Afslutningen på en eventyrlig rejse, Normandiet

Første morgen i Rouen startede med, at vi opdagede, at vi var de heldige vindere af morgensol på terrassen - ganske vist kun i ca en time til halvanden, men skidt pyt. Der gik ikke mange sekunder før jeg havde indtaget bord og stol derude, så arbejdet kunne klares iført solbriller

Og benene lige kunne få den sidste farve

Da solen forsvandt, besluttede vi os for at gå ned til et marked ikke så langt fra hotellet.

Vores hoveder var proppet med ideer om alt det lækre vi skulle købe fra de lokale bønder, men desværre blev vi slemt skuffede. Markedet var ikke noget at skrive hjem om, og da slet ikke i forhold til de markeder vi ellers kender fra Frankrig

Så efter en hurtig runde uden indkøb kastede vi os ind på en café i solen, og jeg smuttede til bageren (lå ved siden af) og hentede helt friske og lune croissanter

Og således opkvikkede var vi klar til en større udforskning af byen og dens mange gader og stræder

Der er altså så mange fine små gader i Rouen

Bygningerne i Rouen er så fantastisk smukke, skæve og smækfyldt med personlighed. Her var vi i området omkring Église Saint-Maclou. Her er ret turistet, men smut alligevel forbi!

Kirken er så smuk, men desværre har den ikke åbent hver dag (og hvad sker der i øvrigt for det - har Gud indført lukkedage?), så vi kom ikke ind i den

Så måtte vi jo bare gå videre og se mere af byen

Vi fandt gaden, vi ikke kunne lokalisere aftenen før - Rue Eau de Robec, hvor der læber en frisk lille bæk (hvilket var super lækkert i varmen)

Og dermed fandt vi også restauranten vi havde ledt efter forgæves dagen før - Le Petit Bec

Så vi slog os ned i skyggen og bestilte straks (eller det tog lidt tid, for den ene tjener var godt nok lidt langsom og dum i arbejde). Min mor kastede sig over en anderillette med æbler

Jeg hoppede derimod på en æble-camembert crumble

Fydaføj! Det var så grissefy og lækkert! Camemberten var smeltet over æblerne, crumblen gav sprødhed og det hele var bare super lækkert! Rilletten var i øvrigt også virkeligt skøn!

Le Petit Bec er åbenbart kendt for deres gratins, så sådan nogle skulle vi da have (deres øvrige hovedretter, så også ganske glimrende ud).
Jeg kastede mig (vistnok) over en omgang Le Neufchâtel - kartofler, skinke, Neufchâtel (en ost fra Normandiet) og en creme de Neufchâtel. Jeg aner ikke hvad det sidste er, men det smagte godt.

Og egoistisk som jeg er, så har jeg glemt alt om, hvad min mor bestilte... Men hun virkede stærkt tilfreds med sit valg!

Efter sådan en solid omgang måtte vi have noget åndelig føde, så vi smuttede på deres Musée des Bueax-Arts, der har en kæmpe samling - der SKAL man altså forbi, hvis man kommer forbi Rouen (hvilket alle burde unde sig selv)

På turen tilbage til hotellet kom vi vist desværre til at shoppe lidt mere... Desværre var det ret vanskeligt at finde en kold hvidvin i supermarkedet, men så er det godt, at vi kan tænke lidt ud af boksen!

Og imens vinen og ærterne holdt hinanden med selskab, skiftede himlen - og dermed også katedralen - farve

Og så var det tid til, at vi hoppede ud i samfundet igen! Dnne gang havde vi researchet lidt mere på madfronten, så vi havde besluttet at vi skulle spise på Restaurant Gill Cote Bistro (de har også en gourmetrestaurant et andet sted i byen)

Til forret valgte jeg laks, der var så cremet i konsistensen og fantastisk lækker, at den røg ned på ingen tid. Og naturligvis blev den serveret med tilhørende balsamico glace...

Min mor kastede sig derimod over en terrine, der smagte helt forrygende!

Og her serverede de lækre cornichoner til det - ummenummenum!

Til hovedret aner jeg ikke hvad min mor fik sig, men der kom lyde fra hendes side af bordet, der snildt kunne tolkes som lykke

Jeg kastede mig naturligvis over deres tartar....

Vi tager lige et closeup

Jamen for pokker da, hvor sagte den godt! Den gled naturligvis ubesværet ned...

Selvom vi egentligt var mætte, så måtte jeg jo lige prøve deres pavlova med de lækre lokale jordbær (danske jordbær har indenting på dem fra normandiet - so sorry)

Min mor valgte derimod ost - dvs. vi delte nogenlunde fifty-fifty

Restaurant Gill var en stor succes, og betjeningen var behagelig og hjælpsom - de huskede tilmed allergierne (utroligt så svært det er for tjenere at huske den slags). Jeg sidder i skrivende stund og drømmer mig tilbage til den tartar. Overvejer lidt at slikke på skærmen....

Næste dag stod jeg urimeligt tidligt op (igen) og traskede ud i samfundet efter morgenbrød, så vi kunne nyde det på vores terrasse i solen. Vores sidste morgen i Normandiet skulle nydes til fulde! Desværre fandt jeg den dårlige bager, i stedet for den gode, der tilmed lå tættere på... Men croissanterne var nu ok

Og solen kom også lige forbi!

Det eneste vi havde planlagt her på vores sidste dag var de sidste spiselige/drikkelige souvenirs (læs: calvados og karameller), og til vores store forundring, var der ikke mange butikker med lokale varer. Heldigvis fandt min mor én, der tilmed lå lige rundt om hjørnet - uheldigvis havde hun glemt adressen, så det tog os lidt tid at finde den...
Maison Pinel har alle de lækre ting, og jeg kunne nok godt have købt det meste i butikken

Jeg endte dog med "kun" at købe lidt karameller og to slags calvados... Skulle jo slæbe det hjem, hvilket viste sig at være lidt bøvlet. Men hjem kom jeg!

Og dermed sluttede vores eventyr i Normandiet - og hvor jeg dog drømmer mig tilbage! Det er måske lidt bøvlet at kommer dertil, når man ikke gider at køre fra Paris, men det er det hele værd! Gad vide hvornår jeg kommer derned igen, for jeg er slet ikke færdig med at spise og drikke mig igennem det område!

Min lille samling souvenirs fra turen (der var lidt mere karamel, men de er spist allerede...)