Og på Mother, der skal man have pizzas (har jeg hørt), så det tog vi. Og en flaske vin. Vi var jo sultne og tørstige! På Mother blev vi pænt modtaget - også selvom vi ikke havde bestilt bord, fy skamme. Vi skulle dog være ude igen halvanden time efter, men vi er jo ikke så længe om så lidt...
Thea er lige så meget en nørd som jeg er, når det kommer til sociale medier, så vi sad begge med telefonen i hånden under hele middagen (næsten). Men da vi er kvinder, er multitasking ikke et problem, så vi kan sagtens snakke og drikke vin samtidigt! Faktisk står kæften ikke stille på os...
Mother er som sagt kendt for deres pizzaer, der er lavet på surdej. Jeg valgte en 'Salamina', da jeg har en ting med mascarpone/salami-pizzaer for tiden... Føj, hvor var den god!
Thea valgte 'Affumicata', der var med scarmoza ost (en røget ko-mælks ost så vidt jeg husker) og ansjoser. Den var også virkeligt god (fik lov at smage - lucky me!)
En af de fede ting ved Mother er, at der står en basilikumplante på hvert bord, så man bare selv kan proppe det på sin mad - fedt!
Man kan selvfølgeligt også få andre ting, og hvis du er blevet interesseret kan du jo tjekke menuen her!
BTW så ligger Butcher's Lab lige overfor, så man kan sidde og glo på muskuløse mænd imens man propper sig - my kind of place...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar