fredag den 12. februar 2016

Bøffer med udsigt

Det kan næppe komme som et chok, at jeg er svært glad for bøffer. Det er sådan set en familiesvaghed, og da min "lille" fætter havde fødselsdag, gav vi ham en tur på resto - og det var en velkommen mulighed for at få afprøvet den (forholdsvis) nye M.A.S.H. Penthouse på toppen af Tivoli Hotel!

Vi startede med en lille fiks drink i deres bar og nød udsigten udover byen. Så snart vores drinks var hældt ned og bordet var klar (det gik foruroligende hurtigt - især det første), blev vi ført ind i restauranten, der er indrettet i samme stil som moderskibet inde på Bredgade. 


Selvom der var gået en evighed siden knægtens fødselsdag, bildte min stedfar tjeneren ind at det altså var hans fødselsdag den dag


Da udvalget af bøffer jo er pænt stort på sådan en bøfrestaurant, tog vi os god tid til at læse det grundigt igennem! Det er jo ikke en lille beslutning



Min stedfar var nu mest optaget af vinkortet - og heldigvis for det!



Vinen kom ret hurtigt på bordet og så kunne snakken gå livligt





Min fætter valgte carpaccio - ved ikke om han var bange for ikke at få nok kød...


Vi andre kastede os over østers


Jeg har aldrig set en mindre flaske tabasco


Der gik ikke længe før de alle var kastet ned, og vi alle sad godt tilfredse og snakkede videre (vi stopper sjældent med at snakke i min familie)...

Til hovedret valgte jeg en fiks lille bøf på 600g...


Bone-in-ribeye fra USA ^

Min fætter skulle naturligvis lige overgå mig, så han valgte en Tomahawk på 900g


Jep, du læste rigtigt - han fik sig en 900g bassedreng af en bøf fra Australien


Det er i øvrigt hans store lap af en hånd, og ikke min lille bitte barnehånd, der bruges til sammenligning


Jeg er så elegant og diskret når jeg fotograferer


Min stedfar er kødsvag, så han nøjedes med en burger 



Min mor tog en dansk ribeye på 300g, men den glemte jeg altså at tage billeder af... Men jeg var ikke for fin til at nappe hendes rester, da jeg havde spist min egen bøf...

Vi skulle naturligvis have fritter til bøfferne, men da de ikke har "rigtige" pommes, gik vi efter chili fries


Min stedfar syntes, at vi skulle have stegte jalapeños til...


Jeg skulle i hvert fald have bearnaise til min bøf!


For tiden har jeg en ting for onion rings, så det synes jeg også vi skulle have


De var desværre ikke særligt gode - alt for meget dej, og de var slet ikke crunchy...


Min bøf var ganske glimrende, men den var ikke lige så rød som jeg havde forventet (plejer at sige, at den skal være så levende som muligt), og det er lidt øv for et bøfsted, at de ikke kan stege den som bestilt. Til gengæld havde den en god overflade.

Min mors (danske) bøf var derimod helt perfekt stegt og kødet endnu mere mørt end det amerikanske kød jeg fik...

Tro det eller ej, så spiste min fætter rub og stub af sin bøf - ig grinte lidt af ham ved nabobordet som ikke kunne spise op og måtte have resterne med hjem (ikke at der er noget i vejen med at tage rester med hjem, tværtimod).


Vi kunne derimod godt have spist en lille hyggebøf - bare sådan en lille happer - efter vores. Hvem sagde grovædere? Det syntes vi dog, måske var lige i overkanten, så vi droppede det og tog dessert i stedet.

Fætter guf hoppede på profiteroles med chokoladesovs




Vi andre delte en ostetallerken


Selvom nogle af os godt kunne have spist mere - ikke at vi var sultne, men lidt kan man vel altid klemme ned - så sluttede vi af der. Og så gik vi direkte i baren. Igen!


M.A.S.H. Penthouse er et glimrende bekendtskab, men der er plads til enkelte forbedringer - det med at bøffen ikke er stegt korrekt er en streg i regningen på et steak house. Men betjeningen er skøn, omend det kunne være lidt svært at få kontakt til dem i løbet af måltidet, og maden god. Deres drinks er i øvrigt også pænt gode! Det er ikke sidste gang vi tager derhen, men næste gang skal det nok være en sommeraften, hvor man kan nyde at se på solen gå ned over byen mens man pimper drinks!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar