Frokost i London. På en søndag. Uden at have en bordreservation. Det lyder lidt som den dårlige udgave af et kinderæg, men jeg ved hvor det kan lade sig gøre! Det eneste der kræves er tålmodighed (overvurderet egenskab i øvrigt)...
Barrafina er et skønt, men meget lille tapassted i Soho, hvor de ikke tager mod reservationer. De åbner kl 13 om søndagen, og det gælder om at være der i god tid, for der er kø! Når de åbner døren, vælter folk ind og sætter sig ved baren, og skynder sig at bestille mens de nyder synet af kokkene bag baren.
Vi var så uheldige at måtte vente på de næste ledige pladser, for de har ikke ret mange sidderpladser. Vi valgte at bruge ventetiden fornuftigt ved den lange bardisk ved spejlene lige bagved baren - det vil sige vi bestilte lynhurtigt en flaske vin
Det hele virker enormt kaotisk derinde, og det er ikke muligt at spærre pladser til folk, der kommer senere - hvis du ikke er der, får du ikke en plads og så må du vente. Trods kaosset har de fuldstændigt styr på det hele...
Det der vinskab så dejligt rart ud... ^
Mens vi ventede på nogle pladser bestilte vi lidt snacks der kunne holde den værste sult væk uden at vi blev for mætte til de lækkerier menukortet ved baren bød på. Det er en svær balancegang!
Kødet var tyndt skåret og det var rart at det for en gang skyld ikke var køleskabskoldt
Pan con tomate ^
En lille bid af himmerige!
Mens vi mæskede os i de lækre snacks kom den ene tjener - som min mor og jeg i øvrigt var helt vilde med pga. hendes fantastiske (og overgearede) energi - jævnligt forbi og teasede for de lækre retter, som vi kunne se frem til når vi engang fik plads! Lidt tarveligt men helt fantastisk!
Den lille familie^
Note to self - mine minihænder ser enorme ud når jeg tager billeder på den måde... ^
I håb om at få folk til at spise hurtigere og dermed skaffe os et bord stirrede vi alle tre de spisende i nakken. Efter lidt over en time gav det pote - og det var heldigvis en 3'er, som forlod deres pladser. Man skal huske, at her spiser man og skrider - ikke noget med at hænge i baren i timevis over et glas vino!
Fra baren kan man følge med i alt der foregår i køkkenet!
Jeg elsker at kunne følge med i køkkenet - især når de er så skarpt som her!
Vores plads i baren betød også, at vi fik det rigtige menukort udleveret. Det udløste så problem nr. 2 - hvad skulle vi vælge?
Deres Specials-kort er proppet med lækkerier, så jeg vil anbefale at kigge det meget grundigt igennem! I løbet af ingen tid begyndte retterne at komme i en lind strøm
Det er noget af det mest beskidte og delikate jeg længe har fået! Vi havde fået dem anbefalet af tjeneren, og vi var bestemt ikke utilfredse med at have fulgt hendes råd!
Crisp anchovies ^
Jeg har altid elsket de små fisk, der minder mig om solferierne min far og jeg tog på da jeg var lille, og hvor vi altid lige skulle have friturestegte sardiner, ansjoser og lign. til frokost. Hvis du synes det er for markabert at spise dem hele, kan du knække hovedet af - men det er altså lidt skvattet...
Ox tail empanadilla ^
Indbagt oksehaler med en kraftig sauce - mums! Smagen var så krafig, at man nærmest blev knock outet, men fy da føj, hvor var det godt!
Rødtungen var stegt på benet badet en enorm mængde smørsovs med persille, hvidløg og et skud citron.
Heldigvis havde jeg en voksen med, som er trænet i at få mest muligt kød ff sådan en sag uden at få ben med!
Brill ^
Endnu en af tjenerens anbefalinger, der bare var lige i øjet!
Hvor er det dog godt, at min mor er så dygtig til at fikse fisken for os andre, der er både for dovne og utålmodige (og klodsede) til den slags!
Organic beetroot salad ^
Min stedfar, der er ret kødsvag, insisterede på denne salat, som var dejlig smagfuld - men jeg ville nu hellere have haft noget kød...
Og det fik jeg heldigvis også lige bagefter
Grilled quail with aioli ^
Den lille bitte fugl var grillet perfekt - kødet var så saftigt og der var tilpas med smæk på smagen fra krydderurterne og skindet. Det var også en af de få retter vi tog fra det faste menukort
Vi kunne også følge med i køkkenet omme bagved, hvor de var i gang med at koge blæksprutter ^
På det her tidspunkt var vi alle ret mætte, så på trods af at vi meget gerne havde spist endnu mere, måtte vi kaste håndklædet i ringen. Der var også andre som ventede på siddepladser...
Barrafina har tre restauranter, der ligger ret tæt på hinanden - vi besøgte den på Frill Street. Som sagt er det et populært sted, så man må forberede sig på at stå i kø. Vi ankom et par minutter før de åbnede, hvilket betød at vi lige præcis ikke kunne få pladser, så kom i hvert fald 10-15 minutter før åbning. Jeg har kun spist der til frokost, men det skulle også være meget populært til aften, hvor ventetiden er noget længere end til frokost - her skal I nok regne med i hvert fald 1-2 timer alt efter dag på ugen, årstid, vind og vejr. Men det er ventetiden værd!
Som sagt er det ikke et sted, hvor du sidder og hænger i flere timer - det kan du gøre stående eller et andet sted efter maden - det gør også, at alle har mulighed for at få plads, hvis de altså bare gider at vente længe nok... Køkkenet og tjenerne er yderst kompetente, og spørg for guds skyld om hvilke retter de vil anbefale!
Du kan læse mere om Barrafina her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar