Jeg kommer fra en familie af efterårsbørn - de eneste der ikke har fødselsdag i efteråret er mine adopterede fætre. Lidt vildt at tænke over...
Men det betyder også, at min mor og jeg har fødselsdag ret tæt på hinanden, og i år skulle det fejres med en tur til det mørke Jylland - helt derude på æ' vesterkant!
Vi kørte ud til Henne strand og spiste en frokost på restauranten helt nede ved strandkanten (må indrømme, at maden der ikke var synderligt spændende, og derfor ingen billeder derfra). Efter frokosten skulle vi lige trække benene og vaffi skulle luftes
Nille var lige så fototosset som migNessie var bare glad for sandet
Stranden er jo kæmpe stor!
Vi er stærkt tilfredse med at være der - Nessie og jeg har bare vores forskellige måder at udtrykke det på...
Selvom det blæste pænt meget måtte vi udnytte chancen for en gåtur i det fantastiske vejr
Min stedfar går altid og samler affald op når vi går tur, men er det ikke nemmere om at alle husker at rydde op efter sig selv? Kan du slæbe tingene med derud, kan du også slæbe det hen til en skraldespand!
Jeg kunne levende forestille mig at ligge der i sandet på en dejlig solskins sommerdag
Efter vores gåtur kørte vi lidt ind i landet for vi skulle på kroophold - Henne Kirkeby Kro!
Vi fik hvert vores værelse i den nye bygning, Jægerhuset. Hold nu op hvor er der lækkert!!!
Nille og jeg skulle dele den her kæmpe Hästens seng (ådan en kunne jeg godt tænke mig derhjemme!)
Men vi forelskede os især i sofaerne!
Det er den lækreste sofa jeg nogensinde har siddet i! Nille var heller ikke meget for at give slip på den
Minibaren var fyldt og man kunne bare tage for sig - det kostede ikke ekstra...
Vi skulle have mest muligt ud af det vidunderlige vejr, så vi skyndte os hen til hovedbygningen
Vi fik udleveret aftenens menu, som blev nærstuderet
Det var så skønt at sidde i t-shirt ude i solen i oktober og nyde livet med nogle af ens favoritmennesker
Den engelske dronning vinkede til os fra sin plads i vinduet
Da vi havde kastet 2 flasker vin i os, mente vi, at det måske var på tide at se den famøse køkkenhave
På Paul Cunninghams instagram kan man ofte se billeder fra køkkenhaven og drivhuset
Tilbage på værelset havde Nessie også opdaget, hvor lækre sofaerne varOg så kunne vi jo lige så godt gøre os klar til det det hele handlede om denne weekend - maden! Men det bliver næste indlæg, for ellers bliver det så sindssygt langt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar