Vi vågnede op til en perfekt solskinsdag - ikke en sky på himlen, ikke en vind der rør sig - ergo det var pissevarmt! Hvad gør man så? Man tager ud på Alsteren på en rundfart i en times tid i åben båd!
Der er masser af forskellige ture, men vi valgte en tur på hele Alsteren, så vi kunne få det hele med. Man hopper på nede ved Jungfernstieg, hvor billetlugerne også er.
Der er en lille bro mellem Binnenalster og Außenalster (Kennydybroen) - her havde nogle af byens hjemløs slået sig ned, hvilket står i skærende kontrast til den rigdom, der ellers præger byen og i særdeleshed dette område af Hamburg.Ude på den anden side, altså på Außenalster, er de (også) i gang med at bygge på livet løs. Noget af det der kendetegner denne del af Alsteren er (udover dens størrelse) de mange både og presitigefyldte sejlklubber
Det blå vand var godt nok meget tillokkende, da jeg virkeligt trængte til en iskold dukkert
Et af Hamburgs mest kendte hoteller er nok Hotel Atlantic. De fleste kender det nok fra James Bond 'Tomorrow Never Dies".Første gang jeg var i Hamburg for mange (MANGE!) år siden boede vi faktisk på hotellet, og var så heldige at blive up gradet - vi endte i værelset ved siden af Bond's værelse (ja, jeg har set de film ufatteligt mange gange siden jeg kunne regne det ud). Bum Bum, så ved i det!
Siden dengang har vi boet knap så luksuriøst når vi har besøgt Hamburg, til gengæld har vi boet i nogle federe og sjovere kvarterer - og det vil jeg langt hellere end at bo på luksushotel.
Det var simpelthen så fredfyldt at se på bådene med de hvide sejl
Og det mørkeblå vand og den lidt lysere himmel gør også noget godt for mit sind
Sejlturen på Alsteren giver et virkeligt godt overblik over byen og dens smukke skyline
I den fjerne ende af Außenalsteren ligger et velhaverkvarter med kæmpe huse lige ud til vandet, men langt det meste af den ene bred er en lang og lækker park
Det var simpelthen så lækkert at være ude på vandet i den time turen tog! Husk dog at tage masser af solcreme på og en vand med, hvis I vil på sådan en tur!
Du kan læse mere om de forskellige ture og cruises her!
Efter sejlturen var sulten begyndt at melde sig, og efter at vandret lidt hvileløst rundt efter et sted, hvor vi kunne indtage et måltid ved vandet, faldt vi over Grill and Green, der havde en udeservering på en af kanalerne.
Vi bestilte straks en Aperol Spritz - en drink jeg virkeligt har fået øjnene op for på turen
Maden vi fik var ikke synderligt spændende, men det smagte nu udemærket. Og som altid i Tyskland, var portionerne enorme
Resten af eftermiddagen blev brugt på lidt shopping inde i Neustadt, hvor alle de lækre butikker er.
Aftenen skulle igen igen bruges på ballet - denne gang stod den på Napoli af Bournonville, som det Kgl. Ballet ellers nærmest har monopol på at danse. Lloyd Riggins, som havde sat den op, har tidligere danset på det kongelige og havde til lejligheden kreeret en ny 2. akt.
Jeg glædede mig så meget til at se den, og det på trods af at jeg nok har set den hen ved 10 gange før, for det er altså en af mine favoritballetter!
Tyskerne elsker deres saltkringler, så sådan en måtte vi altså lige afprøve - den smagte overraskende godt!
Det var en helt vidunderlig forestilling! Jeg kunne sagtens finde på at tage ned og se den dernede igen (og igen)!John Neumeiers kompagni kan altså noget helt særligt - og med denne forestilling tilgav vi dem straks den noget dårlige Peer Gynt, som vi havde set dagen før!
I får lige en masse billeder fra fremkaldelserne (og dem var der altså mange af!)
Lloyd Riggins kom også på scenen (yderst til højre)
Til vores store ærgrelse fandt vi ud af det nok var sidste gang vi skulle se Otto Bubenicek danse, da han sammen med sin tvillingebror, Jiri,vil fokusere på deres fælles projekt Les Ballet Bubenicek (læs mere om det her).
Og med det var en æra slut! Jeg håber, at jeg igen en dag får mulighed for at se dem danse igen - både sammen eller hver for sig - for de er nogle fantastiske dansere! Jeg glemmer aldrig den første gang jeg så dem danse sammen på Bellevue til Sommerballetten.Er du til ballet, så burde du unde dig selv at opleve Neumeiers balletter! Du skal nok skynde dig, hvis du vil nå det inden han går på pension... Tjek Hamburgishe Staatsoper her og spilleplanen for Hamburg Ballet her!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar