Sunday Roast, London

Efter en formiddag med hele 2 (eller faktisk 3) markeder trængte vi til at hvile benene. Og nu det jo rent faktisk var søndag, så ville man da være et skarn, hvis man ikke lige kunne klemme en sunday roast ned... Da vi skulle afsted samme eftermiddag, tænkte vi, at det nok var smart, at vi spiste en sen frokost i nærheden af hotellet - og her kommer Jamie Olivers Fifteen ind i billedet! Det er egentligt et sted jeg længe gerne har ville prøve (nok mest for min nysgerrigheds skyld), og som jeg har hørt godt om, og nu det ligger lige rundt om hjørnet (næsten da) fra Hoxton, så kunne vi jo lige så godt prøve det af!

Fifteen ligger i en gammel fed bygning, nede af en vej, der er gemt lidt af vejen. Heldigvis ramte eftermiddagssolens stråler det smukt (det er lidt typisk at solen begynder at skinne i det sekund man skal indenfor og sidde).

Vi blev ret hurtigt enige om, at vi skulle have bobler - og at de skulle være engelske!

De smagte virkeligt godt!

Rummet er på sin vis delt op i to, hvor indgangsområdet er bar-/chill out-område som så går over i den "rigtige" restaurant

Nå, men tilbage til det vigtige! Til forret valgte vi at dele 6 østers med mandarin granité og aperol - det lød simpelthen for mærkeligt!

Jeg kaster mig noget skeptisk over det

Bund eller resten i håret!

Det smagte afsindigt godt! Der var en eller anden syg balance mellem den delikate østers, mandarinen (som jeg egentligt ikke er synderligt glad for) og aperol'en. Spørg mig ikke om hvorfor, men det var bare virkeligt godt!

Efter at have småspist hele dagen, var jeg ikke ret sulten, så jeg havde valgt en quiche med kuller og spinat, da jeg troede det var en lille elegant portion.

Det var det ikke!

Kæft der var meget mad! Især når man ikke er særligt sulten....
Men det smagte rigtig glimrende. Og salaten var dejlig frisk, hvilket hjalp en del på det!

Min mor havde kastet sig over en rigtig sunday roast, nemlig pork belly

Det var en kæmpe portion!

Uanset hvor meget vi begge spiste, blev der bare ved med at være enorme mængder tilbage på tallerknen. Til sidst måtte i kaste håndklædet i ringen og give op... Næste gang vi skal have sådan en søndagsfrokost, skal vi nok ikke småspise hele dagen op til, men i stedet være så sultne at vi vil kunne spise en hel ko. Vi fik heldigvis overbevist betjeningen om, at vi virkelig godt kunne lide maden, men at det bare var for store portioner (håber vi da).

Imens vi havde kæmpet en brav kamp mod madmængderne foran os var restauranten blevet fyldt godt op

Selvom jeg var så mæt at jeg skulle trilles tilbage til hotellet, kunne jeg ikke modstå fristelsen til en dessert. Eegentligt havde jeg kastet min kærlighed på en crumble, men den var der åbenbart nødder i, så det kunne jeg jo ligesom ikke spise. Tjeneren anbefalede mig i stedet deres bread pudding, en dessert jeg aldrig før har prøvet, men det skulle jeg så nu!

Den smagte overraskende godt! Sovsen - eller cremen om man vil - som brødet søbede rundt i, var en slags vanillecreme, og isen var en frisk vanilleis. Igen var det en alt for stor portion, så må med skam i stemmen indrømme, at jeg igen ikke kunne spise op...

Min mor bestilte engelske oste, som jeg gav en hånd med at spise

Sådan så de sørgelige rester af vores måltid ud

Glade og (over)mætte trillede vi derfra!

Fifteen er et super godt sted, og det er helt sikkert ikke sidste gang jeg kommer der. Man kunne tydeligt mærke, at mange af den søndags gæster var stamgæster, stemningen var virkelig god, betjeningen kompetent og venlig og maden var skøn, omend lidt for rigelig efter min smag. Hvis du kunne have lyst til at vide mere om stedet, så tjek deres hjemmeside her.

Udenfor skinnede eftermiddagssolen smukt

Og med det var vores London-eventyr slut for denne gang....

Men vi kunne da lige nå at drikke lyserøde bobler i Heathrow Express-toget!