Her efter nytår trængte jeg til at komme lidt væk, og slappe heeeeelt af. For hvem har egentligt tid til at slappe ordentligt af når det er jul og nytår? Man skal være sammen med familien. Hele tiden. Så skal der laves mad. Også hele tiden. Og så kommer nytåret - med mere mad, alkohol og tøjkriser.
Så da de gamle spurgte om jeg ikke havde lyst til at komme i Krogen, kunne jeg ikke sige nej (og M var jo alligevel tilbage i Aalborg).
Jeg mødtes med min stedfar på Hovedbanen, hvor han havde sørget for billetter og snacks til den lange tur - vi skulle jo helt til Holbæk, og det tager 49 minutter hvis man er heldig. Og min stedfar tør ikke at tage toget med mig uden at sørge for at kunne pacificere mig med mad og drikke. Det er jeg egentligt meget tilfreds med!
Vi lagde ud med en portvinssmagning, da en klient havde givet ham en pakke med 3 forskellige små portvin. Derudover havde han medbragt æblechips (ææææælsker æblechips) og vand (bare sådan for syns skyld). Jeg havde dog selv sørget for kaffe og lidt brød, da jeg var pænt sulten inden afrejsen.
Da vi kom op i Krogen lavede min mor en af mine livretter, Escalope de veau á la Normande - det er kalv der er banket tynd med den bedste svampefløde sovs!
Og det blev serveret med kartofler stegt i andefedt (alt bliver bare bedre når det er stegt i andefedt, og sådan er det bare!) og ærter
I løbet af aftenen blev jeg hamrende forkølet, og da vi ikke havde noget medicin måtte jeg gribe til den hjemmelade chili vodka, der har et heftigt spark af chili
Efter ukendt antal shots, var forkølelsen nærmest væk. Så helt ufornuftigt var det åbenbart ikke...
Nessie trængte til lidt omsorg og kærlighed, så hun lå og snorksov på mig hele aftenen (jeg blev måske også en lille smule søvnig af det)
Næste dag tvang min mor mig til at tage på storm-turisme. Den sidste storm (Bodil) har virkeligt sat sit præg på kysten, fx er noget af vejen næsten helt forsvundet flere steder. Hos os var den største skade at den trappe min stedfar lavede i sommer var forsvundet. Til gengæld har vi fået meget mere strand
Om aftnen smagte vi lidt på Jørgen her, som er en hvidvin, der produceres lokalt (oppe på Hvidelykkegård).
Denne årgang er desværre lidt vandet i forhold til de tidligere, men den smagte nu fint nok!
Til aften skulle vi have flødestuvet grønkål, medister og brunede kartofler - det er smukt ikke!?
Søndag tog vi fra Krogen og til MULD (I kan måske huske, at jeg skrev om dem i efteråret? Hvis ikke, så er indlægget her), da de havde åben gård (det har de den første søndag i måneden btw)
Vi fik hilst på baconen, som er blevet en del større (og federe!) siden sidst
Fik set Madam Blå-træet
Og så til det vigtige - MADEN! Der er ikke så meget at vælge i mellem på kortet, men det der er er helt fantastisk!
Vi tog alle en grønkålssuppe
Og bagefter måtte min mor og jeg bare have en omgang råt kød
Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen: Jens laver verdens bedste tartar! Men jeg må indrømme, at jeg synes, at der er alt for mange grønsager på den tallerken! Og så kunne jeg faktisk godt spise sådan en omgang lige nu....
Mætte og lykkelige kørte vi hjem mod København - og med mig havde jeg endnu en gang en omgang kage to go! Så om aftenen, da kagesulten meldte sin ankomst kunne jeg bare spise løs
Det var en fantastisk weekend!Kunne du også tænke dig at besøge MULD, hvilket jeg kun kan anbefale, så tjek deres hjemmeside, og se hvornår de har åbent!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar