Er i klar over hvor vanskeligt det er at pakke 18 flasker vin i kufferter? Det er faktisk ikke særligt nemt!
Nå, men det tog os det meste af morgenen at pakke og gøre klar til hjemturen. Efter det hoppede vi ind i bilen og kørte mod Rheinen!
Jeg havde fundet en lille by, Bacharach, der ligger ved vandet, og som vi ville ankomme til ved frokosttid. Byens navn lyder lige som et kortspil og den er noget så yndig!
Byen er stadigvæk omringet af en bymur, som man kan gå oppe på. Vi fandt lidt for hurtigt en restaurant, og satte os der. Normalt plejer vi at rekognoscere området for at sikre os, at vi ikke går glip af noget bedre. Men vi var sultne og trængte sådan til at få noget koldt at drikke.
Det var ret fedt at de havde potteplanter langs terrassen med urter, krydderier og salater!På trods af varmen var det en ret med svinemedaljoner i fløde- og svampesovs med ostepasta som vandt mit hjerte!
Portionen var kæmpe, og min mor og jeg troede derfor at vi skulle dele denne portion. Tjeneren grinede af vores naivitet! Det her var til en person. Inden da havde vi fået en kæmpe salat - bare sådan lige til at lægge bunden...
Efter lidt læsning i menuen fandt vi ud af, at restauranten køres af en kendt tysk tv-kok, Andreas Stueber (aner ikke hvem han er), hvorfor stedet hedder Stueber's Restaurant. Og jeg kan kun anbefale at man smutter derhen og spiser, hvis man er i byen!
Efter den enorme frokost trillede vi lidt rundt i byen - eftersom det var søndag, så var alt lukket
Da byen var blevet udforsket, kørte vi videre til Weisbaden, der er en af Tysklands ældste spa-byer. Desværre var der ingen spa til os. Byen er enormt yndig, men i hede glemte vi at tage billeder af noget som helst. Tror det er en by, jeg gerne vil se en gang hvor tingene rent faktisk har åbent - og det måske lige er en tand køligere...
Da vi ankom til lufthavnen måtte vi igennem et mindre show, da de gamles kufferter var alt for tunge. Min mor fik besked på at fjerne 7 kg fra hendes kuffert - ikke nemt, når størstedelen af vægten er vinflasker.... Men det lykkedes og min stedfar fik fornøjelsen af at slæbe på hende ting!
Vi var kommet derud i forholdsvis god tid, og tænkte at vi lige så godt kunne bruge tiden på at spise. Efter grundig research fandt vi ud af, at der var en restaurant af samme mand som har Bullerei i Hamburg. Der måtte vi hen - til Hausmann's!
Jeg kastede mig over burgeren som smagte forrygende (fritterne var vel ok, men ikke ophidsende)!
Prøv lige at se hvor lækker-smækker den er!Det var en helt fantastisk tur! Har du selv lyst til at tage derned, så sig lige til - det kan være, at jeg vil med!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar