I denne uge og weekend er der Distortion! De sidste par år har vejret været fantastisk, men jeg har desværre haft eksamener og speciale at tænke på de år - så i år havde jeg virkeligt set frem til at kunne nyde 4 dage med fest, hygge og måske en smule druk uden at have dårlig samvittighed! Den plan måtte jeg revidere da jeg begyndte på et kursus, og derfor skulle til kursus torsdag og fredag - og derudover havde lavet planer onsdag aften. Derfor blev det kun til Distortion torsdag, hvor festen foregik på Nørrebro. Jeg mødtes med min veninde Nille, som slæbte mig hen til basketbanen v. Sankt Hans Gade, hvor en af hendes venner skulle spille og der var samlet mange af hendes venner af samme grund... Det blev til den hyggeligste aften længe!
Da Nille ikke drikker øl (mærkelige pigebarn!), havde jeg været så forudseende at tage vin med - dog ikke nok, så måtte lige hjem og hente en flaske mere, hvilket egentligt ikke gjorde mig synderligt meget, da jeg så slap for de klamme gadetoiletter!
Festen er så småt i gang, og heldigvis var der ikke så voldsomt proppet - de fleste var omkring Sankt Hans Torv, til vores store tilfredsstillelse!Senere på aften kom der dog flere til, og festen blev vildere!
Nu er der ikke andet for end at vente til næste år, og så håbe på at jeg kan nyde flere dage af Distortion end det har været muligt hidtil! Og så at vejret bliver bedre næste år, for det var godt nok ikke helt heldigt i år med al den regn...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar