I sidste weekend kravlede jeg ud af sengen netop som jeg væltet ned i den efter julefrokosten med Herlufpigerne, der er en alvorlig affære, som involverer store mængder alkohol og snak. Jeg skulle nemlig med toget til Holbæk fordi vi var inviteret reception hos MULD i anledningen af deres fine sal omsider var færdig.

Vi blev mødt af gigantguleroden!

Indenfor stod Jens i sit fine nye køkken (jeg fik en kortvarig køkkenmisundelse), hvor der også var disket op med lækker mad

Eftersom jeg ikke rigtigt havde fået morgenmad, skyndte jeg mig at fylde en af de meget små tallerkner, gribe et glas suppe og få et glas vin af Anne

Det var jo så lækkert! Ikke at det er en overraskelse... Men det var lidt svært at spise kødet, da der ikke var nogen knive, men så må man jo bare bruge fingrene!

 

Da jeg var passiviseret kunne vi gå rundt og se nærmere på den fine sal. Jeg kastede mig ret hurtigt over en æblekage

Og ja, jeg har fjernet tegnene på træthed. Det syn var ikke så rart, så det ville jeg altså spare jer for!

Efter en times tid var det på tide at vende snuden hjemad - jeg kunne ikke holde mig vågen ret meget længere. Men heldigvis kunne jeg lige holde mig vågen til at se det smukke landskab ved Munkholm-broen

Husk at MULD holder åben gård den første søndag i måneden - det bør du bestemt ikke snyde dig selv for. Især ikke hvis Jens serverer sin tartar (den er legendarisk!)... Du kan læse mere om deres arrangementer her.

Du kan måske huske jeg tidligere har omtalt MULD her på bloggen (se her og her).

Sliders

I fredags skulle jeg egentligt have været ude og træne (fy for den lede), men sjovt nok magtede jeg det ikke. I stedet fik jeg lokket Alex med på den spritnye Sliders - jeg synes, det var et passende alternativ.

På Sliders serverer de sjovt nok sliders, hvilket groft sagt er en miniburger, der kan spises med en hånd. De åbnede for kort tid siden, og har været hypet i stor grad før, under og lige efter åbning. Selvfølgeligt måtte vi lige undersøge hvad det var for en sag...

Vi mødtes ret tidligt, så det lykkedes os at få nogle af de sidste pladser - man kan nemlig ikke reservere bord (i hvert fald ikke hvad jeg ved af). Der er en kæmpe menu, eller spisekort om man vil, med 9 forskellige sliders, som man kan vælge imellem. Da de har et rigtigt godt tilbud med 3 stk for 119,- (inkl. fritter) kan man jo lige så godt prøve lidt forskelligt. Efter vi havde lagt en slagplan for, hvilke sliders vi ville kaste os over, skyndte vi os op i baren for at bestille.

Mine kom ret hurtigt, men desværre var der sket en fejl, så Alex måtte vente ret længe på sine... Da der også er takeaway kommer det hele i en pose - den kan på snedig vis bruges som dækkeserviet! 

Første slider var deres Tiple Truffle Cheese (nr. 1) - det var uden tvivl aftenens bedste! Kombinationen af ost og svampe var perfekt!

Prøv lige at se hvor perfekt bøffen er stegt! Jeg er så træt af, at jeg så ofte får en gennemstegt bøf i min burger - bliver nemlig helt trist inden i! 

Nummer to var deres BBQ Tender (nr. 8) med braisseret svin i bbq-marinade og coleslaw.

Den var lidt for fed i smagen til mig, og det ville have klædt den med noget surt/syrligt til at opveje det fede fra både svin og coleslaw. Og så kunne marinaden også godt have brugt et skud chili. Men det var en virkeligt god coleslaw!

Da jeg var ved at være kommet igennem den fik Alex omsider sin mad - glad var hun!

Og selvfølgeligt gik hun straks i gang med at tage billeder!

Min tredje var deres Butter Corn Beef (nr. 9) med majs, kål og bacon

Kombinationen var dejlig!

Fritterne er ret tykke og grove, men smagte fint - de kunne efter min mening godt bruge et skud salt (fritter kan ikke blive for salte). Og så var deres trøffelmayo fantastisk! Desværre måtte jeg nasse mig til den hos Alex...

Da vi var mætte og tilfredse måtte vi kæmpe os ud gennem den lange kø til maden, for allerede kort efter vi kom væltede det ind! 

Alt i alt vil jeg varmt anbefale Sliders - især når de udtænker en smart måde at holde maden varm på, hvis man skal have den med som takeaway! Vi blev godt mætte (vi kunne faktisk ikke spise op) af deres "menu", og når man slipper 174,- for mad og et glas vin, er der vist ikke mere man kan forlange! 

Det eneste minus er, at der ikke er helt så mange siddepladser som man kunne ønske.

Tjek deres menu her - og se billeder af godterne her.

Efter den skønne middag skyndte vi os hjem til et godt glas vino og en masse snak

Jeg fandt en virkelig god flaske hvidvin fra, som min dejlige roomie havde givet mig i fødselsdagsgave, og noget chokolade fra arbejdet.

Alex var næsten for glad for vinoen

Men det var vist vist begge...

Jeg er virkeligt begyndt at sætte pris på en "rolig" aften med fantastiske mennesker - lidt god mad, skøn vin og så skal der bare snakkes! Måske er jeg bare ved at blive gammel....