"Come to Los Angeles! The sun shines bright, the beaches are wide and inviting, and the orange groves stretch as far as the eye can see."
De sidste dage fløj afsted, og de har i min hukommelse mast sig sammen til ét minde - derfor får I dem også samlet i et indlæg!
Fredag brugte jeg på at shoppe (igen igen), da jeg bl.a manglede nyt læsestof. Barnes & Noble på Columbia har et kæmpe udvalg. Valget faldt på den mere trashy litteratur, som kun kan læses med god samvittighed om sommeren og i solen!
Jeg har forelsket mig i tøjmærket Forever 21, som vel bedst kan forklares som en amerikansk udgave af H&M eller Gina Tricot. De har masser af tøj - og der er noget til enhver smag. Og det bedste af det hele er, at det er billigt! Men man skal lede længe og grundigt for at finde de virkeligt gode perler imellem al det møg, som også er derinde. Jeg fandt i hvert fald indtil flere ting! Prøv at tjekke Forever 21 ud her og se om ikke også du bliver fristet!
Efter at have shoppet smuttede jeg lige forbi Starbucks og fik mig en Venti espresso frappechino (det eneste der kan køle mig ned i varmen - udover poolen naturligvis). Heldigvis lavede de en for stor portion, så jeg endte med (næsten) hele 2!
Tog et lille hvil på pladsen mellem posthuset og konferencecenteret, hvor jeg nød solskinsvejret
Mine blege ben ser helt lysebrune ud i det her lys...
Bagefter stod den igen på hygge ved poolen, hvor jeg kom til at ligge lidt for længe uden at proppe ekstra solcreme på - blev vist lidt rød...
Dagens gode nyhed var, at Alex kunne hente bilen, så vi var atter mobile! For at fejre det, tog vi ned til den lokale sushi resto - Sushi Roku (33 Miller Alley)!
Til forret fik vi lige nogle edamame bønner (og margaritas)
Her havde de naturligvis og trøffelsushi, så det måtte vi prøve!
Og så tog vi nogle lidt mere "normale" ruller
Sushien er ganske glimrende, men ikke nogen voldsom smagsoplevelse. Rullerne var heller ikke stramt nok rullet, så de faldt ret nemt fra hinanden. Men som sagt smagte det glimrende - også selvom det bedste ved trøffelrullen var "indpakningen"!
Til dessert tog jeg en chokoting med flydende midte. Den smagte også ok, men problemet er nok, at jeg kan lave den bedre selv...
Lørdag skulle Alex til HipHop (jeg slap denne gang), og bagefter gik turen til Venice!
Men til det vigtige først - frokosten! Vi var begge ved at dø af sult, da vi endeligt fandt en parkeringsplads til bilen. Heldigvis kender Alex et godt sted - Local 1205 (1205 Abbot Kinney Boulevard)!
Det er den hyggeligste café, med lækker indretning og lækker mad! De har sandwiches, pizzas, pølser(!) og charcuterie - du kan se menuen
her.
Jeg valgte en Open Face med parmaskinke, parmesan, ricotta, pimentes og pickles.
Desværre var der lidt for meget ricotta på, så man kunne ikke smage parmaskinken. Men da det værste blev fjernet (og jeg havde nappet noget af Alex' gedeost), smagte den fortræffeligt!
Alex valgte Grilled Cheese med gruyere, gedeost, rucola og trøfler (hvad ellers?). Jeg må indrømme at jeg var SÅ misundelig på Alex' valg, og ville ønske at jeg selv havde valgt den! Det er hvad man får ud af at prøve nye ting!
Men det hele skulle jo ikke gå op i mad - eller ikke kun - så vi smuttede ned til promenaden!
Og her smuttede vi ud i sandet
Og så videre til kanalerne. Det er faktisk det hyggeligste ved Venice, da det andet er meget gak og gøjl
På vejen tilbage mod bilen "faldt" jeg over dette...
En tur til Venice er klart anbefalelsesværdigt - omend ikke andet, så for at se alle gøjlerne! På Abbot Kinney Blvd. ligger der en masse butikker og hyggelige caféer, og det er helt sikkert en tur værd! Ville gerne have spist mig igennem den gade....
Efter Venice smuttede vi til Santa Monica!
Og vi skulle da have en frozen yoghurt! Her er de fra Pinkberry (link
her) med masser af lækker frugt og så lidt gris i form af cheesecake - det var godt!
Og videre ned til stranden
Og helt ned til pier'en!
Bagefter påbegyndte vi den lange tur hjem!
Egentligt havde vi planlagt at bruge den sidste aften på Perch, der åbenbart er et super fedt sted. Desværre var Alex kommet til at booke til forkert dag (næste lørdag). Og de grinte vist lidt af hende, da hun desperat forsøgte at få et bord alligevel. Men næste gang jeg skal til LA, så skal jeg helt sikkert derhen - tjek deres hjemmeside
her!
I stedet smuttede vi lettere slukørede på Ruth's Chris Steak House, som ligger lige om hjørnet fra Alex' lejlighed. Nu er der jo intet som en bøf, der kan få mig i godt humør igen, så helt ødelagt var aftenen da ikke...
Og da vi fik drinks, blev vi endnu gladere!
Alex skulle have en fancy blueberry mojito - jeg valgte en god gammeldags campari/soda (som opvarmning)!
Det gjorde mig lidt gladere
Mit smil blev endnu større da jeg fik min bøf! Det var en 17 ounces (ca. 450g) Cowboy Ribeye, der fyldte hele tallerknen, og som var stegt til perfektion!
Alex var lidt mere ydmyg og snuppe en lille bitte Petite Fillet
Som tilbehør delte vi Shoestring Fries, Creamed Spinach og Fresh Asparagus
Jeg har aldrig i mit liv fået så lækker en bøf (og det siger ikke så lidt!)! Kødet var så mørt at det nærmest smeltede på tungen og man kunne (som min mor ville sige det) spise det med øjenvipperne. At det derudover var stegt til perfektion, og da de serverer det på en rygende varm tallerken, gjorde at det var en guddommelig spise hele måltidet igennem! Det eneste der hører til bøfferne er smør, som er smeltet. Delisiousness!
Af princip spiste jeg min bøf (næsten) helt op - kunne simpelthen ikke få mig selv til at levne!
På trods af at være absurd mæt, tog jeg en dessert. Tænkte at den i værste fald kunne spises søndag. Det blev så ikke nødvendigt, for Alex hjalp "lidt" til, og der var ikke meget tilbage på tallerkenen, da vi var færdige!
Søndag skulle jeg hjem. Ikke fordi jeg ville, men fordi jeg skulle. Kunne godt være blevet der i lang tid endnu!
Formiddagen brugte jeg ved poolen for lige at få den sidste sol. Om eftermiddagen gik Alex og jeg ud og købte de sidste ting og en salat fra Saladish, som vi spiste i Pasadena Memorial Park
Vi tog begge en Tyrkey Bacon Avocado salat - yum!
Derefter skulle jeg pakke alle mine ting, for at vi kunne begive os ud til lufthavnen. Her chekkede jeg hurtigt ind og skyndte mig gennem security. Der sker ikke meget i gaten i LAX, men heldigvis lå min gate lige ved en bar, så jeg nappede mig en panini og en GT - man ved aldrig hvad man får på flyet!
Efter den lange tur til Zürich, havde jeg lige nogle timer som skulle bruges - de blev brugt på hurtig shopping i pharmaciet og på Center Bar, hvor jeg fik mig et glas champagne og en skål nudelsuppe. Det gjorde så godt!
Da jeg landede i København løb jeg såmænd ind i hende her
Og det er jo ingen anden end min ynglingssvensker, Erika! Altså hende med bloggen
Tryck på min rygg
Hun var på vej tilbage til Stockholm efter en weekend i København. Heldigvis havde vi lige tid til en kaffe og lidt sladder
Og med det, var den lange tur og alle mine amerikanske oplevelser slut. Og på trods af den absurd lange rejse ville jeg hoppe på et fly med det samme, hvis jeg fik chancen for at komme tilbage!
Jeg fløj med Swiss, da det var den billigste mulighed. Servicen er ganske glimrende ombord, og maden er nogenlunde spiselig (kun nogenlunde!). Du kan tjekke priserne hos Swiss
her og sammenligne priserne
her.
Remember it was all "Off the record, on the QT, and very hush-hush."