Forleden var min mor og jeg på madkursus. Igen. Denne gang var vi taget helt til Dragør (gisp) for at lære noget om Singapores gadekøkken fra Michael og Tin Pang-Larsen, der sammen Claus Meyer, har åbnet restauranten NamNam på Vesterbro (tjek deres hjemmeside her).
Min mor og jeg har været på masser af madlavningskurser hos Meyers Madhus, og har været rigtigt glade for det - ikke fordi vi har lært så forbandet meget nyt, men fordi det skubber ens grænser lidt, udvider horisonten og så er det enormt hyggeligt! Og så skal vi ikke glemme den frie bar undervejs - den er rar! Hvis du skulle have lyst til at prøve sådan et kursus, så kan du tjekke dem her (de bliver hurtigt udsolgt, så slå til hvis du finder et kursus du kan lide!).
Michael og Tin havde i sin tid Restaurant Nam's Kusine, som folk åbenbart valfartede til. Men den er nu lukket, og i stedet er der nu madlavningskurser i lokalerne. Og det var her vi mødtes en lørdag eftermiddag med andre madører...
Vi lagde benhårdt ud med at lave kokos-chili-mojitos
Eftersom jeg var lidt ramt efter fredagens twedagsbar (verdens hyggeligste koncept - fredagsbar for tweeps), så kastede jeg mig over baren og fik hurtigt lavet to stks!
Så kunne de andre lave deres i ro og mag...
Og så fik vi en slags forklaring på hvad vi skulle lave... Og når jeg slags, så er det fordi det hele er meget ustruktureret. Og det er noget der får min ocd til at reagere og slå ud, så jeg blev ret hurtigt distraheret (tømmermændene hjalp heller ikke). Men der blev forklaret noget om alle råvarerne og tilberedningsmetoden/-erne. Imens fik vi lov til at pille, smage og dufte til de eksotiske råvarer
Derefter blev vi delt ind i hold - jeg røg på sambal-holdet!
Sambal er en pasta bestående af bl.a. chili, hvidløg, ingefær, lemongrass, løg og tørret chili, som man hakker og støder i morter. Det er benhårdt arbejde!
Andre skulle lave en curry med ged - det var min mors hold
Og andre lavede grønne pandekager
Heldigvis var der nogen som lavede fritters
De var pænt varme skulle jeg hilse og sigeDet hele var som sagt en anelse ustruktureret, så alle gik lidt rundt på må og få
Efter et par timer var det heldigvis tid til at få noget mad (igen)
Det blev til en nudel-sag med svin, rejer og blæksprutte
Bagefter skulle de sidste retter færdiggøres.Vores sambal skulle steges af
Og rokkevingen tilberedes
Så kunne bordet dækkes med alle de lækre ting vi havde lavet og kastes i kraniet
Og så var det tid til at gå
Det var en helt fantastisk dag i selskab med nogle sjove og søde mennesker! Jeg kan varmt anbefale deres kursus - også selvom de var meget ustrukturerede! Jeg har ikke bragt nogen opskrifter, da de ikke er mine, og så skal der jo også være noget noget for jer at lære til kurset!Bagefter var det tid til at komme væk fra Dragør, hvilket var nemmere sagt end gjort!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar