En af de sidste restauranter jeg har besøgt, er Nose2Tail i kødbyen sammen med min lille kusine, mor og stedfar. Jeg havde sneget mig med på en form for afbud. Min aftale var blevet aflyst, og min mor havde været forudseende nok til at bestille plads til mig på forhånd - du ved nok, med den der mor-agtige "hvis-nu"-tanke. Heldige mig. Derfor havde jeg ikke nået at opbygge samme forventning til stedet, ej heller at nærlæse menukort og hjemmeside på forhånd. Så det var (nærmest) med helt åbent sind at jeg besøgte stedet - men kun næsten, for har jo læst stort set alle anmeldelser og artikler om diverse spisesteder i byen (bare spørg M!)...
 |
| Her kan man se alle udskæringerne på koen |
Jeg sætter pris på at opleve nye steder, få nye oplevelser og andre perspektiver på "spiseoplevelsen". Nu er jeg jo et af de der heldige mennesker, der er ude og spise ret ofte. Så jeg oplever rigtigt mange ting inden for de 3 kategorier, og kan melde tilbage om dem til Dem kære læser. Og ja, jeg brokker mig ofte over inkompetent betjening, men det er kun fordi, det er af så afgørende betydning for oplevelsen. Mange dårlige måltider kan reddes af kompetent betjening, men det er de færreste restaurantoplevelser, der kan reddes af god mad, hvis betjening er elendig. Derfor!
Men tilbage til sagen. Nose2Tail er en restaurant, hvor konceptet er at man skal spise HELE dyret. Dvs. at der ikke skal gå noget til spilde. Et koncept jeg er en stor fortaler for. Restauranten ligger i en kælder, og rummer vist nok 3 eller 4 rum. Det er altså en ret stor restaurant, og det virkede ikke til, at der var personale nok til at dække det. Nose2Tail har venlige tjenere, men det hjælper altså ikke noget når man gang på gang må korrigere, vente eller sende maden ud igen. Desværre!
Men før jeg begynder min svada mod stedet og dets personale, må jeg hellere lige skynde mig at påpege, at den mad vi fik var virkelig god (når den altså var varm og krydret korrekt) og betjeningen ligeså (altså når den var der)... Og så var der ret mørkt dernede, hvilket har gjort at mine billeder enten er overbelyste eller en anelse mørke.
  |
Vandet blev serveret i gamle flasker, og man kunne få lige så meget man ville for en 20'er - også mineral vand.
Vinkøleren var gamle syltetøjsglas.
Fedt! |
Til forret valgte vi at snuppe Brættet plus både Flæskesvær og Solæg. En lige lovlig stor omgang mad! Brættet er jo kæmpe stort! Og så var der også noget ret lækkert brød til, som vi naturligvis nærmest spiste os mætte i.
Brættet var en god blanding af salt, surt og fedt. Der var 3 patéer (desværre en af dem af hest - en af de ting jeg bare nægter at spise!), pølser, syltede agurker og rødbede, sennep, fedt, ost osv.
Prøv lige at tjekke de her lækre flæskesvær ud!!!!!!
Forretten var virkelig god, men brættets portion alt for stor. Og jeg ved godt at man principielt bare kan levne, men det er altså kun noget tøsedrenge gør i min verden!
Til hovedret kunne man vælge mellem dagens fisk, indmad og dyr. Jeg valgte dagens fisk (var jo ligesom blevet pænt mæt af forretten), min mor og stedfar valgte indmad og kusinen dyret. Der gik desværre ret lang tid før vi fik vores mad, og da den endeligt dukkede op var 3 ud af 4 retter iskolde og ikke krydret. Dét er bare ikke i orden, og der findes ikke en undskyldning for den slags! Betjeningen undskyldte mange gang, og vi fik straks en ny portion. Denne gang brændende varm og perfekt krydret!
Dagens fisk var lyssej med persillerod, rosenkål og mos (kan ikke huske hvilken slags, men det smagte godt). Det var en virkelig smukt ret, og den smagte helt fantastisk! Perfekt efter den tunge omgang forret.
Kusinens dyr var oksetyksteg med rødbede, spidskål og en mos - igen har jeg glemt hvilken. Det var en lækker ret, der i sin natur var meget tung. Faktisk var det den eneste af hovedretterne der blev serveret varm, så kusinen måtte desværre spise alene, mens vi andre ventede på nye (og varme) retter.
Dagens indmad var kalvehjerte med søde kartofler og græskar. Hjertet var skåret i meget rustikke (læs: tykke) skiver, hvilket gjorde at retten blev meget voldsom. Til gengæld smagte det helt fantastisk! Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har spist hjerte, men efter det her er det absolut ikke sidste gang!
Da hovedretterne, ligesom foretterne, var meget store, blev der desvære levnet en del. Portionerne var simpelthen alt for store, og stedet kunne med fordel skære lidt ned, så man ikke føler at man har et sisyphos-projekt foran sig på tallerknen.
På trods af overvældende mæthed skulle kusinen og jeg også prøve det søde køkken - det er jo ikke for sjov vi er ude og spise...
Hun valgte en æbletrifli, der smagte dejligt. Igen var det en pænt stor portion, som dog blev spist op.
Jeg nappede 3 slags ost. Da jeg ikke bryder mig om blåskimmelost, bad jeg om at få den udskiftet. Desværre havde tjeneren glemt at sige det til køkkenet, hvilket dog hun kom i tanke om, da hun skulle til at servere den. Så jeg måtte vente igen.
Ostene var virkeligt lækre, men jeg må indrømme, at jeg ikke fik noteret hvilke slags der blev serveret...
Desværre måtte vi vente endnu en gang da vi ville betale. Vi ventede faktisk i næsten en halv time uden at kunne få noget svar på, hvorfor der ikke skete noget (tjenerne var ikke til at få øje på).
Det er synd for den gode mad, og det fantastiske koncept, at de gang på gang undermineres af lange vetetider, for få tjenere (der virkeligt gjorde deres bedste for at udbedre det) og kold mad. Jeg tror desværre, at det er sidste gang, at vi besøger den restaurant.
Du kan få mere information om Nose2Tail
her
