På tur langs kysten og sydlandsk steming, Normandiet

Vi vågnede op på vores lettere håbløse værelse i Vierville, og tilgav straks stedet for den kiksede middag og indretning - solen var nemlig på vej op og vi havde udsigt fra første parket.

Vinden blæste tilstrækkeligt til at flagene ved mindesmærket (for krigen, du ved) stod smukke og skarpe.

Jeg tror måske det er noget af det smukkeste jeg længe har set! Alene det var hele turen værd!

Desværre kunne vi ikke se på det hele dagen (solen er jo stået helt op på et tidspunkt), og vi ville gerne videre - og morgenmaden på hotellet lokkede altså ikke.
Så vi pumpede bilen og var på vejen tidligt. Så tidligt at vi lige smuttede forbi Bayeux for at se på kludetæppet. Byen virkede i øvrigt enormt charmerende da vi ankom, og vi var lidt ærgerlige over, at vi ikke havde mere tid til den i vores stramme program. Vi opdagede dog, at nærmest ingen cafeer ikke lige også var pizzeria OG brasserie - byen er vist en turistfælde... Javist, det er et meget imponerende tæppe, og det var da lidt sjovt at høre forklaringerne (også selvom nogle af dem var lidt langhårede), men jeg tror ikke jeg vil bruge meget mere tid i byen end højst nødvendigt. Det skulle da lige være for at se på de meget charmerende kanaler. Og katedralen var jo sådan set også ret imponerende.

Nå, men for at gøre en lang historie kort, så skyndte vi os væk. Og så kørte vi ellers mod de gamle badebyer Deauville og Trouville (der hvor Chanel startede - eller næsten startede - sit emperie). Turen derhen var super smuk, især langs det sidste stykke langs kysten. Og på vejen kørte vi endda også over et stykke historie aka Pegasusbroen (igen noget med den der krig).

Vi ankom først til Deauville, som ærligt talt virkede lidt død. Eller det var vel mere bare et beboelseskvarter med en virkelig fed havn. Trouville, der ligger lige ovre på den anden side af en virkelig lille bro (det må være max. 5-10 m.), virker derimod noget mere charmerende. Det er en by jeg gerne vender tilbage til og udforsker lidt mere end vi havde tid til den dag. Heldigvis havde vi tid til frokost, og vi udså os en restaurant og satte og gladeligt i solen. Man skal jo nyde det så meget som muligt.

Le Central er et gammelt brasserie, og det lader til, at det er der "man" spiser frokost.

Jeg valgte, naturligvis, østers fra d'Isigny (der må jeg altså hen!), som smagte helt vidunderligt! 

Min mor kastede sig over det alle andre også spiste, nemlig meget små rejer

Hun fik en kæmpe portion af hvad der minder om fjordrejer, som stadig var dejligt lune og sprøde. De smagte så lækkert! Men det der pillearbejde bliver vist bare aldrig mig... Det er nok det med (manglen) på tålmodighed.

Jeg var egentligt ikke voldsomt sulten, så jeg havde besluttet mig for en omgang pandekage af den salte salgs med skinke, ost og creme fraiche. Bare en lille let sag...

Den var så gris! Men portionen var lige stor nok, så måtte til min fortvivelse levne.
Min mor valgte laks i en citronsmørsovs (den må laves engang). Den smagte også ganske fortrinligt!

Egentligt var jeg jo mæt, men så opdagede jeg, at de havde æbletærte med creme fraiche til dessert (den kombination er umulig at opdrive i området - hvorfor vides ikke!?). Men det var til en tarte tartin at creme fraichen hørte til. Så min mor forbarmede sig, og tog en af de klassiske æbletærter, så vi kunne få begge dele!

Det var virkeligt pænt af hende!

Prøv lige at se den creme friache!

Sådan skal creme fraiche se ud og smage. Ikke noget af det der fedtfattige bras her! Den skulle skæres med kniv - og så smagte den bare dejligt!

Mens vi sad der og nød livet, havde vi meget svært ved at tro på, at vi var i nordfrankring, et område der er notorisk kendt for at være regnfuld, og ikke i Cannes. Damn, det var lækkert!

Desværre havde vi ikke så lang tid til at udforske byen, da vi skulle videre til dagens destination - Honfleur!

Honfleur er også en havneby - og endda en meget pittoresk en af slagsen. Dens gamle inderhavn er kendt vidt og bredt, og byen er vist bare pænt gammel, men virkelig, virkelig smuk!

Vi havde booket os ind på et hotel lige ved havnen (den yderste), og da vi kom op på vores værelse blev vi stærkt tilfredse da vi så udsigten

Men vi skulle jo også ud og opleve, så vi pakke lynhurtigt ud og begav os ud i samfundet.

Området omkring inderhavnen er - sjovt nok - meget turistet. Der er rigtigt mange turistfælder langs inderhavnen, men man tilgiver det straks, for der er så smukt

Jeg havde jo ikke lige regnet med at vejret ville være så godt, så havde kun taget meget lidt sommerligt tøj med - heldigvis kan sådan en nederdel skylles op på ingen tid!

Vi fandt en café som opfyldte vores krav (ledige pladser i solen og ikke for turistet) og bestilte fluks en pastis

Livet var helt i orden på sådan en dag

Efter vores drink var det tid til at opleve resten af byen, som er mindst lige så smuk som inderhavnen. Denne kirke er bygget af træ, da der var et forbud mod at bygge med sten pga. krige - så de lokale lavede den da bare af træ... Vi nåede desværre ikke derind, men smuk er den ude fra

Honfleur har mange små gader, der snor sig elegant rundt om husene

Der er også masser af små hyggelige butikker

Jeg kastede mig naturligvis ind i en karamel-butik

Prøv lige at se de alle de lækre karameller!

Kastede mig også ind i en butik med andre lækre lokale produkter - og ja, det var sprutten vi var ude efter...

Og således trissede vi rundt på må og få

Indtil vi kom tilbage til havnen

Lige ovre på den anden side af den lille bro ligger vores hotel - det var Hotel Le Cheval Blanc - med udsigt over havnen

Efter en lille pause (læs: lur), var det begyndt at blive aften og mørket faldt så småt på.

Det gjorde om muligt byen endnu mere tiltalende, sådan som den lå og gjorde sig til med lysene

Vi var jo ikke (kun) kommet for at se byen - vi skulle også have noget aftensmad! Det var desværre en anelse svært for os at finde et sted, der ikke skreg "turistfælde", og de få steder vi fandt var åbenbart alle lukket. Så vi trissede ned til inderhavnen igen, hvor vi fandt en restaurant, som ganske vist var lidt dyrere end mange af de andre, men den udsigt er sgu (næsten) pengene værd! Vi tog på Restaurant Au Vieux Honfleur, hvor vi straks fik en virkelig god hvidvin anbefalet af tjeneren (som i øvrigt var billigere end den vi selv foreslog!)

Jeg tror jeg er fan! Gad vide hvor jeg kan opdrive den her i Danmark!?

Til forret tog jeg noget der mindede (lidt) om friturestegt camembert - Salade de croustillants de camembert aux pommes caramélisées

Prøv lige at se den frækkert der!

Det smagte så skønt! Jeg kunne godt tænke mig at afprøve den hjemme i køkkenet engang...

Og som sædvanligt var jeg totalt egocentreret, så glemte alt om at tage billeder af min mors forret (og hvad hun i øvrigt spiste).

Da der var sole (har igen glemt hvad det er for en fisk - hint hint), så måtte jeg have den!

Fydaføj! Den kok vieste lige hvordan han skulle håndtere sådan en sag - grønsagerne not so much...

Min mor kastede sig ufortrødent over torsken med polenta - Filet de cabillaud en croûte de basilic sur polenta 

Hun virkede ikke synderligt utilfreds for at sige det mildt!

Osten kunne vi heller ikke modstå, men på det tidspunkt havde jeg åbenbart fået nok vin, for jeg rystede godt nok på hånden! Eller kom til at fokusere på salaten i stedet for osten...

Da vi havde hapset det sidste stykke ost i os, tænkte vi det nok var bedst at komme ud og gå en lille tur - og finde et sted at få vores daglige dosis calvados. Den fandt vi på pladsen bag Eglise Sainte-Catherine, hvorefter vi glade og tilfredse trillede hjem til hotellet og faldt straks i en dyb dyb søvn!

Næste morgen (igen klokken alt for tidligt) blev vi mødt af denne fortryllende solopgang

Det er alt for pænt ikke!?

Honfleur havde ikke tænkt sig at gøre det nemt for os at tage afsted!