Så har jeg været afsted (igen). Denne gang gik turen til Hamburg (igen). Eller det er jo kun 2 gang i år, at jeg er der...
Jeg var afsted med min mor og min stedfar, og vi skulle til en afveksling ned og se noget ballet. Det passede lige med 24 timer til os dernede - og for en gang skyld tog vi flyet!
Det obligatoriske kaffebillede i lufthavnen....
Vi boede som altid på Superbude St. Pauli (selvom vi åbenbart var kommet til at booke værelse på deres andet hotel i St.Georg, men det blev heldigvis fikset). Så efter at have smidt taskerne og pakket de få ting vi havde med ud, smuttede vi ud efter sen frokost! Jeg havde i øvrigt 3 krav til turen og de var: currywurst (helst mit pommes), glühwein og julemarked...
Med restaurant Rheinische Republik som destination tog vi u-bahn til Rödingsmarkt, hvor der var et lille julemarked (de er over alt på denne tid af året), hvor min mor og jeg spottede denne fantastiske pølseforanstaltning!
Nå, men med nød og næppe løsrev vi os fra synet af pølser i lange baner på grill, og hoppede ind i varmen til Republikken! Jeg har tidligere skrevet om det her på bloggen, for vi er der sjovt nok (næsten) hver gang vi er i byen...
Og som altid delte vi en flammkuchen til forret
Efterfulgt af en lille diskret omgang currywurst aka kansler filet mit pommes (og klam mayonnaise)
De gamle tog grønkål og kålpølse - også en smuk anretning ikke sandt!?
Efter måltidet måtte vi trilles ud derfra, men først måtte tøjet lige bringes i orden
Mætte og trillende bevægede vi os ned af Neuer Wall (til jer der ikke ved det, så er det der alle store shopaholics føler sig hjemme).
Nede ved Rådhuspladsen ligger det fedeste julemarked i byen (det påstår Politiken i hvert fald).
Velkommen til Ratthaus Weinachtsmarkt - komplet med "flyvende" julemand og det hele!
Sidste år gik jeg lidt ned over Basus Jernets Glühweinshus, så der skulle vi naturligvis have glühwein!
Ved ikke om mor rystede på hånden over lykken ved glühwein eller om det var mig der hoppede rundt af lykke (eller noget helt tredje), men billederne blev vist lidt rystede/uskarpe...
Efter frokost, shopping og julemarked, vendte vi tilbage til hotellet. Den store dulleproces gik i gang, så vi kunne komme i teatret
Vi var inde og se Neumeiers fortolkning af "Weihnachtsoratorium" af Bach - en lille forestilling på 3,5 time. Det var som altid en helt fantastisk oplevelse! Ikke nok med at der var en masse dansere på scenen, så havde de også 5 solister, et kor på ca. 30 og et orkester. Den slags ser man ikke i lille København, desværre!
Men man kan jo ikke leve af kunst alene, så efter den fantastiske oplevelse trængte vi til noget at sunde os på. Vi havde booket bord i banken (Brasserie Die Bank for de uindviede).
Her bestilte jeg en lille lækker omgang bøf med stegt fois gras og lækker risotto
Kødet var simpelthen så mørt, at man nærmest ikke skulle tygge det, og risottoen var også helt perfekt! Tror måske endda, at jeg kom til at sige lyde, da jeg spiste det...
Og til dessert en omgang pære med kastanjeis
Det smagte også rigtig dejligt - især da de fjerne nødderne. Heldigvis nåede jeg ikke at spise af det inden jeg opdagde det.
Endnu en gang kunne vi trille mætte og lykkelige fra en restaurant.
Næste morgen (ok, formiddag) gik vi ned til Kostbar for at få morgenmad
Desværre er morgenmad ikke Kostbars stærke side, men der er nu altid hyggeligt derinde.
Efter morgenmaden fik vi købt de sidste ting, og tog stille og roligt ud til lufthavnen (der er møgkedelig!)
Det var det for denne omgang!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar