Viser opslag med etiketten film. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten film. Vis alle opslag

onsdag den 29. maj 2013

The Fabulous Great Gatsby

Sidste uge var M og jeg inde og se The Great Gatsby, og hvilken oplevelse det var - især for sanserne! 
Filmen er instrueret af Baz Lurhman (Strictly Ballroom, Romeo+Juliet, Moulin Rouge og Australia), og har man set nogle af hans andre film, så ved man, at less is more ikke er noget han går ind for! Han skruer heeeeeeelt op for alt og gør det så ekstravagant som muligt - om det er farver, musik eller kostumer så har den fået så hatten passer. Og så en hel del mere. Faktisk ret meget mere. Og det er fantastisk! Jeg elsker at forsvinde ind i hans overdådige universer og bare nyde det.

Der har været en del uenighed blandt anmeldere om filmen, men jeg synes at den er skøn. Den er lang, ja, men det er det hele værd! Og vinklingen med de big spending og overdådige 20'er, og dermed optakten til 30'ernes store finansielle krise er en smuk henvisning til vores egen tid...

Og har du endnu ikke læst bogen, så se at komme i gang. Ok!?

mandag den 18. marts 2013

The D is silent!

Jeg elsker Tarantinos film. Bum! Mere er der vel ikke at sige om det!?
Men jo. Det er der, for jeg kan jo ikke lade være med at sige noget, og jeg har lige set Django. 

Det er en fed, fed, FED film! Men det er også en hård film. Og her mener jeg ikke, at der er en masse vold og blod(for det er der altid i Tarantinos film), men derimod, at der i Django gøres op med en grum fortid som de fleste i virkeligheden helst bare vil glemme.

Og som altid har Tarantino sammensat et fantastisk soundtrack, hvor især dette nummer har sat sig fast!

Hvis du som jeg er bosat i København, så tag et smut i Empire og se den! Empire er efter min mening den bedste og den hyggeligste biograf i byen! Plus de har benplads på bagerste række til mine lange stænger - vigtigt!

Tjek programmet her!

mandag den 20. februar 2012

Søndage...

I går var det søndag, og jeg var en anelse ramt efter en fantastisk aften i byen. Jeg havde først været til hyggelig middag hos en fantastisk veninde, som blev fulgt af skønne (men alt for stærke) cocktails inde på The Union Bar. Derefter fulgte nogle timer på Simons, og aftenen sluttede på Andy's - alt i alt en skøn og fantastisk aften, men hvor var det dog alligevel udmattende at være mig i går... Men så var det godt at jeg havde købt en god film (man ved jo ikke om yousee lige pludseligt har problemer - igenigenigen) og en hyggelig lejlighed!

For mig er det vigtigt at mit hjem afspejler hvem jeg er som person, derfor har jeg bøger over det hele (ved ikke helt hvor jeg skal gøre af dem alle) og billeder af bl.a. rejser, veninder, hunde og alle de ting jeg elsker - IKEA's Finlir (89 kr), hvor der er plads til 12 billeder, er super praktisk, da man nemt kan skifte billede efter humør! Derudover elsker jeg nips, og gerne noget der er taget med hjem fra en ferie (koppen er fra Kina og lyset er fra Frankrig), og blomster...

True Grit er en fantastisk film og kan varmt anbefales! Jeg har altid haft en hang til westerns og actionfilm, og denne er et pragteksemplar på en western - jeg har desværre ikke fået set originalen med John Wayne fra 1969, men den står højt på listen over film der skal ses (og bogen på listen over bøger der skal læses)! 

Filmen og hyggen (+ junk food) gjorde mig godt, men der går nok lidt tid før jeg skal have stærke cocktails igen... Håber at I andre derude også havde en skøn søndag!?

tirsdag den 14. februar 2012

Ryan, will you be my Valentine?

I dag er det efter sigende hjerternes fest, og verden over venter piger i spænding på hvad deres udkårne finder på af romantiske planer - gerne planer der overgår alle andres! På den anden side af kønshegnet - gætter jeg på - er der mindst lige så mange mænd, som er gået eller er ved at gå i panik over selvsamme planer....

Personligt er jeg ikke til Valentines Day. Jeg synes, det er en anelse uromantisk at skulle "tvinges" til at være romantisk. For mig er det lidt ligesom jul, hvor familier tvinges til at hygge sig - også selvom de måske i virkeligheden ikke bryder sig om hinanden, hvis de ikke decideret hader hinanden (dette er IKKE en personlig erfaring, da jeg holder af min familie og rent faktisk hygger mig med dem). Men hvorfor er det så, at alle absolut skal "fejre" denne dag? Udover det realistiske (og uromantiske) svar, at det er blomsterhandlernes påfund, så må jeg være dig/jer svar skyldig! Jeg vil i hvert fald bruge min aften i Ryan Goslings selskab med Drive - der er nu ikke noget som meningsløs vold og en lækker mand på en grå tirsdag....

Måske sniger The Notebook sig ind senere på aftenen - lidt romantiker er man vel altid...