tirsdag den 21. februar 2012

Mulberry + Del Rey

En af de største modenyheder må være, at Mulberry har lavet en ny taske opkaldt efter sangerinden og stilikonet Lana Del Rey. Personligt synes jeg, at tasken emmer af Del Reys sofistikerede og klassiske, men også lidt skæve stil - kort sagt, er jeg vild med den! Jeg ville nok vælge den i en sort (oversize hvis det er muligt) udgave, da den herved vil passe til alt i min garderobe.

Billedet er fra Eurowomans hjemmeside...
Den kommer efter sigende til at koste fra 7.000 kr og kan købes fra maj 2012....
Eurowomans omtale af 'Del Rey'

mandag den 20. februar 2012

Søndage...

I går var det søndag, og jeg var en anelse ramt efter en fantastisk aften i byen. Jeg havde først været til hyggelig middag hos en fantastisk veninde, som blev fulgt af skønne (men alt for stærke) cocktails inde på The Union Bar. Derefter fulgte nogle timer på Simons, og aftenen sluttede på Andy's - alt i alt en skøn og fantastisk aften, men hvor var det dog alligevel udmattende at være mig i går... Men så var det godt at jeg havde købt en god film (man ved jo ikke om yousee lige pludseligt har problemer - igenigenigen) og en hyggelig lejlighed!

For mig er det vigtigt at mit hjem afspejler hvem jeg er som person, derfor har jeg bøger over det hele (ved ikke helt hvor jeg skal gøre af dem alle) og billeder af bl.a. rejser, veninder, hunde og alle de ting jeg elsker - IKEA's Finlir (89 kr), hvor der er plads til 12 billeder, er super praktisk, da man nemt kan skifte billede efter humør! Derudover elsker jeg nips, og gerne noget der er taget med hjem fra en ferie (koppen er fra Kina og lyset er fra Frankrig), og blomster...

True Grit er en fantastisk film og kan varmt anbefales! Jeg har altid haft en hang til westerns og actionfilm, og denne er et pragteksemplar på en western - jeg har desværre ikke fået set originalen med John Wayne fra 1969, men den står højt på listen over film der skal ses (og bogen på listen over bøger der skal læses)! 

Filmen og hyggen (+ junk food) gjorde mig godt, men der går nok lidt tid før jeg skal have stærke cocktails igen... Håber at I andre derude også havde en skøn søndag!?

lørdag den 18. februar 2012

Hygge

Når vi (danskerne) og udenlanske guides beskriver Danmark og danskerne kommer ordet/begrebet hygge altid på banen - men hvad er det? Jeg tror, at der er mindst lige så mange svar som der er danskere! For mig er hygge mange ting - det kan være at være sammen/spise/drikke med dem man holder af, læse en god bog eller et godt magasin, se tv/film, gå en tur og meget andet... Og nu hvor det er så mørkt og koldt udenfor, så synes jeg, det er vigtigt at sørge for noget hjemlig hygge!

Det kan man fx gøre ved at lave en spilaften - og hjemme hos mig gøres det bedst og helst med en flaske bobler!
Bezzervizzer er faktisk meget sjovt og hyggeligt - især når man vinder...
Eller man kan invitere en god veninde på middag! For en gang skyld gad jeg ikke lave mad, men når man har Cofoco lige rundt om hjørnet gør det ikke så meget...

Så kom maden...

Vi sluttede af med lækre oste fra London
 Men det behøver ikke at være så svært - man kan også bare lave en virkelig god kop kaffe til sig selv! Her ses min fancy italienske espressomaskine, en elektrisk udgave, der laver virkelig god kaffe...

fredag den 17. februar 2012

Overspringshandlinger

Jeg er omsider blevet cand.comm. med et 12-tal, men jobbene hænger desværre ikke på træerne. Så for at bruge tiden på noget fornuftigt skriver jeg jobansøgninger (krydser fingre for at jeg hører noget positivt snart!) og taler med mit netværk. Det er til tider meget frustrerende at man efter x-antal års studie ikke kan få lov til at bruge sin uddannelse til noget, og det er her at overspringshandlingerne kommer ind i billedet; det er trods alt begrænset hvor man ansøgninger man kan skrive hver dag! Overspringshandilnger er en kunstform, og mine favoritter er bl.a. at gå tur med gode venner, se film/tv og læse magasiner - så kan jeg jo håbe på at telefonen ringer imens...

Gåtur med veninderne, Erika og Pernille, en smuk vinterdag. 
Vi snakker om alt på de ture, så bagefter er man klar i hovedet og klar på at tage fat om de problemer der nu engang er i hverdagen, hvad enten det er jobsøgning, kærlighed - eller mangel på samme, familie og alt muligt andet!
Gastro er efter min mening det bedste danske madmagasin!
Jeg elsker at skimme de smukke billeder, læse de gode artikler og få inspiration til alt fra rejser til madlavning.

Selvom man ingen penge har til at shoppe for er det stadigvæk skønt at læse modemagasiner - selv bare for inspirationens skyld! Man kan næsten altid finde noget i klædeskabet som man kan style på en anden/ny måde, og på den måde stadigvæk være "med"... Men må indrømme at jeg finder det en anelse frustrerende for der er så mange fine ting, som bare ville være perfekte (intet mindre!) til mig, men må vente på at jeg får et job inden jeg kan shoppe igennem - eller på at jeg skal rejse med mine forældre igen ;)

torsdag den 16. februar 2012

Lana Del Rey

Ligesom alle andre er jeg tosset med Lana Del Reys album 'Born to die', som for tiden nærmest kører på repeat...

tirsdag den 14. februar 2012

Ryan, will you be my Valentine?

I dag er det efter sigende hjerternes fest, og verden over venter piger i spænding på hvad deres udkårne finder på af romantiske planer - gerne planer der overgår alle andres! På den anden side af kønshegnet - gætter jeg på - er der mindst lige så mange mænd, som er gået eller er ved at gå i panik over selvsamme planer....

Personligt er jeg ikke til Valentines Day. Jeg synes, det er en anelse uromantisk at skulle "tvinges" til at være romantisk. For mig er det lidt ligesom jul, hvor familier tvinges til at hygge sig - også selvom de måske i virkeligheden ikke bryder sig om hinanden, hvis de ikke decideret hader hinanden (dette er IKKE en personlig erfaring, da jeg holder af min familie og rent faktisk hygger mig med dem). Men hvorfor er det så, at alle absolut skal "fejre" denne dag? Udover det realistiske (og uromantiske) svar, at det er blomsterhandlernes påfund, så må jeg være dig/jer svar skyldig! Jeg vil i hvert fald bruge min aften i Ryan Goslings selskab med Drive - der er nu ikke noget som meningsløs vold og en lækker mand på en grå tirsdag....

Måske sniger The Notebook sig ind senere på aftenen - lidt romantiker er man vel altid...

Charmør

Bliver lige nødt til at vise billeder af min lille nevø Storm - eller Stürmchen som vi også kalder ham! Jeg var til hans 3 års fødselsdag i søndags, og han er allerede en rigtig lille chamør....


Ifølge Storm siger elefanter: "En to tre stå nu op, to tre..." - fantastisk at Disney også har et fast tag om de nye generationer...

Petit Dejeuner

I dag vågnede jeg - og alle andre i København - op til en grå, tåget og i det hele taget trist vinterdag, og så er der ikke noget bedre end at starte dagen med en god morgenmad! Jeg starter hver dag med en portion skyr (fra Irma) med frugt, men i dag peppede jeg det op med et blødkogt æg, æblejuice (købt i en gårdbutik i nærheden af sommerhuset) og en kop kaffe...

Skyr, hindbær, stykker af æble og banan, rosiner, hakkede mandler og gojibær og så har jeg strøet lidt cocoa nips udover - det smager himmelsk!!!

søndag den 12. februar 2012

Solskinsdage



At gå rundt om søerne på en smuk vinterdag er nu meget hyggeligt på trods af kulden- især når man er i godt selskab


Hirschsprungs samling er et fantastisk lille museum, og er en sand perle midt i byen! Her kan museet ses fra Sølvgade.

torsdag den 9. februar 2012

Mens vi venter (på foråret)

Nu hvor vejret har besluttet sig for at lege vinter (guderne må vide hvorfor!????), længes jeg efter foråret med dets spæde farver og forsigtige varme.

For at hjælpe humøret på vej har jeg fundet make-up som allerede kan bruges nu, men som helt sikkert skal bruges når foråret omsider melder sin komme

Chanel kan om nogen lave neglelak og deres farver er altid ekstremt hypede - til grænsen af det absurde - men da jeg er en fan af deres farver hopper jeg (ligesom alle andre) i med begge ben... Og denne gang er ingen undtagelse

Denne smukke lyserøde udgave skal pryde mine negle lige så snart jeg får lidt farve.

Mit beskedne udvalg af Chanels neglelak (favoritten Rouge Noir gemmer sig).
Der er nogen som mener at jeg har for mange, men er naturligvis ikke enig!

Denne vidunderlige duft fik jeg af mine (ekstra) "mødre" i kandidatgave.
Jeg er ikke til de fimsede blomsterdufte, men denne er trods navnet allerede blevet en favorit!
Nu hvor det (forhåbentligt) bliver varmere bruger jeg ikke lige så meget make-up og derfor skal huden passes og plejes.
Denne maske fra REN (275 kr) er helt fantastisk - huden bliver netop helt glat og dermed super nem at lægge make-up på!

Lige inden jul fik jeg omsider købt en rød læbestift (alle - og jeg mener alle - burde eje en ligesom en LBD).
Denne er fra FACE of Stockholm
Læbestift: 22 dollar
Lipliner: 17 dollar
(kunne ikke finde de danske priser)

Sådan ser den ud når den kommer på.
Personligt synes jeg at mine læber får dejligt meget Lana Del Ray-fylde - eller noget...